23.025
redigeringer
Cay Lembcke: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Bibliografi: sort
Jørgen (diskussion | bidrag) (→De sidste år i korpset: billede af forretningen) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Bibliografi: sort) |
||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Dog fandt mange spejderledere hans arbejdsform lidt for diktatorisk, og KFUM-Spejderne pakkede deres gode rygsæk og dannede eget korps allerede i foråret 1916 i protest. Alle spejdereledere arbejdede frivilligt, men Lembcke havde fikset sig et årligt honorar på 6000 kr. Det svarer i dag til lidt over 250.000 kr <ref>https://www.thuejk.dk/inflation.html</ref>. Denne aflønning gjorde det muligt for Lembcke med sin beskedne løn fra militæret at gifte sig. Hans kone, Tove Risum, lagde et stort arbejde i etableringen af pigespejderarbejdet i Danmark. Hun har også oversat de fire bøger af [[Vera Barclay]] om [[Skønlitteratur med spejdertema#1920|Danny]]. | Dog fandt mange spejderledere hans arbejdsform lidt for diktatorisk, og KFUM-Spejderne pakkede deres gode rygsæk og dannede eget korps allerede i foråret 1916 i protest. Alle spejdereledere arbejdede frivilligt, men Lembcke havde fikset sig et årligt honorar på 6000 kr. Det svarer i dag til lidt over 250.000 kr <ref>https://www.thuejk.dk/inflation.html</ref>. Denne aflønning gjorde det muligt for Lembcke med sin beskedne løn fra militæret at gifte sig. Hans kone, Tove Risum, lagde et stort arbejde i etableringen af pigespejderarbejdet i Danmark. Hun har også oversat de fire bøger af [[Vera Barclay]] om [[Skønlitteratur med spejdertema#1920|Danny]]. | ||
I efteråret 1919 er Lembcke tre måneder i USA, hvor han bl.a. studerede den amerikanske spejderbevægelse. Deres tilsyneladende nemme samarbejde indenfor spejderbevægelsen mellem de forskelllige samfundsklasser inspirerede Lembcke til at skrive en bog efter hjemkomsten; ''Der er ikke noget ved at være dansk'' (1920), hvor han kritiserer den religiøse del af spejderbevægelsen. Den blev rigtig skidt modtaget af den danske spejderbevægelse. | I efteråret 1919 er Lembcke tre måneder i USA, hvor han bl.a. studerede den amerikanske spejderbevægelse. Deres tilsyneladende nemme samarbejde indenfor spejderbevægelsen mellem de forskelllige samfundsklasser inspirerede Lembcke til at skrive en bog efter hjemkomsten; ''[[Der er ikke noget ved at være dansk]]'' (1920), hvor han kritiserer den religiøse del af spejderbevægelsen. Den blev rigtig skidt modtaget af den danske spejderbevægelse. | ||
Samtidig ragede han sig uklar med sine militære overordnede med en avisartikel ''Idealer og virkelighed'', der angreb såvel politikere som hærledelsen. Dette indbragte ham en tjenstlig sag, der kostede ham seks ugers vagtarrest og en bøde. Sagen blev almindelig kendt i offentligheden, og det faldt tilbage på spejderkorpset, hvor tålmodigheden efterhånden var blevet lidt tyndslidt. At Lembcke havde anskaffet sig en monokel var faktisk også et kritikpunkt - man mente at hans fremtræden var udansk og latterlig. Isoleret set var det nok en mindre ting, men i det samlede billede talte det også med. | Samtidig ragede han sig uklar med sine militære overordnede med en avisartikel ''Idealer og virkelighed'', der angreb såvel politikere som hærledelsen. Dette indbragte ham en tjenstlig sag, der kostede ham seks ugers vagtarrest og en bøde. Sagen blev almindelig kendt i offentligheden, og det faldt tilbage på spejderkorpset, hvor tålmodigheden efterhånden var blevet lidt tyndslidt. At Lembcke havde anskaffet sig en monokel var faktisk også et kritikpunkt - man mente at hans fremtræden var udansk og latterlig. Isoleret set var det nok en mindre ting, men i det samlede billede talte det også med. | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
[[Fil:Spejderneshåndbogbagsidelembcke1924.jpg|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Spejdernes Haandbog]] 1924]] | [[Fil:Spejderneshåndbogbagsidelembcke1924.jpg|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Spejdernes Haandbog]] 1924]] | ||
[[Fil:Lembcke ad 1927.png|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]] 1927]] | [[Fil:Lembcke ad 1927.png|thumb|right|300px|Annonce for Lembckes Friluftsudstyr fra bagsiden af [[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]] 1927]] | ||
[[File:Lembckesfri1.jpg|right|thumb|300pc|Lembckes Friluftsudstyr - forretningen i Nørregade 15. Bygningen er genopført 1932.]] | [[File:Lembckesfri1.jpg|right|thumb|300pc|Lembckes Friluftsudstyr - forretningen i Nørregade 15. Bygningen er nedrevet og genopført 1932.]] | ||
I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI - LEG og VIRKE]]) i 1922-23, men blev pure afvist, selv om det var godt nok at man holdt et par [[DUI-LEG og VIRKEs historie#1922|kurser i spejderarbejde]] for deres voksne. Korpset blev i den såkaldte [[spejderstriden|spejderstrid]] splittet i to (DDS og [[Dansk Spejderforbund]]). | I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI - LEG og VIRKE]]) i 1922-23, men blev pure afvist, selv om det var godt nok at man holdt et par [[DUI-LEG og VIRKEs historie#1922|kurser i spejderarbejde]] for deres voksne. Korpset blev i den såkaldte [[spejderstriden|spejderstrid]] splittet i to (DDS og [[Dansk Spejderforbund]]). | ||
| Linje 74: | Linje 74: | ||
Der var kun ganske få folk bag partiet til en start. Lembcke udgav bl.a. bladet ''Det danske Folk'', der kun nåede at udkomme i fem eksemplarer. I december annoncerede man at den tyske propagandaminister Goebbels skulle komme og holde foredrag, men det forbød man fra regeringens side. Lembcke og hans nydannede vagtværn troppede derefter op på Christiansborg og overrakte de ansvarlige ministre (Udenrigs- og indenrigsministrene) en afskedsansøgning, som han bad dem udfylde samme dag og aflevere til kongen. Dette skete naturligvis ikke. | Der var kun ganske få folk bag partiet til en start. Lembcke udgav bl.a. bladet ''Det danske Folk'', der kun nåede at udkomme i fem eksemplarer. I december annoncerede man at den tyske propagandaminister Goebbels skulle komme og holde foredrag, men det forbød man fra regeringens side. Lembcke og hans nydannede vagtværn troppede derefter op på Christiansborg og overrakte de ansvarlige ministre (Udenrigs- og indenrigsministrene) en afskedsansøgning, som han bad dem udfylde samme dag og aflevere til kongen. Dette skete naturligvis ikke. | ||
Et nyt møde blev indkaldt af partiets vagtværn, men ingen udlejere ville lægge lokaler til, så man måtte afholde mødet i en privat lejlighed. Her ophævede man bl.a. Vagtværnet, da der i forvejen fandtes en forening med dette navn. I stedet etablerede man Storm- | Et nyt møde blev indkaldt af partiets vagtværn, men ingen udlejere ville lægge lokaler til, så man måtte afholde mødet i en privat lejlighed. Her ophævede man bl.a. Vagtværnet, da der i forvejen fandtes en forening med dette navn. I stedet etablerede man Storm-Afdelingen, der kom til at præge propagandaen de kommende år. | ||
Forholdene i Sønderjylland var fattige og Lembcke formodede at hans politik ville slå bedst igennem dér. Han begyndte sin kampagnerejse dér med ikke så stor succes som forventet, men en tilhører, lægen Frits Clausen, så nogle muligheder og slog sig sammen med Lembcke på resten af turneen. Clausen fik manøvreret sig ind på en ledende plads i partiet og overtog arbejdet i Sønderjylland. Man udgav bladet ''Nationalsocialisten'', hvor Lembcke skrev de mere agitatoriske artikler og Clausen de mere teoretiske og uddybende. En uenighed om den redaktionelle linje fik Lembcke til at fyre Clausen fra stillingen som ansvarshavende redaktør, da han mente at denne var for konfliktsky. Lembcke førte bladet videre i en mere aggressiv stil, og brugte ord som marxistsvin, banditter og generalidioter om sine politiske modstandere. Det førte til sigtelser mod Lembcke for bagvaskelse og æresfornærmelser. | Forholdene i Sønderjylland var fattige og Lembcke formodede at hans politik ville slå bedst igennem dér. Han begyndte sin kampagnerejse dér med ikke så stor succes som forventet, men en tilhører, lægen Frits Clausen, så nogle muligheder og slog sig sammen med Lembcke på resten af turneen. Clausen fik manøvreret sig ind på en ledende plads i partiet og overtog arbejdet i Sønderjylland. Man udgav bladet ''Nationalsocialisten'', hvor Lembcke skrev de mere agitatoriske artikler og Clausen de mere teoretiske og uddybende. En uenighed om den redaktionelle linje fik Lembcke til at fyre Clausen fra stillingen som ansvarshavende redaktør, da han mente at denne var for konfliktsky. Lembcke førte bladet videre i en mere aggressiv stil, og brugte ord som marxistsvin, banditter og generalidioter om sine politiske modstandere. Det førte til sigtelser mod Lembcke for bagvaskelse og æresfornærmelser. | ||
| Linje 90: | Linje 90: | ||
Derefter udgav Lembcke bladet ''kobberkedlen'', der bragte en blanding af ordinære ugebladsartikler og politisk stof, stundom iblandet lidt af Lembckes memoirer. | Derefter udgav Lembcke bladet ''kobberkedlen'', der bragte en blanding af ordinære ugebladsartikler og politisk stof, stundom iblandet lidt af Lembckes memoirer. | ||
Han havde fortsat interesse i friluftsliv, og det sidste vi hører til ham er at han stadig drev en forretning med lejrsportsartikler: ''Lembckes Friluftsudstyr'', og i 1940 udgiver en bog om camping Forretningen fortsatte til hans død i 1965, hvor hans enke drev den videre nogle år. | Han havde fortsat interesse i friluftsliv, og det sidste vi hører til ham er at han stadig drev en forretning med lejrsportsartikler: ''Lembckes Friluftsudstyr'', og i 1940 udgiver en bog om camping. | ||
Forretningen fortsatte til hans død i 1965, hvor hans enke drev den videre nogle år. | |||
== Bibliografi == | == Bibliografi == | ||
| Linje 103: | Linje 105: | ||
* ''Ved Lejrbaalet : Fortællinger til at fortælle ved Lejrbaalet'' af B-P. Oversættelse 1919, Ill. af Ingeborg Hyldahl. | * ''Ved Lejrbaalet : Fortællinger til at fortælle ved Lejrbaalet'' af B-P. Oversættelse 1919, Ill. af Ingeborg Hyldahl. | ||
* ''[[Ulvebogen]]'' af B-P. Oversættelse 1919 | * ''[[Ulvebogen]]'' af B-P. Oversættelse 1919 | ||
* ''Der er ikke noget ved at være dansk'' (1920) | * ''[[Der er ikke noget ved at være dansk]]'' (1920) | ||
* ''Lejrsport'' 1920 | |||
* ''Spejderidræt : Haandbog for Førere'' 1921 | * ''Spejderidræt : Haandbog for Førere'' 1921 | ||
* ''Spejderbogen : en Haandbog i godt Borgerskab'' oversat og bearbejdet udgave af ''[[Scouting for Boys]] 5. meget forøgede udgave [[1923]] | * ''Spejderbogen : en Haandbog i godt Borgerskab'' oversat og bearbejdet udgave af ''[[Scouting for Boys]] 5. meget forøgede udgave [[1923]] | ||
* ''Sommerlejre : moderne Friluftsliv'' [[1925]] | * ''Sommerlejre : moderne Friluftsliv'' [[1925]] | ||
| Linje 116: | Linje 118: | ||
</gallery> | </gallery> | ||
{{-}} | {{-}} | ||
== Trivia == | == Trivia == | ||