23.026
redigeringer
Estrid Ott: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
mellemgem
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Forfatterskabet: Om interviewet i dagbladet København) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mellemgem) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Estrid blev [[spejder]] som 14-årig i København i 1ste By Trop 1ste patrulje, der var en såkaldt vandrepatrulje. Hun var en meget engageret spejder, og da [[Spejdernes Magasin (blad)]] begyndte at udkomme i [[1916]], fik hun lov til at redigere et par sider med stof til pigespejderne, selvom de på det tidspunkt var ved at blive mere selvstændige som et særskilt korps. | Estrid blev [[spejder]] som 14-årig i København i 1ste By Trop 1ste patrulje, der var en såkaldt vandrepatrulje. Hun var en meget engageret spejder, og da [[Spejdernes Magasin (blad)]] begyndte at udkomme i [[1916]], fik hun lov til at redigere et par sider med stof til pigespejderne, selvom de på det tidspunkt var ved at blive mere selvstændige som et særskilt korps. | ||
Som 17-årig tog hun sammen med sin patrulje initiativet til at starte et blad for [[DDP]]'s 650 medlemmer, og sammen med patruljekammeraten Lis Bang redigerede hun bladet ''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' i [[1918]] og [[1919]]. Hun skrev en stor del af stoffet selv, og krydrede bladene med korte fortællinger om sin egen spejdertid i vandrepatruljen. I 1919 udgav hun ''Spejderminder'', hvor disse spejderhistorier blev udgivet under eet<ref>''Vildfugl og verdensborger'' side 82</ref>. | Som 17-årig tog hun sammen med sin patrulje initiativet til at starte et blad for [[DDP]]'s 650 medlemmer, og sammen med patruljekammeraten Lis Bang redigerede hun bladet ''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' i [[1918]] og [[1919]]. Hun skrev en stor del af stoffet selv, og krydrede bladene med korte fortællinger om sin egen spejdertid i vandrepatruljen. I 1919 udgav hun ''Spejderminder'', hvor disse spejderhistorier blev udgivet under eet<ref>''Vildfugl og verdensborger'' side 82</ref>. Efter at være blevet student fra Ingrid Jespersens Privatskole, påbegyndte hun (2 dage efter) sin uddannelse i 1919 på Vestjyllands Folkeblad, og i den tid hun derfor boede i Varde, var hun tropsfører for pigespejderne dér. | ||
Som korrespondent for Berlingske rejste hun året efter verden rundt i [[spejderuniform]] - hun ville vise at man som spejder kunne klare sig selv overalt. Ideen til ''Verden Rundt uden Hat'' var udtænkt af hende selv, avisen og spejderchefen [[Cay Lembcke]]<ref>''Vildfugl og verdensborger'' side 57</ref> med det formål at se verden her to år efter den store krigs afslutning - og specielt at se den med unge, idealistiske øjne. Projektet blev betalt af avisen og spejderkorpsene. Turen gik over USA, via Hawaii til Japan og Kina, og til slut en hjemrejse pr. skib fra Vladivostok. Hun skrev rejsebreve på turen, og holdt over 300 foredrag på turen; foredrag, der handlede om at kvinder - på lige fod med mænd - kunne klare sig alene på en længere rejse. I USA kaldt aviserne hende for 'The Dainty Danish Amazone'. At hun rejste verden rundt i spejderuniform og uden hat (for at understrege at hun tog afstand fra at være en 'dame') er en sandhed med modifikationer, for da hun ankom til Danmark igen, var hun i dametøj - og med hat. Hun var nemlig blevet forelsket på hjemvejen. | |||
Sin tid i vandrepatruljen glemte Estrid Ott ikke - i 1927 holdt syv af de 10 patruljekammerater en re-union i den gamle patrulje - pressedækket, selvfølgelig. Estrid havde kontakt til mindst to af disse spejderkammerater til sin død i 1967. Og spejderbevægelsens pædagogiske principper glemte hun heller ikke - de blev hyldet i | |||
Sin tid i vandrepatruljen glemte Estrid Ott ikke - i 1927 holdt syv af de 10 patruljekammerater en re-union i den gamle patrulje - pressedækket, selvfølgelig. Estrid havde kontakt til mindst to af disse spejderkammerater til sin død i 1967. Og spejderbevægelsens pædagogiske principper glemte hun heller ikke - de blev hyldet i mange af hendes bøger, hvor pigerne optræder selvhjulpne og hjemmevant i den barskeste natur, og læseren bliver forsynet med en del praktisk viden om forhold i naturen. Ting, der ellers kun fandtes i drengebøgerne - og i spejderlivet. Lidt drengepige var der over Estrid - hun kaldte sig gerne for Peter, når hun var 'ude af kvinderollen', og et af hendes senere pseudonymer var Peter Vandresen - en klar hilsen til hendes fortid i vandrepatruljen. | |||
== Ligestilling == | |||
Estrid Ott var en pige med en klar holdning til at piger kunne (mindst) det samme som mænd. Det skinner klart igennem hos hendes hovedpersoner i hendes bøger (langt de fleste bøger har en pige som hovedperson). Det er modige og handlekraftige piger - gode eksempler er Amik, Sally Smålotte og Inga. Hun var ikke selv uden mod - at tage verden rundt alene - det kræver lidt mod. I øvrigt sendte hun - udover rejsebreve til Berlingske - mange breve og kort hjem til sin mor. Disse var altid underskrevet 'Din Datter Peter'. | |||
== Forfatterskabet == | == Forfatterskabet == | ||
| Linje 16: | Linje 21: | ||
Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; ''Nisseriget'' og ''Leg og Løjer''. At hun var en anelse forfordelt kan nok ikke diskuteres; hendes mor var forfatter, og hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, hvortil Estrid skrev ungdomsstof i sin gymnasietid. Hun havde forfatteren Sophus Michaëlis som gudfar, og han hjalp hende med at få ''Nisseriget'' i trykken<ref>interwiev i dagbladet ''København'' 24/9 1917</ref>. Dette fortæller hun i et interview til dagbladet ''København'' 24. september 1917, hvor hun tilføjer at hun træner til at blive journalist ved at skrive til pigespejdernes blad og til ''Børnenes Magasin''. Avisen var i øvrigt lidt uvant med at ringe for at få en aftale om et interview og få besked om at forfatteren først kommer fra skole klokken 3. | Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; ''Nisseriget'' og ''Leg og Løjer''. At hun var en anelse forfordelt kan nok ikke diskuteres; hendes mor var forfatter, og hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, hvortil Estrid skrev ungdomsstof i sin gymnasietid. Hun havde forfatteren Sophus Michaëlis som gudfar, og han hjalp hende med at få ''Nisseriget'' i trykken<ref>interwiev i dagbladet ''København'' 24/9 1917</ref>. Dette fortæller hun i et interview til dagbladet ''København'' 24. september 1917, hvor hun tilføjer at hun træner til at blive journalist ved at skrive til pigespejdernes blad og til ''Børnenes Magasin''. Avisen var i øvrigt lidt uvant med at ringe for at få en aftale om et interview og få besked om at forfatteren først kommer fra skole klokken 3. | ||
Estrid Otts tredie bog, ''[[skønlitteratur med spejdertema#1910|Spejderminder]]'' fra [[1919]] omhandler hendes egen spejdertid. Den består af småhistorier om hendes tid i vandrepatruljen, og de er udgivet enkeltvist i bladet ''Pigespejderne''. Ved udgivelsen var hun tropsleder og hendes engagement i spejderbevægelsen holdt sig i mange år og prægede hendes liv og forfatterskab. Hun var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]. På trods af hendes store produktion, var der forbløffende få bøger, der berørte spejderbevægelsen dybere - hendes fokus var mere på børn og unges vilkår i de forskellige kulturer. Hendes hovedpersoner er gerne piger, der er selvstændige og selvhjulpne, oftest nærmest ledertyper.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 315-316</ref>. Gennem forfatterskabet ændrede Ott fokus; bøgerne fra 1920'erne omhandlede gerne borgerklassen og bymiljøet, mens de senere bøger beskrev lavere og lavere sociale lag.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 335</ref> | Estrid Otts tredie bog, ''[[skønlitteratur med spejdertema#1910|Spejderminder]]'' fra [[1919]] omhandler hendes egen spejdertid. Den består af småhistorier om hendes tid i vandrepatruljen, og de er udgivet enkeltvist i bladet ''Pigespejderne''. Ved udgivelsen var hun tropsleder og hendes engagement i spejderbevægelsen holdt sig i mange år og prægede hendes liv og forfatterskab. Hun var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]. På trods af hendes store produktion, var der forbløffende få bøger, der berørte spejderbevægelsen dybere - hendes fokus var mere på børn og unges vilkår i de forskellige kulturer. Hendes hovedpersoner er gerne piger, der er selvstændige og selvhjulpne, oftest nærmest ledertyper.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 315-316</ref>. Gennem forfatterskabet ændrede Ott fokus; bøgerne fra 1920'erne omhandlede gerne borgerklassen og bymiljøet, mens de senere bøger beskrev lavere og lavere sociale lag.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 335</ref> Nogle af hendes bøger er for mindre børn - historierne om tøjelefanten Bimbi (3 bøger), der fortæller om sine oplevelser med sin 'ejer' Babsi, er for børn i læse-højt-alderen, og rummer de for Ott typiske lærerige beskrivelser af f.eks. livet på en bondegård eller blandt cowboys på prærien. | ||
Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | ||
== Øvrige liv == | == Øvrige liv == | ||