The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

SpejderWiki:Lejrbålet/Nye skabeloner, bedre indhold?

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Nye skabeloner, bedre indhold?

Brainstorm om indhold i infobokse.

Vi har efterhånden en del infobokse. En del af dem hænger lidt sammen (organisation, division, distrikt, gruppe, leder, center), men de er sakset flere forskellige steder fra og er i nogle tilfælde kun nødtørftigt tilrettet spejderbrug. Tihvertifald er de opbygget temmelig forskelligt og skal håndteres forskelligt. Min drøm er at gentænke indholdt i disse og så få dem bygget påny i en simpel form.

På Wikipedia er man i gang med at tilrette infobokse til et lua-modul, der skulle sikre korrekt visning på alle platforme. Jeg aner ikke om nogle af vore infobokse vises skævt på mobile enheder - mit indtryk er at problemet dér opstår ved at meta-wikipedianere frådser med koder og avancerede funktioner. Det kan vi selvfølgelig godt kaste os ud i på SpejderWiki, men vi skal nok forestille os at SpejderWiki tiltrækker flere med spejderfokus end med en kodningsfetish. Mit mål er at holde det så simpelt som muligt.

Så chancen er her til at få flere punkter i infoboksene, luget ud i ubenyttet kodning og få gjort dem så spejderaktuelle som muligt. En gyser er den nuværende 'infoboks leder', hvor vi benytter 5-10 linjer ud af 50 kB data.

Dukker der ideer op til nye infobokse, så bare skriv dem på listen. De punkter, der foreslåes i boksene må meget gerne suppleres med info om baggrunden for ideen, f.eks. arten af et ekstra billede (kort, tørklæde, logo etc.)

Er der forhold, der varierer fra korps til korps er der mulighed for at bygge 2 forskellige skabeloner eller skabe en valgmulighed i en fælles skabelon.

Indholdet i de gamle og nye skabeloner kan ses her:SpejderWiki:Lejrbålet/Nye skabeloner, bedre indhold?/brainstorm. --Med spejderhilsen Jørgen - men kald mig bare Kyk (Diskussion) 21. aug 2016, 12:30 (CEST)

Af princip er jeg meget enig. Sammenhæng og gennemskuelighed må være at foretrække. Jeg stemmer for at "migrere" til nye skabeloner. Jeg har desværre endnu ikke haft tid og overskud til at sætte mig nærmere ind i den i øvrigt udmærkede liste over forslag, men et hurtigt øjekast vækker ingenlunde trang til at protestere over forslaget (/-ene). --Medic (diskussion) 3. sep 2016, 14:40 (CEST)
Så er de første spæde skridt taget med 'spejdergruppe infoboks'. Der er en del pen- og blæk-rettelser, men det er overkommeligt hvis man sætter det i system og ikke begynder at lede efter gruppens hjemmeside og supplerende data ;-). Mht skabelonernes udformning, kigger jeg mere bagud end ind i ny teknologi. Jeg vil tillade mig den teori at SpejderWiki mest tiltrækker indholdsfolk end metafolk (dem, der brænder for kodning)[1]. --Med spejderhilsen Jørgen - men kald mig bare Kyk (Diskussion) 16. jan 2017, 11:25 (CET)
  1. https://meta.wikimedia.org/wiki/Metapedianism