Næsby Spejdercenter

Fra SpejderWiki
(Omdirigeret fra Næsbycentret)
Spring til navigation Spring til søgning
Næsby Spejdercenter
Næsby.png
Korpstilknytning KFUM-spejderne
Centerarbejder Næsfolket

Næsbycentret er et spejdercenter under KFUM-Spejderne i Glumsø, Danmark. Det er et af de få internationale spejdercentre i Danmark. Centret er belligende ved en sø, lokalt kaldet Loch Næs, som jævnligt benyttes til aktiviteter samt danner centrum for centrets lejrpladser. I forbindelse med lejrpladserne findes fem shelters samt et friluftskøkken, som står til fri afbenyttelse for centrets gæster.

Centret afholder årligt flere centerlejre, der hver har en kapacitet på over 1000 spejdere.

Historie

Ved KFUM-Spejdernes landsmøde i 1982 blev det besluttet at udvide antallet af spejdercentre øst for Storebælt. Landsmødet nedsatte en arbejdsgruppe, bestående af medlemmer fra København og Bornholms Distrikt og Suså Distrikt. Herved blev alle de sjællandske divisioner, undtaget de tre nordsjællandske, der allerede havde Arresøcentret, en del af baglandet for det nye center.[1]

Arbejdsgruppen søgte rundt i det sjællandske landskab efter en egnet lokalitet, da de til sidst henvendte sig til amterne. Storstrøms Amt foreslog en nedlagt grusgrav, ca. 3 km fra Glumsø, der i dag huser centret. Den 28. oktober 1983 underskriver arbejdsgruppen et betinget skøde. Miljøministeriet gav efterfølgende tilladelse til, at stedet måtte lejes ud til spejderlejr med 250-300 personer. Tilladelse ville bortfalde ved ejerskifte.[2]

Den 6. juni 1984 underskrev konstituerede bestyrelse en endelig købsaftale. Prisen blev 360.000 kr. som centret lånte af korpset.

Næsfolket

Centret drives af Næsfolket, der er en frivillig organisation med 200 medlemmer, og året igennem bistår vedligeholdelsen og afvikling af arrangementer på centret.

Eksterne henvisninger

Referencer


Koordinater: 55° 21′ 43″ N, 11° 38′ 43″ Ø