Patrouilleøvelser for Drenge: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning

Patrouilleøvelser for Drenge (vis kildekode)

Versionen fra 4. sep. 2016, 16:21

8.087 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
OCR på trykt gotisk er ikke nemt. Smukkeserer senere
VisueltWikitekst
(råt indkastet - wiki og renskrivning kommer senere)
 
(OCR på trykt gotisk er ikke nemt. Smukkeserer senere)
Linje 65: Linje 65:
ikke kunne være ligegyldige overfor »Spejder-
ikke kunne være ligegyldige overfor »Spejder-
Sporten«.
Sporten«.
Og i Nationaltidende samme dag:
Spejdersport.
þÿ � F o r me ar ag el nen etm Øvelser
Og Lege at udvikle Drengenet
Karakter og gere dem til Mænd.
Bevægelsen tager særlig Sigte
paa at udvikle Drengenes Fædrelandssind
»amt lære dem Sanddruhed,
Ridderlighed og
D i c i p 1 i nu.
Di»st Crb fint« i Forordet til cn
Patrouilltovtlser sor Drenge
aandbog i Spejdersport", hvilken
rcmicrlojlnont <£. L e m l> ck e har bearbejdet
efter Gencralløitnant Sir R. S. S. Baden
PowellØ: þÿ � S c v ufo tr i nbo gyø" vg som nyø er udkommen hos G. B. N. F.
Der kan jo ikke vrrre Tvivl om, at kunde
man virkelig naa det Maal, som saalcdcs er op
stillet, vild« det betyde meget for vort LandS
Fremtid; thi en Ungdom, der var i Besiddelse
af Dyder som Sanddru hed. Ridderlig,
hed og Disciplin, vilde i sig boere Spiren
til meget stort og godt, og som Solditcrstof
kunde man vel nappe loen te sig den bedre. >
Ba drn.Pvwell, hvis?!avn er kendt fra
hanø glimrende Ferrd undtr Boerkrigen, hvor
han forsvarede Di a s e k i » g, havde i mange
Aar gjort Tjeneste i Afrika og deltaget bl. a.
i Aschanti- og Matabele-Krigcn. .Han har skrevet
flere Boger om biøse Felttog, hvilke atle vidner
om hans skarpe Iagttagelsesevne og hans ungdvmmelige,
friste Syn paa KrigShaandvoerket.
Bed at se, hvor fortrinlig Fyldest Spejder
tjenesten þudÿfort de�ls af indfodte, dels af
ganste unge Engloendere, ja til Tid« af Drenge þhÿar g jor�t, og hvor uddannende den er for
Udovcrne, navnlig under farefulde Forhold, er
han kommen lil den Overbevisning, at hvis
man systemalist fra Barnealderen uddannede
Drenge dcrlil, vilde det ikke alene iilfcre dem
selv personlige Egenst.iber a hoj Bcrrdi, men
man visde derigennem ogsaa gavne Frrdrrlandet.
I þÿ � tPr ao u i l l e ovr I ser for D ren ge
gives cn Mangde Oplysninger om, hvorledes
man stal uddanne sig som þÿ p� eEj d e r"
(s c o u t), hvorledes dennes Udrustning stal
vare, hvorledes han stal klare sig i Lejr og
paa Palrouilletjencste. Han maa kende den Nalnr,
hun fardes i, til Bunds ; han maa øve
sig i Sporing, i at orientere sig, i at melde,
signalisere, bruge Sav og Ope o. s. v. o. s. v.
Han maa vide, hvorledes man bevarer sit Helbred,
hvorledes man yder Hjalp i Ulykkeskilfalde;
men frem sor alt maa han holde sig
Spejderlovenc efterrettelig. Hans Ord
maa staa lil troende. Hans .Hovedpligt maa
vare at gsre sig nyttig og hjalpc andre. Han
maa vare venlig mod sine Kammerater, ridderlig
mod Kvinder, hoflig mod aldre og Dyrencs
Ben. þHÿans fo�rsir Pligt er al adlyde.
Han maa altid vare i godt Humor og dertil
sparsommelig.
Der sindes nappe det Hjem, soni kan have
noget imod, at cn Ton bliver oplart med de
Love som Rettesnor. Tvarlimod !
Navnlig i Lande, hvor Mililartjencstcn er
indsirankct lil dc! mindst mulige, eller hvor þÿ �
som i det britiske Rige þdeÿr f let�ikke findes
almindelig Barnepligt, har man forsogt at
bode paa den manglende militare Uddannelse
ved ad Frivillighedens Bcj at tilfore Ungdommen
saadannc Egenstaber, at den bedre blev i
Stand til at opfylde Borgerpligterne som Soldat,
om del blev forlangt eller var nobvcnbigt.
Jndforclsen af almindelig Barnepligt i England
staar tog nu paa Dagsordenen, og den
Tid kommer formodentlig snart, da den vil
vare fuldbragt; forelobig har man i mange
Aar havt cn frivillig Har ved Siden af den
(sverrede, og under Boerkrigen var der oprettet
frivillige Korps, som gjoide god Fyldest. Ja,
Badcn-Powell fortaller om, hvorledes
man ved M a s e k ! n g uddannede og brug!«
Drenge til Spejdertjencstc.
Nu er der i det britiste Rige med Kolonier
ca. 300,000 B o y-s c o u t s, uddannede til
Spejdcrtjcneste ester Generalen« oven omtalte
System.
Af de fra England senest modtagne Medhidser
fremgaar det, at Spejderkorps af Drenge
skal deltage i Harens Manovrer i Aar. Det
vil blive interessant at se. hvorledes Dommen
over deres Anvendelighed falder ud.
Spvrgsmaalet er nu, om vi herhjemme ved
at opdrage vore Drenge paa lignende L>0 i
vasentlig Grad vil kunne bibringe dem Egen
flaber, bcr vil faa Betydning for dem som
fremtidige Soldater. Svaret maa blive, at hvis
der er den nodvcndige Alvor i Tagen, og hvis
Disciplinen virkelig kan opretholdes selv under
vanstelige Forhold, ja, saa er der ingen Tvivl
om, at Spejdersport og Patrouillcovelser kan
blive til Gbvn som Forstole ogsaa for vort
Barn. Men lrade þseÿlv d elv�is þiÿSted et �
for Miliiaruvdannelse bliver der nappe Tale
om. I de fleste Lande er man da vgsaa klar
ovrr, at Harens Soldater maa have en fuldt
ud fagmassig militar Uddannelse, hvis ikke det
hele stal blive til en Landstorm, som kun kan
blive Kanonføde. Ter er jo allerede I de senere
Aar sremsiaaet frivillige DrengekvrpS, som har
samlet cn stor Del af vor Ungdom til Jdral
og 'Ovelser under Forhold, dcr meget minder
om Baden-Powellø Methode uden dog at vare
sa.i systemalist.
þÿ r� iFv i I l i g « T r e n g e s o r b u n d" er
en af disse Institutioner. Det er oS bekendt,
al enkelte af Forbundets Afdelinger allerede har
begyndt pan Pairouilleovelser, ligesom de har
foretaget flere Dageø Udflugter med Lejrslagning
og »kampering. Naar Lederne af disse
Institutioner bliver bekendte med det System, som Premierløjtnant i£. L e m l> ck e søger at
omplante paa danfl Grund, ril de formentlig
deraf optage, hvad de anser for formaalstjenligt,
saalcdcs at de kan arbejd« Haand i Haand
med det nye Spejderkorps, som ifølge
Bogen agteØ oprettet. Deltrs Hovedkvarter
fluid« helst vare i Kobenhavn. Landet tankes
inddelt i Distrikter, hver under sin Distriktschef,
hvem drt paahvilcr at hverve
Tropsforcre og have Opsyn med Uddannelsen
i Distriktet. Under bcm staar P a -
trouilleforcrnc, hvem det hele vasentlig
kommer til at afhange af. De er ansvarlige
for deres PatrouilleS HUc Optråden og
Uddannelse. En saadan bcstaar af þÿ8 6Tr c�nge :
Spejdere.
Til at begynde med vil det nappe blive let
overalt at skaffe Instruktorer, tom kan tage
Sagen i Haand, og navnlig ude paa Landet
vil man rimeligvis ofte siode paa Bansteligheder
i saa Henseende; thi stal det hele ikke
blive ren og star Leg og Tidsfordriv, men stal
ber blive Alvor i Legen, maa dc ledende vare
Mand med Autoritet, som kan paatrylkc de forkelligc
Grupper det Prag, disse rettelig bor have.
Det er cn Selvfolge, at i Lande, hvor Na>
turen er anderledes vanskelig at fardcs og leve
i end her paa vore flade Sletter, bliver dcr tilor!
Barnet Momenter, bcr er af ben slorstc
Betydning for dets Udvikling til Mand : Daglig
at ir.oattc overvinde Hindringer, ofte at
komme i vanskelige, maaste farefulde Situationer,
om det maa og stal klare, saaledes som del e>
Tilfaldet i Bj-rgegne, hvilke tilmed maaste om
Binteieu bakkes af Is og Sne, salter sil Prag
i Karaktererne og bibringer et Folk Egenstaber,
om ofte vil savnes, hvor Livsforelsen er farefri
og forholdsvis let.
Det er ikke tilfaldigt, at Norge har fostret
en Rakke Mand med djarve og sta«lsatte Karaktcrer
og hardcdc Legemer, der var i Stand
til at overvinde selv kolossale Hindringer.
F r i d t j o f Nansen er et af dc ypperste
Excmpler herpaa ; men v! har her i Danmark
ogsaa fra Norge saacl mange Mand, hvis Fard
har varet bcronnnclig. Hans Hclgescn,
Olaf Rye og Schleppegrell, Torenskjold
og Ivar Huitfeldt og
mange andre tom til at straale i vor Krigshistorie,
da de blev fatte paa Pesve.
Dermed vare ikke sagt, at vi selv ikke har
fostret djarve Sonner; men Betingelserne her-
)or har ikke varet til Stede i samme Grad.
Hvad Naturen mangler som Stimulering, kan
vel i mange Henseender erstattes paa anden
Maade, bl. a. gennem Sport, og da denne i
de senere Aar har varet drevcu til en stor Hofde,
er der paa denne Maade sikkert tilfort Ungdommen
mandige Dyder, dcr vil blive af Betydning
for Frem udui. Forhaabcntlig vil S p c j«
dcrsporten indgaa som et nyttigt Led i
B-drabelferne for at gorc vor Ungdom starkcre, sunv--v ot, b:«ic mandig. Gid d., denne Sag,
iom synes fll frembyde stor Iilloklctse ogiaa i
Prapiø, maa svare til Forventningerne, saa del
med Tandhed kan siges, som Lehlenschlazcr
skrev, at :
þÿ � M ao gn rdaste Soende
Bebor de dansle Ter.-
Hentet fra "http://da.scoutwiki.org/Speciel:MobileDiff/55223"
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu