Warington Baden-Powell
Henry Warington Smyth Baden-Powell (3. februar 1847 - 24. april 1921) var Robert Baden-Powell's ældste bror, søkaptajn og jurist (der var en halvbror fa faderens første ægteskab, men denne var ikke en del af familien).
Son 14-årig stod Warington til søs i handelsmarinen. Han mønstrede på skoleskibet HMS Conway, der var et linieskib. Som uddannet søofficer forlod han dette i 1864 og sejlede på bl.a. Indien indtil 1873, hvor han gik i land og helligede sig jura. En af årsagerne var at hans mor havde været enke i en årrække nu, og som den ældste søn havde han en slags forsørgerpligt[1].
Kanosejlads
Fra sin barndom var Warington en ivrig sejler. Han sejlede småbåde og blev senere en pioner indenfor kanosejlads, hvor han selv designede kanoer. I sommeren 1869 deltog han på en kanoekspedition i Østersøen sammen med - sandsynligvis - sin bror Henry. Han udgav en beskrivelse af rejsen i 1871, og han benævnte blot sin makker 'H'. Warington blev medlem af Royal Canoe Club (stiftet 1866) i 1874 og var med til at udbrede kanosejlads som fritidsfornøjelse og konkurrencesport. På den tid skilte sejlkanoer og padlekanoer sig ud fra hinanden.
I 1872 tog Warington sine brødre, inklusive den 15-årige Robert, på en kanoekspedition op ad Themsen til dens udspring øst for Bristol, og derfra via floderne Severn og Wye. Det blev til flere familieture til søs for brødrene, og dette gav den unge Robert både oplevelser og færdigheder, både rent sejladsmæssigt, men også i samarbejde.