The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Det Sportslige Pigeforbund

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Det Sportslige Pigeforbund var et forbund for piger i perioden 1906 - 1908. Som et modstykke til FDF oprettede arbejderbevægelsen De Unges Idræt for drenge i 1905 og i sommeren 1906 dette modstykke for piger. Den præcise dato haves ikke, men oprettelsen beskrives i bladet Social-Demokraten 28. august 1906 og 31. august 1906 skrev Vendsyssel Tidende at forbundet var oprettet med ca 200 'smaapiger'. 13. september 1906 kan man i Social-Demokraten læse en notits af fagforeningskvinden Lycinka Hansen, der inviterede til andet hvervemøde i Det Sportslige Pigeforbund, i Rømersgade 22 stuen over gården (Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning). Hun efterlyser også piger over 16, da der skulle være mange voksne til at lede børnene.

Flere aviser nævner forbundets oprettelse i efteråret 1906. I 1907 skrev avisen Dannebrog 24. marts 1907 at forbundet havde fået en fane, der ville blive indviet samme dag. Social-Demokraten skrev 10. august 1907 at forbundet mødtes kl 4½ til øvelse på Enghavevej 40 (Folkets Hus, nu VEGA), den lille sal. Notitsen slutter med at anføre at forbundet har modtaget 10 kr fra elektrikernes fagforbund.


I juni 1907 førte DUI og pigernes sportsforbund an i en parade til DUI's Sct. Hans-fest i Korups Have i Valby med offentlig adgang og alskens underholdning og opvisning[1].

9. februar 1908 holdt forbundet eftermiddagsunderholdning i festsalen i Rømersgade 22[2].


Senere i 1908 nedlagdes forbundet. Først i 1915 tillod man piger at være med i DUI.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Social-Demokraten 20. juni 1907
  2. Social-Demokraten 7. februar 1908