Cay Lembcke: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Bibliografi: sort) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Patrouilleøvelser for Drenge: typos, datid, ritmester) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
== ''Patrouilleøvelser for Drenge'' == | == ''Patrouilleøvelser for Drenge'' == | ||
Han | Han oversatte ved eget initiativ ''[[Scouting for Boys]]'' til dansk i løbet af 1910 og fik den udgivet på Gyldendals forlag - ikke uden problemer. Det var først efter en henvendelse fra Oscar Hansen til forlaget at de vil udgive bogen<ref>http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>. Selve oversættelsen giver stof til eftertanke - det er ikke blot en oversættelse, men en kraftig bearbejdning. ''Scouting for boys'' er et værk på 310 sider med i snit omkring 380 ord pr. side, mens oversættelsen - ''Patrouilleøvelser for Drenge'' - er på 162 sider med ca 274 ord pr. side. Der er selvfølgeligt faldet en del stof ud, der kun var relevant for England og det britiske imperium, men mange historiske eksempler på ridderlighed kunne sagtens være erstattet af danske paralleller. Mest bemærkelsesværdigt er at Gud er totalt fraværende i oversættelsen - bl.a. er [[spejderløftet]] i [[Robert Baden-Powell|B-P]]'s udgave et løfte om troskab mod Gud, konge og fædreland, mod [[Spejderloven]] og om at hjælpe andre. I Lembckes spejderløfte loves lydighed overfor de foresatte i spejderkorpset, og overfor spejderloven, men ikke overfor Gud. Bogen blev modtaget med blandet kritik; I ''Politiken'' kritiserede forfatteren Johannes v. Jensen bogen for at fremme forsvarssagen og nationalismen, mens den konservative avis ''Nationaltidende'' hilste bogen inderligt velkommen. | ||
Som titlen antyder, lægges hovedvægten på ''manøvrer'' for drengene, og mens B-P nævner et beredskab for at forsvare det britiske imperium, beholder Lembcke invasionsfrygten, sikkert med Tyskland i tankerne. Det kan fornemmes at han er hærofficer, og hans militaristiske tilgang tolereres - han har nemlig drengetække, og viser sig som en god instruktør og tilrettelægger af opvisninger, turneringer og lejre. | Som titlen antyder, lægges hovedvægten på ''manøvrer'' for drengene, og mens B-P nævner et beredskab for at forsvare det britiske imperium, beholder Lembcke invasionsfrygten, sikkert med Tyskland i tankerne. Det kan fornemmes at han er hærofficer, og hans militaristiske tilgang tolereres - han har nemlig drengetække, og viser sig som en god instruktør og tilrettelægger af opvisninger, turneringer og lejre. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
"Jeg vil driste mig til den Paastand, at alle Drenge er fødte Soldater – at de i ethvert Fald til at begynde med er besjælet af de rette krigeriske Instinkter… Kamplege er, om man vil, en Slags Manøvre med Drenge." | "Jeg vil driste mig til den Paastand, at alle Drenge er fødte Soldater – at de i ethvert Fald til at begynde med er besjælet af de rette krigeriske Instinkter… Kamplege er, om man vil, en Slags Manøvre med Drenge." | ||
</blockquote> | </blockquote> | ||
Dog | Dog havde han nogle stejle holdninger og et fascistisk syn på mange ting, hvorfor han jævnligt ragede uklar med resten af korpsets bestyrelse og senere korpsråd. Det førte til en periode udenfor korpset (1914-1916) i forbindelse med [[tyskerstriden]] og var en medvirkende årsag til [[Spejderstriden]], der delte korpset i to i [[1922]]-[[1924]]. | ||
Det | Det var givetvis Lembcke, der tog kontakt til Hartvig-Møller om at ophøje spejderbevægelsen til et korps og gøre den landsdækkende - ifølge [[Ove Holm]] i 1943<ref>* ''Spejderminder - spejderbevægelsens udvikling i Danmark i tekst og billeder'', redigeret af M. Friis Møller. Dansk Kulturforlag [[1952]]. Bogen omfatter alle korps og Sct. Georgs Gilderne.</ref>. | ||
Lembcke | Lembcke udnævntes til korpschef ved stiftelsen af korpset i 1910. Dette forblev han til 1912, hvor hans militære karriere tog ham lidt væk fra spejderarbejdet. Han fik titel af korpsinstruktør til [[1914]], hvor gnidningerne mellem de militært uddannede og de pædagogisk indstillede ledere brød ud i lys lue på grund af en udefrakommende begivenhed, ([[Tyskerstriden]]). Her forlod både Lembcke og Liljefalk korpsledelsen i vrede. | ||
Ved korpsrådsmødet [[1915]] | Ved korpsrådsmødet [[1915]] foreslog Cay Lembcke at bestyrelsen afskaffedes så korpsrådet var øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastedes<ref> http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>. | ||
Lembcke | Wegener gik af som spejderchef i april 1916, og man bad om godt vejr hos Lembcke, der så blev [[spejderchef]] [[1916]] - [[1923|23]], hvor han (på opfordring) udtrådte helt af korpset. | ||
Lembcke var en fantastisk arrangør. Han arrangerede i [[1911]], i forbindelse med [[Robert Baden-Powell|Baden-Powells]] besøg, det første store [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)#1911|spejdertræf på Eremitagesletten]] ved Klampenborg. Senere havde han stor succes med patruljeførertræningen på [[Stokkebjerglejren]] 1911, korpslejren [[Kalølejren]] i 1913, og efter sin genindsættelse som spejderchef fik han styrket sin position med [[Hindsgavllejren]] i 1919. | |||
I efteråret 1919 | Dog fandt mange spejderledere hans arbejdsform lidt for diktatorisk, og KFUM-Spejderne pakkede deres gode rygsæk og dannede eget korps allerede i foråret 1916 i protest. Alle spejderledere arbejdede frivilligt, men Lembcke havde fikset sig et årligt honorar på 6000 kr. Det svarer i dag til lidt over 250.000 kr <ref>https://www.thuejk.dk/inflation.html</ref>. Denne aflønning gjorde det muligt for Lembcke med sin beskedne løn fra militæret at gifte sig. Hans kone, Tove Risum, lagde et stort arbejde i etableringen af pigespejderarbejdet i Danmark. Hun har også oversat de fire bøger af [[Vera Barclay]] om [[Skønlitteratur med spejdertema#1920|Danny]]. | ||
I 1918 blev Lembcke så forfremmet til Ritmester, hvilket blev fejret med en rosende side i [[Spejdernes Magasin (blad)]] august 1918 side 23. | |||
I efteråret 1919 var Lembcke tre måneder i USA, hvor han bl.a. studerede den amerikanske spejderbevægelse. Deres tilsyneladende nemme samarbejde indenfor spejderbevægelsen mellem de forskellige samfundsklasser inspirerede Lembcke til at skrive en bog efter hjemkomsten; ''[[Der er ikke noget ved at være dansk]]'' (1920), hvor han kritiserer den religiøse del af spejderbevægelsen. Den blev rigtig skidt modtaget af den danske spejderbevægelse. | |||
Samtidig ragede han sig uklar med sine militære overordnede med en avisartikel ''Idealer og virkelighed'', der angreb såvel politikere som hærledelsen. Dette indbragte ham en tjenstlig sag, der kostede ham seks ugers vagtarrest og en bøde. Sagen blev almindelig kendt i offentligheden, og det faldt tilbage på spejderkorpset, hvor tålmodigheden efterhånden var blevet lidt tyndslidt. At Lembcke havde anskaffet sig en monokel var faktisk også et kritikpunkt - man mente at hans fremtræden var udansk og latterlig. Isoleret set var det nok en mindre ting, men i det samlede billede talte det også med. | Samtidig ragede han sig uklar med sine militære overordnede med en avisartikel ''Idealer og virkelighed'', der angreb såvel politikere som hærledelsen. Dette indbragte ham en tjenstlig sag, der kostede ham seks ugers vagtarrest og en bøde. Sagen blev almindelig kendt i offentligheden, og det faldt tilbage på spejderkorpset, hvor tålmodigheden efterhånden var blevet lidt tyndslidt. At Lembcke havde anskaffet sig en monokel var faktisk også et kritikpunkt - man mente at hans fremtræden var udansk og latterlig. Isoleret set var det nok en mindre ting, men i det samlede billede talte det også med. | ||