23.035
redigeringer
Gammel Hellerup Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
om elevrådet og de få disciplinaramidler - fra Jens Kruuse
Jørgen (diskussion | bidrag) (uniform i hverdagen m.m.) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (om elevrådet og de få disciplinaramidler - fra Jens Kruuse) |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Skuespil stod højt på skolens program - der var en årlig skolekomedie med kostumer og skuespil på højt plan. En decemberfest med 10-12 komedier på programmet - een fra hver klasse! Skolen har gennem tiderne fostret flere store skuespillere, bl.a. Mogens Brandt, Hans Kurt, Freddy Koch og Palle Huld.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.25-40</ref>. | Skuespil stod højt på skolens program - der var en årlig skolekomedie med kostumer og skuespil på højt plan. En decemberfest med 10-12 komedier på programmet - een fra hver klasse! Skolen har gennem tiderne fostret flere store skuespillere, bl.a. Mogens Brandt, Hans Kurt, Freddy Koch og Palle Huld.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.25-40</ref>. | ||
== Rejserne == | == Rejserne == | ||
| Linje 28: | Linje 30: | ||
Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. | Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. Det skulle opfattes som et modstykke til den (dengang?) kendte frase ''Memento Mori'' - Husk, at du skal dø. Det var rektors ønske at eleverne skulle lære andet end det boglige - de musiske fag var prioriteret, og eleverne fik via skolens sociale muligheder en tidlig træning i demokrati, ledelse, medbestemmelse, ansvar og frihed under ansvar. At skolen altid lå langt under gennemsnittet i gymnasieskolernes karakterstatistik rørte ham mindre, for hans elever kunne (også) så meget andet<ref>Jens Kruuse: ''Lykkelige skoledage''</ref> | ||
== Elevrådet == | |||
Skolen var nok den første skole med et elevråd. Og ikke et hvilketsomhelst elevråd. Rektor var af den opfattelse at de unge mennesker kunne drange nytte og viden af at være med i hele den proces det var at drive en skole. Der var altid et par fra elevrådet, der 'holdt kontor' i et lokale i frikvartererne. Der var en del administrative opgaver, de stod for. Da nok en trediedel af skolens elever havde et embedsjob på skolen, skulle disse 'ansættes', og hvis de ikke levede op til kravene, skulle de irettesættes eller der skulle findes en anden. Blev en elev sendt uden for døren af en lærer, eller fik en påtale af samme, skulle eleven melde sig hos elevrådet, der skulle behandle sagen og afgøre om eleven var skyldig i straf eller om man skulle tale med den pågældende lærer om sagen. Og straf var ikke korporlig. Hver klasse fik point eller fradrag af point efter elevernes indsats og forseelser, og hvis der var et overskud af plusser, fik de en halv fridag den måned. Hvis en elev ved sin forseelse bevirkede at denne fridag bortfaldt, var det over for klassen, han skulle svare. Dette lærte så de unge mennesker om loyalitet og fællesskab. | |||
=== Andre forseelser === | |||
Hvis en elev kom for sent, skulle vedkommende slev skrive sig på 'for-sent'-listen. Det kunne nemt udløse en 'svedetime', der her på skolen ikke var en eftersidning. At eleven kom en time senere hjem kunne allerhøjst gå ud over en eventuel byplads, man kom for sent til. Her på skolen blev eleverne tilkendt en 'morgentime', dvs. de skulle møde tidligere en morgen til en time med f.eks. lektielæsning. Det bevirkede at hele elevens familie skulle en time tidligere op for at man kunne komme tidligere i skole. Det var en straf med større 'impact' og nok en stejlere indlæringskurve. | |||
At man ikke måtte cykle på fortovet vidste alle. Men var man lidt sent på den, var det fristende at cykle over fortovet og ind i skolegården til cykelkælderen. Dette blev påtalt af det lokale politi, der forventede at skolen holdt selvjustits. Og her slap rektors (og elevrådets) muligheder op. Der var gentagne henstillinger, opslag, der blot blev revet ned, dundertaler m.m. Først da der pludselig kom en bom op som man ikke kunne cykle forbi, holdt trafikken over fortovet op<ref>Jens Kruuse: ''Lykkelige Skoledage''. At man så i stedet smed cyklen i hækken for ikke at komme for sent, gav blot en anden straf: Rektor gik selv en runde efter mødetid og piftede de cykler, der blot var hensat/smidt udenfor cykelstativerne. | |||
== Lærerne == | == Lærerne == | ||