23.025
redigeringer
Bloddonorerne i Danmark: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Historie: Lidt om baggrundsorganisationerne fra SpejderSport juni 1957 ved 25-års jubilæet.
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Historie: sprog) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Historie: Lidt om baggrundsorganisationerne fra SpejderSport juni 1957 ved 25-års jubilæet.) |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Filosofien bag donorkorpset var at bloddonationen skulle betragtes som en gave - meget i tråd med [[spejderløftet]] om den daglige gode gerning. En parallel til [[Sct. Georg]] kan også trækkes - at man ulønnet gør sit bedste for at redde andres liv. | Filosofien bag donorkorpset var at bloddonationen skulle betragtes som en gave - meget i tråd med [[spejderløftet]] om den daglige gode gerning. En parallel til [[Sct. Georg]] kan også trækkes - at man ulønnet gør sit bedste for at redde andres liv. | ||
Der var i starten 53 bloddonorer i Danmark, og i januar [[1933]] var man nået op på over 100. Man regnede med at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov, men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og der var brug for meget mere blod. Flere donorer blev skaffet med hjælp fra humanitære organisationer, bl.a. spejderne og [[Sct. Georgs Gilderne]]. Man indførte bl.a. | Der var i starten 53 bloddonorer i Danmark, og i januar [[1933]] var man nået op på over 100. I begyndelsen var det kun medlemmer fra Det Danske Spejderkorps, men året efter var alle spejderkorps og FDF med i ordningen. Sct. Georgsgilderne kom med i 1934 og Arbejdernes Samariterforbund i 1945. Dansk Røde Kors kom med i 1946 og Dansk Idræts Forbund i 1957. Denne brede tilslutning fik korpset til at skifte navn til Danmarks Frivillige Bloddonorkorps i 1952. | ||
Man regnede med at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov, men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og der var brug for meget mere blod. Flere donorer blev skaffet med hjælp fra humanitære organisationer, bl.a. spejderne og [[Sct. Georgs Gilderne]]. Man indførte bl.a. medlemskab af et bloddonorkorps som krav til nye [[rover]]e. | |||
Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | ||