Welcome to the ScoutWiki Network

Tankelæseren (sketch)

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Sketchen Tankelæseren fra Scoutposten "Vi Flickor"

I denne lille sketch optræder to personer, en tankelæser og et medium. Tankelæseren, som er klædt på som professor, kommer ind og fortæller tilhørerne om sine vidunderlige evner, hans vilje er så stærk, at han kan overføre sine tanker til en anden person, - nu skal man se.

Mediet kommer ind, professoren hypnotiserer ham med sære fagter og binder ham et bind for øjnene, dog således at det ene øje tydeligt stikker ud.

Prof.: Nå, Zozo, hvor mange æbler har jeg i min hånd? Hvis du gætter rigtigt, skal du få dem begge. 
Zozo: To. 

Prof.: Hvad er det, jeg har i min hånd? (ringer med en lille klokke eller blæser i en fløj te) . 
Zozo gætter rigtigt - professoren ser meget betydningsfuldt og vigtigt på publikum.   

Prof.: Hvilken fod står jeg nu på? Det er et vanskeligt spørgsmål, 'så du må gætte to gange! 
Zozo: Højre fod. 
Prof.: Nej, forsøg igen! 
Zozo: Venstre fod! 

Prof.: Det var rigtigt. Nå, må Jeg nu høre, - her er en tropsfører til stede. Hvor gammel er hun? 
Zozo: Over 18 år. 
Prof: Aldeles rigtigt - er det ikke fantastisk, mine damer? Nå, hvad er det jeg har om min ringfinger? 
Zozo: Snavs. 
Prof: Absolut nej - forsøg igen. 
Zozo: En ring. 

Prof: Zozo, tænk dig meget om, hvad har jeg i hånden, giv tilskuerne et slående bevis på mine evner til tankeoverføring! 
Zozo: En hammer! 
Prof: Og hvad er dette? (stryger Zozo over kinden med en fjer). 
Zozo: Det er en fjer.  

Prof: Hvilken farve har denne citron. 
Zozo~ Den er gul. 

Prof: Zozo, du kan slet ikke se, vel? Nu skriver jeg, mine damer og herrer, et tal på tavlen, Zozo vender ryggen til. 
Hvilket tal står der på tavlen? (der står seks, prof. slår Zozo i hovedet med en sammenrullet avis 5 gange). 
Zozo: 5 (prof. skynder sig at slå en gang til) nej 6! Prof. skriver et sjusket ettal, der kan minde om et syvtal. Hvad står der nu på tavlen? 
Zozo: 7. 
Prof: Nej, forsøg igen. 
Zozo: 7. 
Prof: Nej, nej, (til publikum) han er måske træt nu af den megen anspændelse, - prøv en gang til. 
Zozo: 7. 
Prof: Ændrer tallet til et syvtal: ja, du har fuldstændig ret, det var mig, der tænkte forkert. 

På denne måde kan I selv fortsætte pjanket, men hold op, mens legen er god, og sørg for at tempoet er raskt.