Welcome to the ScoutWiki Network

Udviklingsleg

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Udviklingsleg er en god ryste-sammen-leg, der leges på et ikke alt for stort areal. Der udpeges et målområde, hvor supermændene samles.

Alle deltagerne starter på samme udviklingstrin (æg). Når to deltagere på samme niveau mødes, slår de sten-saks-papir. Vinderen går videre til næste udviklingstrin, mens taberen forbliver og må videre på jagt efter en ny deltager på samme trin.

Der er 4 udviklingstrin:

Æg
Deltageren knytter hænderne foran sig (som når man skal ryste en terning), og fører dem rytmisk op og ned, mens der siges: Æg......æg......æg......æg.
Kylling
Deltageren vifter til siderne med albuerne som kyllingevinger, mens der gokkes.
Dinosaur
Højre arm holdes skråt op med fingre/hånd formet som et gab. Der udstødes brølelyde.
Superman
Når man bliver superman, råber man Ta-Daaa og løber i mål med strakt supermandsarm.


Når legen er slut, er alle supermændene samlet i mål, mens der går en enlig dinosaur rundt og brøler på en mage. Der gokker også en kylling rundt, mens den stakkel, der har tabt alle sine sten-saks-papir, stadig går rundt og siger: Æg.....æg.....æg.....