Bloddonorerne i Danmark: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(billede)
(→‎Historie: sprog)
Linje 6: Linje 6:
I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. Specielt klassifikationen af blodtyperne A, B, AB og 0 i 1909 gav en sikker metode til at udvælge en donor uden at bringe patienten i livsfare. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i [[1930]] oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod.
I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. Specielt klassifikationen af blodtyperne A, B, AB og 0 i 1909 gav en sikker metode til at udvælge en donor uden at bringe patienten i livsfare. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i [[1930]] oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod.


I [[1932]] grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged (også aktiv spejder) Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. I starten var det kun for DDS, men i 1934 omfattede det også KFUM-spejderne, og siden kom pigespejderne, FDF og Sct. Georgsgilderne til. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse.
I [[1932]] grundlagde han sammen med reservelæge Jens Foged (også aktiv spejder) fra Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. I starten var det kun for DDS, men i 1934 omfattede det også KFUM-spejderne, og siden kom pigespejderne, FDF og Sct. Georgsgilderne til. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse.


Præcis hvornår korpset blev stiftet er faktisk uvist, men man har valgt at bruge datoen for den første tapning, nemlig [[21. maj]] 1932, hvor Tage Carstensen selv lagde sig på briksen for at levere blod til den allerførste tapning.
Præcis hvornår korpset blev stiftet er faktisk uvist, men man har valgt at bruge datoen for den første tapning, nemlig [[21. maj]] 1932, hvor Tage Carstensen selv lagde sig på briksen for at levere den allerførste portion blod .


Filosofien bag donorkorpset var at bloddonationen skulle betragtes som en gave - meget i tråd med [[spejderløftet]] om den daglige gode gerning. En parallel til [[Sct. Georg]] kan også trækkes - at man ulønnet gør sit bedste for at redde andres liv.
Filosofien bag donorkorpset var at bloddonationen skulle betragtes som en gave - meget i tråd med [[spejderløftet]] om den daglige gode gerning. En parallel til [[Sct. Georg]] kan også trækkes - at man ulønnet gør sit bedste for at redde andres liv.
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu