Warington Baden-Powell

Fra SpejderWiki
Version fra 2. aug. 2022, 10:56 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (katfix, sortkey)
Spring til navigation Spring til søgning
Warington Baden-Powell.

Henry Warington Smyth Baden-Powell (3. februar 1847 - 24. april 1921) var Robert Baden-Powell's ældste bror, søkaptajn og jurist. (Der var godt nok en halvbror fra faderens første ægteskab, men denne var ikke en del af familien).

Son 14-årig stod Warington til søs i handelsmarinen. Han mønstrede på skoleskibet HMS Conway, der var et linieskib. Som uddannet søofficer forlod han dette i 1864 og sejlede på bl.a. Indien indtil 1873, hvor han gik i land og helligede sig jura. En af årsagerne var at hans mor havde været enke i en årrække nu, og som den ældste søn havde han en slags forsørgerpligt[1].

Kanosejlads

Fra sin barndom var Warington en ivrig sejler. Han sejlede småbåde og blev senere en pioner indenfor kanosejlads, hvor han selv designede kanoer. I sommeren 1869 deltog han på en kanoekspedition i Østersøen sammen med - sandsynligvis - sin bror Henry. Han udgav en beskrivelse af rejsen i 1871, og han benævnte blot sin makker 'H'. Warington blev medlem af Royal Canoe Club (stiftet 1866) i 1874 og var med til at udbrede kanosejlads som fritidsfornøjelse og konkurrencesport. På den tid skilte sejlkanoer og padlekanoer sig ud fra hinanden.

I 1872 tog Warington sine brødre, inklusive den 15-årige Robert, på en kanoekspedition op ad Themsen til dens udspring øst for Bristol, og derfra via floderne Severn og Wye. Det blev til flere familieture til søs for brødrene, og dette gav den unge Robert både oplevelser og færdigheder, både rent sejladsmæssigt, men også i samarbejde.

Søspejderne

Sea Scouting and Seamanship for Boys.jpg

Robert Baden-Powell grundlagde spejderbevægelsen i 1907 med den eksperimentelle lejr på Brownsea Island, hvor de deltagende drenge blev introduceret til mange friluftsaktiviteter, herunder også lidt sejlads. To år senere på sommerlejren ved Buckler's Hard i Hampshire var lejren halvt på landjorden og halvt på et skib. I oktober 1910 etablerede The Scout Association en afgrening af spejderbevægelsen, nemlig søspejderi. B-P spurgte sin bror Warington om han ville skrive en håndbog for søspejderne. Det blev til Sea Scouting and Seamanship for Boys, der blev skrevet af Warington og Lord Charles Beresford, der var udpeget som Chief Sea Scout.

Bogen blev udgivet i juni 1912. Warington skrev i forordet at bogen kun gav et overblik over hvad man skulle lære som søspejder. Bogen Seamanship for Scouts af Stuart Garnett blev derfor udgivet af spejderbevægelsen kort tid efter. Alligevel blev Waringtons bog genoptrykt helt frem til 1949.

Warington blev aldrig yderligere engageret i søspejderiet. Hans arbejde som jurist krævede en stor del af hans tid, og senere kom han til at lide af tuberkulose, der forårsagede hans død i 1921.

Eftermæle

Kilder og eksterne henvisninger