Brownsea Island: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
Linje 42: Linje 42:
</gallery>
</gallery>


{{subst|koe}}
== Kilder og eksterne henvisninger ==
 
{{reflist}}
 
* {{en sprog}} [http://thescoutingpages.org.uk/first_camp.html Om Brownsea Island-lejren].
* {{en sprog}} [http://thescoutingpages.org.uk/first_camp.html Om Brownsea Island-lejren].
* [[Spejdersport (tidsskrift DDS)]] sep 1957 s 83,  
* [[Spejdersport (tidsskrift DDS)]] sep 1957 s 83,  

Versionen fra 18. jun. 2023, 18:15

Brownsea Island er en lille ø ud for Englands sydlige kyst i Dorset. Det meste af øen, som er ca. 3 km² stor, er udlagt som naturreservat.

Øen byder på en flot natur, hvor blandt anden det truede røde egern lever i stort tal.

Spejderbevægelsen har sin rod på øen, hvor Sir Robert Baden-Powell i 1907 holdt verdens første spejderlejr som en afprøvning af ideen. Dette førte til at han i 1908 grundlagde bevægelsen.

Brownsea Island 1907

For at se om ideerne bag den kommende spejderbevægelse holdt stik, holdt B-P en lejr på Brownsea Island for nogle udvalgte drenge. De blev på lejren inddelt i seks patruljer, der skulle fungere som - ja - vi nu ved hvordan patruljer fungerer. Patruljerne var wolves - Ravens - Owls - Kangaroos - Bulls og Curlews (regnspover). Ud over drengene deltog B-P's nevø, Donald Baden-Powell. Han var knap 10 år, men deltog alligevel - B-P tog sig meget af ham generelt, da drengens far - George Baden-Powell døde da drengen var 1 år gammel.

Lejren forløb fra 25. juli til 9. august (14 dage). At den kom til at foregå på Brownsea Island, skyldes at B-P forhørte sig i vennekredse om et egnet sted til en lejr, og hans ven, Charles van Raalte, stillede en del af øen til rådighed.

B-P var selvfølgelig idemanden bag lejren og den fødte instruktør. Til sin assistance havde han Sir Percy Everett, der ganske vist var født og opvokset på landet; han kendte til ungdomsarbejde gennem to foreninger i London East-End, men kendte intet til spejderfærdigheder. Derudover hjalp major Kenneth Maclaren også til. Han var en af B-P's soldaterkammerater fra Sydafrika, og har intet at gøre med William de Bois Maclaren, der skænkede Gilwell Park til spejderbevægelsen i 1919.


Percy Everett citeredes i Spejderjul 1947 om sine oplevelser på lejren, ligesom Spejdersport har bragt en del af hans skriverier i oversættelse i jubilæumsåret 1957.

Hver morgen kl. 8 hejste man flaget - Union Jack. Lejrens flag var det samme som B-P havde med hjem fra Mafeking, og det var temmelig hullet - angiveligt fra geværkugler. Patruljerne fungerede på lejren som selvstændige grupper med egen lejrplads, madlavning mm. B-P lærte dem en del spejderlege på lejren - en af de mest populære var Dyreleg, hvor 'dyret' - en dreng - stikker af med 6 tennisbolde. Efter 5 minutter følger fire drenge - jægerne - efter, hver med een tennisbold. Tre træffere, så er dyret fanget, mens een træffer på en jæger sætter denne ud af spillet. På lejren legede de også Skyd Bjørnen, Hanekamp og vandlege som Harpunering af hvalen og Tovtrækning i båd.

Om aftenen var der lejrbål med underholdning af B-P: Både dans, dyrestemmeimitationer og lejrbålshistorier.[1]

Ugens Program

Kilde: Percy Everett's skriverier, oversat til Spejdersport i 1957

1. dag
Ankomst, inddeling i patruljer. Turhavende patruljes pligter. PF-instruktion til viderebringelse til patruljen.
2. dag
Lejrliv. Selvhjulpenhed, hyttebyggeri og vævning af madras. Knob, båltænding, madlavning, sundhedsregler, udholdenhed. Orientering, roning.
3. dag
Iagttagelse. Bemærke og huske små ting. Landemærker m.m. Sporing, sporhistorier, synstræning.
4. dag
Woodcraft. Iagttage dyr, fugle, planter, stjerner osv. Snige sig ind på dyr. Iagttage mennesker og derfra slute sig til, hvad deres profession er, bedømme dem som mennesker og prøve at forstå dem.
5. dag
Ridderlighed
6. dag
Livredning
7. dag
Fædrelandskærlighed
8. dag
Lege


Lejren blev en succes - teorierne blev bevist og i foråret 1908 lod B-P Scouting for Boys begynde at udkomme hæftevis hver anden uge.


Kilder og eksterne henvisninger

  1. Spejderjul 1947 side 6-7


Koordinater: 50° 41′ 17,7″ N, 1° 57′ 42,7″ V