Kontrolpost

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

En kontrolpost er, som navnet antyder, en post på et spejderløb (oftest O-løb), hvor missionen er at kontrollere, hvilke patruljer, der har passeret posten, og hvor mange de er. Det har et praktisk formål så man har en status på løbet og får indsnævret eventuelle eftersøgningsområder, hvis der bliver et hold væk.

At antallet kontrolleres ud fra deltagerlisten har til formål at afsløre snyd, hvor patruljen lader de yngste eller dårligst løbende sidde skjult på et sted, der ligger strategisk belejligt på ruten. Så kan O-løbet eller dele deraf løbes af patruljens bedste løber(e).

Endvidere giver en kontrolpost mulighed for at enkelte spejdere eller hele patruljer får mulighed for at udgå af løbet, hvis de har fået problemer. Her er det belejligt, hvis der er kørevej i nærheden til afhentning af spejdere, men så kan placeringen antyde overfor den erfarne patruljeleder at det nok er hensigtsmæssigt at patruljen er samlet på lige dén post.

Se også