Bruger:Jørgen/arbejdsside4

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Last Message

Følgende budskab blev fundet blandt B-P's papirer efter hans død (frit oversat):

TIL SPEJDERNE:

Kære spejdere. Hvis I nogensinde har set skuespillet Peter Pan, vi I huske hvordan Sørøverkaptajnen altid holdt sin sidste tale, fordi han var bange for at når hans sidste time kom, ville han ikke have tid nok til at få det sagt, han gerne ville. Det er nærmest det samme med mig, og selv om jeg ikke skal dø lige med det samme, sker det nok en af de nærmeste dage, og jeg vil gerne sende jer et par afskedsord.

Husk at det er det sidste, I vil høre fra mig, så tænk lidt over dem.

Jeg har haft et meget lykkeligt liv, og jeg ønsker at hver af jer også får et lige så lykkeligt liv.

Jeg tror på at Gud satte os i denne skønne verden for at være lykkelige og nyde livet. Lykke kommer ikke af at være rig, heller ikke af at have succes i sin karriere eller fra vellevned. Et skridt imod lykke er at holde dig selv sund og stærk som barn, så du kan gøre nytte og nyde livet, når du bliver voksen.

Hvis I studerer naturen, vil I se at Gud har skabt verden fuld af smukke og vidunderlige ting som I kan nyde. Vær tilfreds med hvad I har og få det bedste ud af det. Se på den lyse side af tingene i stedet for på den dystre.

Men den rigtige måde at blive lykkelig på er at give lykke til andre mennesker. Prøv at efterlade denne verden en lille smule bedre end I fik den, og når det bliver jeres tur til at dø, kan I dø lykkelige i forvisningen om at I i hvert fald ikke har spildt tiden, men har gjort jert bedste. Vær Beredt på denne måde, at leve lykkeligt og at dø lykkelig. Hold jer altid til Spejderløftet - selv om I ikke er unge længere - og Gud hjælpe jer med at gøre det.

Jeres ven BADEN-POWELL.

THE following messages were found amongst B.-P.'s papers after his death.

TO BOY SCOUTS:

Dear Scouts,—If you have ever seen the play Peter Pan you will remember how the pirate chief was always making his dying speech because he was afraid that possibly when the time came for him to die he might not have time to get it off his chest. It is much the same with me, and so, although I am not at this moment dying, I shall be doing so one of these days and I want to send you a parting word of good-bye.

Remember, it is the last you will ever hear from me, so think it over.

I have had a most happy life and I want each one of you to have as happy a life too.

I believe that God put us in this jolly world to be happy and enjoy life. Happiness doesn't come from being rich, nor merely from being successful in your career, nor by self-indulgence. One step towards happiness is to make yourself healthy and strong while you are a boy, so that you can be useful and so can enjoy life when you are a man.

Nature study will show you how full of beautiful and wonderful things God has made the world for you to enjoy. Be contented with what you have got and make the best of it. Look on the bright side of things instead of the gloomy one.

But the real way to get happiness is by giving out happiness to other people. Try and leave this world a little better than you found it and when your turn comes to die, you can die happy in feeling that at any rate you have not wasted your time but have done your best. "Be Prepared" in this way, to live happy and to die happy—stick to your Scout promise always—even after you have ceased to be a boy—and God help you to do it.

Your Friend, BADEN-POWELL.



Standardization of Badges (1921)

by Robert Baden-Powell Baden-Powell's outlook November, 1921.

In view of a very elaborate curriculum that was recently drawn up by one authority for standardizing the test for badges, I was obliged to criticize it in the sense:

"I hope that the compilers are not losing sight the aim and spirit of the Movement by making it into a training school of efficiency through curricula marks, and standards.

"Our aim is merely to help the boys, especially the least scholarly ones, to become personally enthused in subjects that appeal to them individually, and that will be helpful to them.

"We do this through the fun and jollity of Scouting; by progressive states they can be led on naturally and unconsciously, to develop for themselves their knowledge.

"But if once we make it into a formal scheme of serious instruction for efficiency, we miss the whole point and value of the Scout training, and we trench the work of the schools without the trained experts for carrying it out.

"We have to remember that Scoutmasters are voluntary play leaders in the game of Scouting, and not qualified school teachers, and to give them a hard-and-fast syllabus is to check the ardor and their originality in dealing with their boys according to local conditions.

"I could quite imagine it frightening away many Scoutmasters of the right sort.

"The syllabus as suggested seems to go a good deal beyond what is prescribed as our dose in Scouting For Boys; and if the proportions of the ingredients in a prescriptions are not adhered to you can not well blame the doctor if the medicine doesn't work.

"Our standard for badge earning -- as I have frequently said -- is not to attain a certain level of quality of work ( as in school ), but the AMOUNT OF EFFORT EXERCISED BY THE INDIVIDUAL CANDIDATE. This brings the most hopeless case on a footing of equal possibility with his more brilliant or better-off brother.

"We want to get them ALL along through cheery self development from within and not through the imposition of formal instruction from without."


frit oversat:

Standardisering af (dueligheds)tegn.

af Robert Baden-Powell Baden-Powell's Synspunkt November, 1921.

I betragtning af et meget detaljeret/uddybet pensum, der for nyligt er udarbejdet af one authority/en myndighed? for standardisering af prøverne for duelighedstegn, føler jeg mig forpligtet til at kritisere det således:

Jeg håber at the compilers ikke taber målet og ånden af bevægelsen af syne ved at ændre den til en ren skole ved hjælp af duelighedstegn og normer.

"vores mål er mere at hjælpe drengene - specielt de mindre lærde - til at gå personligt op i emner, der tiltaler dem individuelt, og det vil være nyttigt for dem.

Vi gør dette gennem spejderlivets sjov og glæde; ved gradvist øgede niveauer bliver de ledt til ubevidst at udvide deres viden på en naturlig måde. " Men hvis vi vi først ændrer det til en formel ordning med seriøs undervisning for bedre virkningsgrad, går vi glip af hele pointen og værdien af spejdertræning, og vi undergraver skolernes arbejde uden de uddannede eksperter, det kræver.

Vi skal huske at spejderlederne er frivillige legeonkler i spejderlegen, og ikke kvalificerede skolelærere, og at give dem et fastlagt pensum er at kontrollere deres iver og originalitet i arbejdet med deres drenge udfra de lokale/givne forhold.

Jeg kunne sagtens forestille mig at det vil skræmme mange af den rigtige slags spejderledere væk.

Det foreslåede pensum synes at gå en del ud over hvad der er ordineret dosis i Scouting for Boys; og hvis blandingsforholdet af ingredienserne i en medicin ikke er overholdt, kan du ikke så godt bebrejde lægen, hvis medicinen ikke virker.

Vores standard/metode/niveau for at tage duelighedstegn er - som jeg så tit har sagt - ikke at opnå et specifikt kvalitetsniveauniveau i arbejdet, men mængden af ulejlighed udført af den enkelte spejder. Dette bringer den allermest håbløse spejder de samme muligheder som hans klogere eller mere velstillede brødre.

Vi vil at de ALLE kommer godt på vej gennem munter selvudvikling, der kommer indefra, og ikke gennem formel undervisning, der pålægges dem udefra.