23.025
redigeringer
Cay Lembcke: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Bibliografi: sort
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere info fra De Danske Førere) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Bibliografi: sort) |
||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Dog fandt mange spejderledere hans arbejdsform lidt for diktatorisk, og KFUM-Spejderne pakkede deres gode rygsæk og dannede eget korps allerede i foråret 1916 i protest. Alle spejdereledere arbejdede frivilligt, men Lembcke havde fikset sig et årligt honorar på 6000 kr. Det svarer i dag til lidt over 250.000 kr <ref>https://www.thuejk.dk/inflation.html</ref>. Denne aflønning gjorde det muligt for Lembcke med sin beskedne løn fra militæret at gifte sig. Hans kone, Tove Risum, lagde et stort arbejde i etableringen af pigespejderarbejdet i Danmark. Hun har også oversat de fire bøger af [[Vera Barclay]] om [[Skønlitteratur med spejdertema#1920|Danny]]. | Dog fandt mange spejderledere hans arbejdsform lidt for diktatorisk, og KFUM-Spejderne pakkede deres gode rygsæk og dannede eget korps allerede i foråret 1916 i protest. Alle spejdereledere arbejdede frivilligt, men Lembcke havde fikset sig et årligt honorar på 6000 kr. Det svarer i dag til lidt over 250.000 kr <ref>https://www.thuejk.dk/inflation.html</ref>. Denne aflønning gjorde det muligt for Lembcke med sin beskedne løn fra militæret at gifte sig. Hans kone, Tove Risum, lagde et stort arbejde i etableringen af pigespejderarbejdet i Danmark. Hun har også oversat de fire bøger af [[Vera Barclay]] om [[Skønlitteratur med spejdertema#1920|Danny]]. | ||
I efteråret 1919 er Lembcke tre måneder i USA, hvor han bl.a. studerede den amerikanske spejderbevægelse. Deres tilsyneladende nemme samarbejde indenfor spejderbevægelsen mellem de forskelllige samfundsklasser inspirerede Lembcke til at skrive en bog efter hjemkomsten; ''Der er ikke noget ved at være dansk'' (1920), hvor han kritiserer den religiøse del af spejderbevægelsen. Den blev rigtig skidt modtaget af den danske spejderbevægelse. | I efteråret 1919 er Lembcke tre måneder i USA, hvor han bl.a. studerede den amerikanske spejderbevægelse. Deres tilsyneladende nemme samarbejde indenfor spejderbevægelsen mellem de forskelllige samfundsklasser inspirerede Lembcke til at skrive en bog efter hjemkomsten; ''[[Der er ikke noget ved at være dansk]]'' (1920), hvor han kritiserer den religiøse del af spejderbevægelsen. Den blev rigtig skidt modtaget af den danske spejderbevægelse. | ||
Samtidig ragede han sig uklar med sine militære overordnede med en avisartikel ''Idealer og virkelighed'', der angreb såvel politikere som hærledelsen. Dette indbragte ham en tjenstlig sag, der kostede ham seks ugers vagtarrest og en bøde. Sagen blev almindelig kendt i offentligheden, og det faldt tilbage på spejderkorpset, hvor tålmodigheden efterhånden var blevet lidt tyndslidt. At Lembcke havde anskaffet sig en monokel var faktisk også et kritikpunkt - man mente at hans fremtræden var udansk og latterlig. Isoleret set var det nok en mindre ting, men i det samlede billede talte det også med. | Samtidig ragede han sig uklar med sine militære overordnede med en avisartikel ''Idealer og virkelighed'', der angreb såvel politikere som hærledelsen. Dette indbragte ham en tjenstlig sag, der kostede ham seks ugers vagtarrest og en bøde. Sagen blev almindelig kendt i offentligheden, og det faldt tilbage på spejderkorpset, hvor tålmodigheden efterhånden var blevet lidt tyndslidt. At Lembcke havde anskaffet sig en monokel var faktisk også et kritikpunkt - man mente at hans fremtræden var udansk og latterlig. Isoleret set var det nok en mindre ting, men i det samlede billede talte det også med. | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
[[Fil:Spejderneshåndbogbagsidelembcke1924.jpg|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Spejdernes Haandbog]] 1924]] | [[Fil:Spejderneshåndbogbagsidelembcke1924.jpg|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Spejdernes Haandbog]] 1924]] | ||
[[Fil:Lembcke ad 1927.png|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]] 1927]] | [[Fil:Lembcke ad 1927.png|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]] 1927]] | ||
[[File:Lembckesfri1.jpg|right|thumb|300pc|Lembckes Friluftsudstyr - forretningen i Nørregade 15. Bygningen er nedrevet og genopført 1932.]] | |||
I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI - LEG og VIRKE]]) i 1922-23, men blev pure afvist, selv om det var godt nok at man holdt et par [[DUI-LEG og VIRKEs historie#1922|kurser i spejderarbejde]] for deres voksne. Korpset blev i den såkaldte [[spejderstriden|spejderstrid]] splittet i to (DDS og [[Dansk Spejderforbund]]). | I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI - LEG og VIRKE]]) i 1922-23, men blev pure afvist, selv om det var godt nok at man holdt et par [[DUI-LEG og VIRKEs historie#1922|kurser i spejderarbejde]] for deres voksne. Korpset blev i den såkaldte [[spejderstriden|spejderstrid]] splittet i to (DDS og [[Dansk Spejderforbund]]). | ||
| Linje 60: | Linje 61: | ||
Der var andre selvstyreforeninger rundt om i landet - specielt i Sønderjylland. På trods af uro i egne rækker fik Lembcke dannet en sammenslutning af disse foreninger. Deres offentlige møder endte altid i kaos på grund af de fremmødte ungkommunister. | Der var andre selvstyreforeninger rundt om i landet - specielt i Sønderjylland. På trods af uro i egne rækker fik Lembcke dannet en sammenslutning af disse foreninger. Deres offentlige møder endte altid i kaos på grund af de fremmødte ungkommunister. | ||
== DNSAP == | == Stifter af DNSAP == | ||
Da Tyskland havde valg i september 1930, vandt nationalsocialismen massivt frem. Lembcke udsendte | Da Tyskland havde valg i september 1930, vandt nationalsocialismen massivt frem. Lembcke udsendte [[2. oktober]] [[1930]] et opråb i Ekstra Bladet om at stifte et nationalsocialistisk parti. Pressen gav ham en del røg med på vejen, da han ikke havde haft megen succes med partidannelser gennem 1920'erne og havde i det hele taget fremstået noget planløst. Men partiet blev dannet 16. november 1930: ''Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder-Parti''. Ved partiets stiftelse i Grundtvigs Hus udtalte Lembcke, at partiets første opgave var at udelukke kvinder fra det offentlige liv: | ||
<blockquote> | |||
"Danmarks national-socialistiske Arbejderparti vil med alle Midler kæmpe for at holde Kvinderne ude fra Rigsdagen og fra Kommunalpolitikken, hvor de aldrig har gjort nogen Gavn, men megen Skade" | |||
</blockquote> | |||
Også racespørgsmål blev der plads til:<blockquote> | |||
"Vi kræver en dansk, ikke en jødisk presse." og "Hovedstadpressen er en fuldstændig jødepresse. De store dagblade er rene og skære forretninger. De ejes eller kontrolleres af jøder. Hvad betyder dette?"</blockquote> | |||
I øvrigt omfattede partiprogrammet 25 punkter, der næsten ordret var oversat fra det tyske nazistpartis program fra 1920. Ud over angrebet mod kvinder i politik, gik Lembcke nu også imod jøderne og krævede kommunistpartiet ophævet og lovpligtig gymnastik for hele befolkningen. | |||
Mødet havde samlet ca 300 personer fra på forhånd inviterede organisationer. En del kommunister var også mødt op, og efter en flere timer lang gennemgang af partiprogrammet, fik flere at de fremmødte afreageret ved gadekamp i Studiestræde udenfor Grundtvigs Hus. | |||
Der var kun ganske få folk bag partiet til en start. Lembcke udgav bl.a. bladet ''Det danske Folk'', der kun nåede at udkomme i fem eksemplarer. I december annoncerede man at den tyske propagandaminister Goebbels skulle komme og holde foredrag, men det forbød man fra regeringens side. Lembcke og hans nydannede vagtværn troppede derefter op på Christiansborg og overrakte de ansvarlige ministre (Udenrigs- og indenrigsministrene) en afskedsansøgning, som han bad dem udfylde samme dag og aflevere til kongen. Dette skete naturligvis ikke. | |||
Et nyt møde blev indkaldt af partiets vagtværn, men ingen udlejere ville lægge lokaler til, så man måtte afholde mødet i en privat lejlighed. Her ophævede man bl.a. Vagtværnet, da der i forvejen fandtes en forening med dette navn. I stedet etablerede man Storm-Afdelingen, der kom til at præge propagandaen de kommende år. | |||
Forholdene i Sønderjylland var fattige og Lembcke formodede at hans politik ville slå bedst igennem dér. Han begyndte sin kampagnerejse dér med ikke så stor succes som forventet, men en tilhører, lægen Frits Clausen, så nogle muligheder og slog sig sammen med Lembcke på resten af turneen. Clausen fik manøvreret sig ind på en ledende plads i partiet og overtog arbejdet i Sønderjylland. Man udgav bladet ''Nationalsocialisten'', hvor Lembcke skrev de mere agitatoriske artikler og Clausen de mere teoretiske og uddybende. En uenighed om den redaktionelle linje fik Lembcke til at fyre Clausen fra stillingen som ansvarshavende redaktør, da han mente at denne var for konfliktsky. Lembcke førte bladet videre i en mere aggressiv stil, og brugte ord som marxistsvin, banditter og generalidioter om sine politiske modstandere. Det førte til sigtelser mod Lembcke for bagvaskelse og æresfornærmelser. | |||
Efter en sammenlægning med ''Dansk National Socialistisk Parti'' (næsten samme mission, blot uden ''arbejder'' i titlen) med Lembcke som partifører, samlede man i 1932 underskrifter ind så partiet blev opstillingsberettiget til folketingvalget. Det lykkedes mod forventning ikke, så man havde kun mulighed for at opstille løsgængere bortset fra i Sønderjylland, hvor særlige regler gav Clausen mulighed for at opstille med et parti. Valgsejren udeblev - kun Frits Clausen samlede stemmer, men slet ikke nok til noget. Man havde nu endelig erkendt Lembckes manglende egnethed som partifører, og han blev afsat ved et møde i april 1933. Efter en tænkepause frem til november, skrev Lembcke en rundskrivelse til partiet om at han stadig var føreren, og at Clausen og de øvrige førere hermed var afsat. Det gik 'det gamle' parti selvfølgelig imod, og et nyt forsøg på come-back ( i samarbejde med Eugen Danner og Curt Carlis Hansen) ved et partimøde i Toftlund i februar 1934 og en genudgivelse af bladet ''Det Danske Folk'', der ikke var udkommet siden 1931, gik kun delvist godt. Partiet levede mest via bladet, og da Danner var en kendt skandalejournalist, kom der snart graverende overskrifter i bladet. Da man en dag udsendte bladet med en stor overskrift på forsiden med at Stauning er sindssyg og dranker, blev Danner og Lembcke anklaget og idømt 5 og 6 måneders fængsel. Dommen bled stadsfæstet ved landsretten i februar 1934, hvorefter Lembcke og Danner gik under jorden. efter 22 dage blev Lembcke fanget og fængslet. Han havde gemt sig flere steder i Jylland, og Danner, der flygtede til Hamburg, blev først fanget i august. | |||
I mellemtiden indledte Curt Carlis Hansen tilsyneladende en systematisk jagt på illegale kommunister, flygtet fra Tysland. Dette førte til en dom på 40 dages hæfte. Hansen flygtede til Tyskland, hvor han blev de næste par år. | |||
Da de tre i partitoppen var væk, blev partiarbejdet ikke til så meget. Og da politiet stormede kontoret i eftersommeren 1934 og konfiskerede et større våbenlager, blev fem personer fra partiledelsen anholdt. Lembcke blev løsladt 23, august og 1. september meddelte han i en pressemeddelelse at partiet var nedlagt. Han var dels presset af politiet, der lovede ham adskillige anklager hvis det ikke skete, og dels havde hans kone mistet tålmodigheden med hans politiske arbejde. | |||
Derefter bevægede Lembcke sig kun ude i kulisserne af det politiske arbejde, og endte med en måneds indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Derefter sendte han et uforbeholdent undskyldningsbrev til Berlingske Tidende, der bragte det i den fulde form 1. juni 1938. Han undskyldte alle sine tidligere vildfarelser og angreb på jøder, kommunister m.m. Han lagde sig fladt ned. Men der blev afregnet ved kasse et; en fra hans tidligere parti knuste ruderne i Lembckes sportsforretning samme nat. | |||
Med dette lagt bag sig, bevægede Lembcke sig uden for rampelyset et stykke tid. knp et halvt år. Så indkaldte han til møde for at samle de nationalsocialistiske fløje, men fik en hjerneblødning kort før mødet og måtte indlægges. Efter fængslingen af endnu en partiledelse i et af de mindre nazistpartier, bekendtgjorde Lembcke at han nu var den nye fører af ''De Nordiske Legioner'' og ''Nordisk ungdom''. Det protesterede resten af partiet selvfølgelig imod, og Lembckes tid dér var ikke lang. | |||
Derefter udgav Lembcke bladet ''kobberkedlen'', der bragte en blanding af ordinære ugebladsartikler og politisk stof, stundom iblandet lidt af Lembckes memoirer. | |||
Han havde fortsat interesse i friluftsliv, og det sidste vi hører til ham er at han stadig drev en forretning med lejrsportsartikler: ''Lembckes Friluftsudstyr'', og i 1940 udgiver en bog om camping. | |||
Forretningen fortsatte til hans død i 1965, hvor hans enke drev den videre nogle år. | |||
== Bibliografi == | == Bibliografi == | ||
| Linje 79: | Linje 105: | ||
* ''Ved Lejrbaalet : Fortællinger til at fortælle ved Lejrbaalet'' af B-P. Oversættelse 1919, Ill. af Ingeborg Hyldahl. | * ''Ved Lejrbaalet : Fortællinger til at fortælle ved Lejrbaalet'' af B-P. Oversættelse 1919, Ill. af Ingeborg Hyldahl. | ||
* ''[[Ulvebogen]]'' af B-P. Oversættelse 1919 | * ''[[Ulvebogen]]'' af B-P. Oversættelse 1919 | ||
* ''Der er ikke noget ved at være dansk'' (1920) | * ''[[Der er ikke noget ved at være dansk]]'' (1920) | ||
* ''Lejrsport'' 1920 | |||
* ''Spejderidræt : Haandbog for Førere'' 1921 | * ''Spejderidræt : Haandbog for Førere'' 1921 | ||
* ''Spejderbogen : en Haandbog i godt Borgerskab'' oversat og bearbejdet udgave af ''[[Scouting for Boys]] 5. meget forøgede udgave [[1923]] | * ''Spejderbogen : en Haandbog i godt Borgerskab'' oversat og bearbejdet udgave af ''[[Scouting for Boys]] 5. meget forøgede udgave [[1923]] | ||
* ''Sommerlejre : moderne Friluftsliv'' [[1925]] | * ''Sommerlejre : moderne Friluftsliv'' [[1925]] | ||
| Linje 92: | Linje 118: | ||
</gallery> | </gallery> | ||
{{-}} | {{-}} | ||
== Trivia == | == Trivia == | ||