23.024
redigeringer
Bloddonorerne i Danmark: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
→Historie: mere, med inspiration fra Donor Nyt dec. 2012
Jørgen (diskussion | bidrag) m (wikifix m.m.) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Historie: mere, med inspiration fra Donor Nyt dec. 2012) |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i [[1930]] oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] | I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i [[1930]] oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod. | ||
I [[1932]] grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse. | I [[1932]] grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse. | ||
Præcis hvornår korpset blev stiftet er faktisk uvist, men man har valgt at bruge datoen for den første tapning, nemlig [[21. maj]] 1932, hvor Tage Carstensen selv lagde sig på briksen for at levere blod til den allerførste tapning. | |||
Der var i starten 53 bloddonorer i Danmark. Man regnede med at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov, men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og der var brug for meget mere blod. Flere donorer blev skaffet med hjælp fra humanitære organisationer, bl.a. spejderne og [[Sct. Georgs Gilderne]]. Man indførte bl.a. medlemsskab af et bloddonorkorps som krav til nye [[rover]]e. | Filosofien bag donorkorpset var at bloddonationen skulle betragtes som en gave - meget i tråd med [[spejderløftet]] om den daglige gode gerning. En parallel til [[Sct. Georg]] kan også trækkes - at man ulønnet gør sit bedste for at redde andres liv. | ||
Der var i starten 53 bloddonorer i Danmark, og i januar [[1933]] var man nået op på over 100. Man regnede med at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov, men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og der var brug for meget mere blod. Flere donorer blev skaffet med hjælp fra humanitære organisationer, bl.a. spejderne og [[Sct. Georgs Gilderne]]. Man indførte bl.a. medlemsskab af et bloddonorkorps som krav til nye [[rover]]e. | |||
Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | ||
