23.036
redigeringer
Besættelsen: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Modstandskampen: om deltagelse
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Eftermæler: ordvalg) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Modstandskampen: om deltagelse) |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
== Modstandskampen == | == Modstandskampen == | ||
Gennem besættelsestiden var der en stigende utilfredshed i befolkningen over tingenes tilstand, og specielt da samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943. Der var oprør i Danmark i august, og besættelsesmagten svarede igen ved at angribe og opløse det danske militær. På den tid udmøntede modstandsviljen i befolkningen sig til et stigende antal modstandsgrupper og -aktioner. Blandt spejdernes allerede etablerede netværk var der måske en egnet grobund for modstandsarbejdet i roverklanerne og blandt førerne. Korpsene kunne selvklart ikke melde ud at man syntes at det var en god ide at byde besættelsesmagten trods. | Gennem besættelsestiden var der en stigende utilfredshed i befolkningen over tingenes tilstand, og specielt da samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943. Der var oprør i Danmark i august, og besættelsesmagten svarede igen ved at angribe og opløse det danske militær. På den tid udmøntede modstandsviljen i befolkningen sig til et stigende antal modstandsgrupper og -aktioner. Blandt spejdernes allerede etablerede netværk var der måske en egnet grobund for modstandsarbejdet i roverklanerne og blandt førerne. Korpsene kunne selvklart ikke melde ud at man syntes at det var en god ide at byde besættelsesmagten trods. [[KFUM-Spejderne]] advarede i utvetydige vendinger de unge rovere mod at gå i modstandsarbejdet, efter at Niels Erik Vangsted blev skuddræbt 18. august 1943 i forbindelse med en nedkastning. Denne advarsel blev gentaget af [[Jens Grane]] i foråret 1944. FDF, derimod, havde en lidt anden holdning. På landsmødet i påsken 1944 talte næstformanden Aage Rostrup om at de var et drengeforbund, og at de ikke kunne beskæftige sig med sådan noget, men hvad de unge mænd gør som privatpersoner, kan man kun ære og agte.<ref>''var vi med?'' s36-38</ref> I ''Var vi med'' - en bog om kirkens deltagelse i illegale aktiviteter under besættelsen - skrives det at i hvert fald i Aalborg (efter Vangsteds død og den efterfølgende advarsel) var der et antal rovere samt deres leder, der meldte sig ud af korpset. | ||
Efter besættelsens ophør kunne man så nemmere overskue, hvor mange der havde været med. Både [[KFUM og KFUK|KFUM]] og KFUM-Spejderne kunne skrive at de havde haft en del aktivitet blandt deres medlemmer. KFUM-Spejderne kunne endda sætte tal på - 75% af førerne var direkte tilknyttet de illegale grupper, og man anslog at stort set alle de resterende på anden vis havde været aktive.<ref>''var vi med?'' s40</ref> | |||
I Nationalmuseets database over modstandsfolk nævnes i biografierne gerne skole, uddannelse og evt. militærtjeneste. Derudover anføres det som regel hvis den pågældende modstandsmand var med i et Spejderkorps. Dem var der faktisk en del af. | I Nationalmuseets database over modstandsfolk nævnes i biografierne gerne skole, uddannelse og evt. militærtjeneste. Derudover anføres det som regel hvis den pågældende modstandsmand var med i et Spejderkorps. Dem var der faktisk en del af. | ||