23.025
redigeringer
Båltænding: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
m
linkfix
Jørgen (diskussion | bidrag) (MacGyver-afsnit påbegyndt) |
Jørgen (diskussion | bidrag) m (linkfix) |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:tenderfoot.gif|thumb|Båltænding er en kunst, der kun kan læres gennem øvelse.]] | [[Fil:tenderfoot.gif|thumb|Båltænding er en kunst, der kun kan læres gennem øvelse.]] | ||
'''Båltænding''' er ofte en kunstart i sig selv. Alt efter [[ | '''Båltænding''' er ofte en kunstart i sig selv. Alt efter [[båltyper|båltype]] kan fremgangsmåden være forskellig, ligesom personlige præferencer spiller ind. Nogle foretrækker at lægge hele bålet til rette først, mens andre bygger bålet op gradvist. Ved større [[lejrbål]] er det første at foretrække, mens det sidste nok er bedre ved [[kogebål]]et i lejren eller i brændeovnen i hytten. | ||
Valg af [[brænde]] er det første, man skal tage stilling til. Oftest er der ikke de store valgmuligheder, men kan man finde letantændeligt træ til optændingen og langsommere brændende træ som gavnbrænde, får man det bedste resultat. | Valg af [[brænde]] er det første, man skal tage stilling til. Oftest er der ikke de store valgmuligheder, men kan man finde letantændeligt træ til optændingen og langsommere brændende træ som gavnbrænde, får man det bedste resultat. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
* '''Vindretningen''' er god at udnytte. Læg et halvstort stykke brænde, du kan læne optændingsbrændet op ad. Hvis det blæser kraftigt, kan du tænde op i læ af brændestykket, mens du ved en svag vind kan udnytte pustet ved at lægge brændestykket på langs ad vinden. | * '''Vindretningen''' er god at udnytte. Læg et halvstort stykke brænde, du kan læne optændingsbrændet op ad. Hvis det blæser kraftigt, kan du tænde op i læ af brændestykket, mens du ved en svag vind kan udnytte pustet ved at lægge brændestykket på langs ad vinden. | ||
== Traditionelle optændingsmetoder == | |||
=== Tændstik === | |||
Langt mest almindeligt anvendt ses [[tændstik]]ken som middel til at skabe den første flamme - den flamme, der skal stikke ild til optændingsbrændet og starte bålet. Tændstikken har mange fordele, idet den har en høj sandsynlighed for at tænde hurtigt og sikkert, og da den ikke er særligt stor er den nem at have med, også langt fra alfarvej. Ulemperne ved tændstikken er, at det er en skrøbelig flamme, den producerer; der skal ikke meget vind til, før flammen blæses ud, og tændstikken er spildt. Dernæst er almindelige tændstikker sårbare overfor væde, hvorfor man skal sikre sig at de er opbevaret rigtigt inden brug. Der findes af samme årsag stormtændstikker, der dels brænder med en kraftigere flamme, dels er imprægnerede mod fugt. | |||
I mange spejdergrupper sættes der stolthed i, at et bål kan tændes på én tændstik. | |||
=== Ildstål === | |||
[[Ildstål]]et er et af de ældre redskaber til at skabe ild med, men yndes stadig i mange spejdergrupper. Tanken er, at man ved at slå [[flint]] og stål sammen skaber en gnist, der falder i et letantændeligt materiale, som blusser op og tænder bålet. Metoden kræver nogen øvelse inden den kan anvendes med sikkerhed, men netop derfor sætter nogle en ære i at lære sig teknikken. Mange friluftsforretninger sælger små sæt, der indeholder både flint, stål og optænding, og flere [[Spejdercenter|spejdercentre]] tilbyder en [[Smedje|smedeaktivitet]], hvor man kan få lov til at smede sit eget ildstål. | |||
<!--=== Ildbor === --> | |||
== Spektakulære lejrbåltændingsmetoder == | == Spektakulære lejrbåltændingsmetoder == | ||
| Linje 24: | Linje 33: | ||
Bålet bygges op om en kort pæl, der er rammet i jorden. Der benyttes rigeligt med optændingsbrænde. Fra pælen føres en tynd, mørk snor forholdsvis stramt op til en tyk gren af et stort træ i nærheden. Her sidder båltænderen med den anordning, han skal lade glide ned ad snoren. Den skal glide godt og veje lidt, da den ikke må gå i stå (så bliver snoren brændt over). Noget, der minder om en stor hængelås kan bruges, men det ender altså i bålet. Evt kan en kort stump tyk kæde bruges - her kan man save det ene led igennem, så man kan få den på snoren uden at skulle løsne den. | Bålet bygges op om en kort pæl, der er rammet i jorden. Der benyttes rigeligt med optændingsbrænde. Fra pælen føres en tynd, mørk snor forholdsvis stramt op til en tyk gren af et stort træ i nærheden. Her sidder båltænderen med den anordning, han skal lade glide ned ad snoren. Den skal glide godt og veje lidt, da den ikke må gå i stå (så bliver snoren brændt over). Noget, der minder om en stor hængelås kan bruges, men det ender altså i bålet. Evt kan en kort stump tyk kæde bruges - her kan man save det ene led igennem, så man kan få den på snoren uden at skulle løsne den. | ||
På denne tunge ting bindes en petroleums | På denne tunge ting bindes en petroleums- eller lampeolie-vædet klud fast. Når alle er forsamlet om bålet, tændes kluden og slippes løs. Den glider så ned ad snoren som en ildkugle, ender i bålet og antænder dette. | ||
Snoren skal være fri af eventuelle smågrene, og lad være med at lade snoren gå henover spejderne - går kluden i stå, vil den brænde snoren over og antænde en spejder eller to. | Snoren skal være fri af eventuelle smågrene, og lad være med at lade snoren gå henover spejderne - går kluden i stå, vil den brænde snoren over og antænde en spejder eller to. | ||