SpejderWiki:Signér indlæg på diskussionssider
For en god ordens skyld signerer vi vores indlæg på diskussionssider - og kun dér. I selve artiklerne er det ikke så interessant, man kan jo se i historikken hvem der har skrevet hvad, og det kan med tiden blive et pænt rod når flere har været inde med rettelser og tilføjelser til det samme afsnit.
Men på diskussionssider er det nødvendigt, så vi ved, hvem vi diskuterer med. Det er ganske simpelt at signere - det er ikke nødvendigt at skrive brugernavn, dato m.m. - det kan gøres ganske automatisk ved blot at skrive 4 'tilder' (~). Så vil dit brugernavn, dato og links til dine bruger- og diskussionsside automatisk indsættes når du trykker 'gem'.
Du kan også bare trykke på signér-knappen i panelet over redigeringsvinduet. Det er den næstsidste grå knap - den med krusedullen. Så indsættes --~~~~ automatisk.
Når du svarer i en diskussion, er det smartest at begynde dit afsnit med et kolon (:). Hvis du ikke er den første, der svarer, så tæller du kolon'er på det forrige indlæg og starter med det samme antal plus ét. Hvert kolon giver en indrykning, og overblikket bliver meget bedre i diskussionerne.
Hvis du glemmer signaturen når du gemmer, kan du bare åbne siden til redigering igen, tilføje dine tilder og gemme igen.
Falder du over en diskussion, hvor der er et usigneret indlæg, kan du nemt se i historikken hvem der har skrevet indlægget. Du kan hjælpe os alle ved at indsætte en signatur for vedkommende. Dette gøres ved at indsætte en skabelon, vi har kaldt Skrev. Hvis f. eks brugeren Knud har glemt at signere, skriver du blot {{skrev|Knud}} hvor hans signatur skulle være, så indsættes den automatisk: (skrev Knud (disk. • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)