23.024
redigeringer
Nu flyver mørkets fugle ud: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
venste-højre-forbistringen
Jørgen (diskussion | bidrag) (→DDP: Sct. Georgsgilderne har også den neutrale tekst.) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (venste-højre-forbistringen) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{sangtekstcopyright|2067}} | {{sangtekstcopyright|2067}} | ||
'''''Nu flyver mørkets fugle ud''''' er en sang, der i mange [[spejdergruppe]]r synges særligt i skumringen, ikke sjældent som afslutning på et [[spejdermøde]] eller et [[lejrbål]]. Melodien er [[Skotland|skotsk]] og stammer tilbage fra 1687, hvor den var kendt som ''The Duke of Bucclugh's Tune''. | '''''Nu flyver mørkets fugle ud''''' er en sang, der i mange [[spejdergruppe]]r synges særligt i skumringen, ikke sjældent som afslutning på et [[spejdermøde]] eller et [[lejrbål]]. Melodien er [[Skotland|skotsk]] og stammer tilbage fra 1687, hvor den var kendt som ''The Duke of Bucclugh's Tune''. På dansk kendes melodien bedst af ikke-spejdere i form af sangen ''Skuld gammel venskab rejn forgo'', der blev skrevet af Jeppe Aakjær med den skotske sang ''Auld Lang Syne'' af Robert Burnes som forlæg. | ||
Sædvanligvis synges sangen stående i en kreds, med krydsede arme og hinanden i hænderne. Tit er det kun sidste vers, der synges sådan, idet der lægges vægt under tekstens ''Så smeder vi en kæde fast''. Mange steder nynner man et vers ekstra, mens man står i kæden. | Sædvanligvis synges sangen stående i en kreds, med krydsede arme og hinanden i hænderne. Tit er det kun sidste vers, der synges sådan, idet der lægges vægt under tekstens ''Så smeder vi en kæde fast''. Mange steder nynner man et vers ekstra, mens man står i kæden. | ||
=== Højre over venstre eller omvendt? === | |||
Den evige diskussion om hvorledes man skal have armene over kors er nu afgjort af [[Historisk Udvalg]] i [[KFUM-Spejderne]]<ref>https://spejdernet.dk/nyhed/hvordan-er-det-nu-skal-du-krydse-hoejre-arm-over-venstre-eller/?fbclid=IwAR0g7PFJ7DiaEOGSwE3rlePN7i-n9EqkokSVO2zn_8UQEuB8eN6bC6z4qco</ref><ref>https://business.facebook.com/KFUMSpejderne/posts/2556685587718370</ref>. Svaret er: Begge dele er rigtigt. Det er lokale traditioner, der afgør, hvad mna skal - om noget skal bestemme det ene frem for det andet. | |||
Argumenterne er (blandt andre forklaringer) følgende: | |||
* Højre over venstre: Den stærke sværdhånd er øverst for at beskytte det svage hjerte, som symbol på at den stærke beskytter den svage. | |||
* Venstre over højre: Her har man med hjertet blokeret for den stærke sværdhånd og dermed vist ubetinget tillid. | |||
== FDF == | == FDF == | ||
Den danske tekst på ''Nu flyver mørkets fugle ud'' er skrevet af [[FDF]]eren [[Gustav Biering]] i 1932. Der var [[Marselisborglejren 1932|Marselisborglejr]] for FDF's væbnere i 1932, og man kunne tænke sig at sangen var skrevet enten med lejren som formål, eller efter inspiration fra lejren. I så fald ville det være nærliggende at den ikke var skrevet til spejdere, men til væbnere. I FDF's ''[[March- og lejrsange]]'' er sangen ganske rigtigt medtaget allerede fra 1932), men med tekst til væbnere; teksten er fuldstændig magen til den, der bruges af spejderne i dag, men blot begynder omkvædet ''Hej, Væbner, vil du bære Ved ...'' og i sidste vers står der ''En Væbnerflok staar Last og Brast ...''. | Den danske tekst på ''Nu flyver mørkets fugle ud'' er skrevet af [[FDF]]eren [[Gustav Biering]] i 1932. Der var [[Marselisborglejren 1932|Marselisborglejr]] for FDF's væbnere i 1932, og man kunne tænke sig at sangen var skrevet enten med lejren som formål, eller efter inspiration fra lejren. I så fald ville det være nærliggende at den ikke var skrevet til spejdere, men til væbnere. I FDF's ''[[March- og lejrsange]]'' er sangen ganske rigtigt medtaget allerede fra 1932), men med tekst til væbnere; teksten er fuldstændig magen til den, der bruges af spejderne i dag, men blot begynder omkvædet ''Hej, Væbner, vil du bære Ved ...'' og i sidste vers står der ''En Væbnerflok staar Last og Brast ...''. | ||