23.036
redigeringer
Jørgen (diskussion | bidrag) (Sikkert noget af det sidste fra jubibogen) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mellemgem) |
||
Linje 4: | Linje 4: | ||
== Gruppens start == | == Gruppens start == | ||
I skriftet ''Borgerdydgruppen 1919-1929'' skriver Torkil Søager om gruppens oprettelse - Frede Brodtkorb, en lærer med [[FDF]]-baggrund, kommer til skolen og vil starte spejderarbejde op, men FDF drev på det tidspunkt ikke friluftsarbejde i tilstrækkelig grad, så det blev en spejdergruppe med tilhørsforhold til [[KFUM-spejderne]], selv om [[Det Danske Spejderkorps]] også var på strandhugst blandt skolens elever. | I skriftet ''Borgerdydgruppen 1919-1929'' skriver Torkil Søager om gruppens oprettelse - Frede Brodtkorb, en lærer med [[FDF]]-baggrund, kommer til skolen og vil starte spejderarbejde op, men FDF drev på det tidspunkt ikke friluftsarbejde i tilstrækkelig grad, så det blev en spejdergruppe med tilhørsforhold til [[KFUM-spejderne]], selv om [[Det Danske Spejderkorps]] også var på strandhugst blandt skolens elever. | ||
Allerede i [[1916]]-[[1917|17]] arrangeredes flere udflugter med de interesserede blandt skolens ældre elever, og i pinsen 1917 deltog 660 elever i KFUMs sommerlejr ved Jægerspris. Endelig i efteråret [[1918]] lagde man sig fast på at blive tilknyttet KFUM-korpset, og 17. december kom rektors tilladelse, så Brodtkorb og en Valdemar Bang kunne udnævnes til KFUM-spejdere ved nytårsparaden og påbegynde grundlæggelsen af troppen, der blev stiftet den [[12. april]]. Ca 150 drenge mødte op til foredrag, lysbilleder m.m. og 56 meldte sig ind. | Allerede i [[1916]]-[[1917|17]] arrangeredes flere udflugter med de interesserede blandt skolens ældre elever, og i pinsen 1917 deltog 660 elever i KFUMs sommerlejr ved Jægerspris. Endelig i efteråret [[1918]] lagde man sig fast på at blive tilknyttet KFUM-korpset, og 17. december kom rektors tilladelse, så Brodtkorb og en Valdemar Bang kunne udnævnes til KFUM-spejdere ved nytårsparaden og påbegynde grundlæggelsen af troppen, der blev stiftet den [[12. april]]. Ca 150 drenge mødte op til foredrag, lysbilleder m.m. og 56 meldte sig ind. Faktisk var gruppen startet allerede 1. januar på papiret, idet den nævnes i en korpsbefaling i forbindelse med mønstringen 1. januar 1919. Her nævnes også at den hidtidige 1. division deltes i tre divisioner, og dækker det københavnske sammen med Frederiksberg Division. Fra starten indgik Borgerdydtroppen i 4. Division<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 10</ref> som 5te trop (med grønt tørklæde)<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 14</ref>. | ||
Det kommende efterår (1919) var troppen så stor (75 spejdere) at den blev delt i tre troppe<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 18</ref>. Søager beskriver i det efterfølgende om de første års ture og turneringer, hvor troppene vandt - af og til stort - over de fleste andre. | Det kommende efterår (1919) var troppen så stor (75 spejdere) at den blev delt i tre troppe<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 18</ref>. Søager beskriver i det efterfølgende om de første års ture og turneringer, hvor troppene vandt - af og til stort - over de fleste andre. | ||
== 1920'erne == | == 1920'erne == | ||
I februar 1920 hjalp spejderne ved ankomsten af 'wienerbørnene' - ca 600 små drenge og piger, der skulle have 'luftforandring' efter krigens hårde liv. Det blev til en række tjanser med modtagelse af børn, indsamling af tøj til polakker m.m. | I februar 1920 hjalp spejderne ved ankomsten af 'wienerbørnene' - ca 600 små drenge og piger, der skulle have 'luftforandring' efter krigens hårde liv. Det blev til en række tjanser med modtagelse af børn, indsamling af tøj til polakker m.m. | ||
På vej til korpslejren på Skamlingsbanken tog man afsted nogle dage før, så man kunne være med da Sønderjylland skulle være dansk igen - troppen gik til Frederikshøj, og var ikke alene med da kongen red over grænsen på den hvide hest, men hjalp endda politiet med afspærring, så de havde de fineste pladser<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 22</ref>. | |||
I februar [[1922]] skiftede korpsets 4. division tørklæde fra grønt til skotskternet - hvilken klantern kommer Søager desværre ikke ind på. | I februar [[1922]] skiftede korpsets 4. division tørklæde fra grønt til skotskternet - hvilken klantern kommer Søager desværre ikke ind på. |