Det Danske Pigespejderkorps

Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909, og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle patruljer på pigernes eget initiativ - en af de første var med Hans Hartvig-Møllers egen datter som medlem., og 10. oktober 1910 blev den første pigepatrulje indmeldt i Det Danske Spejderkorps som 3. patrulje i Frederiksberg Drengetrop. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'.

Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i 1911 ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.

Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff var tropsfører i 5. Østerbro.

I 1914 fik pigespejderne deres første spejderchef - grevinde Agnete Brockenhuus-Schack - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I 1916 kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.

Gradvist skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I 1921 afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt.

I 1920 forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at Johanne Marie Petersen skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. Godt nok skulle korpsrådet ifølge reglerne fra 1921 godkende valget af spejderchef, men når nu spejderchefen bestemmer....

Med den nye spejderchef kommer en større indsats i det organisatoriske. I 1921 oprettes korpsets eget korpsråd, og spejderchefen deltager i et større stævne i Oxford, hvor kimen til den internationale organisation WAGGGS bliver lagt (WOSM blev oprettet af B-P året før), og DDP bliver medlem af WAGGGS året efter.

Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef Elisabeth Flagstad, der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.

I 1922 opstår Spejderskolen efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde Lucie Marie Reventlow skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg.

Større lejre

• 1916 Første korpslejr i Barritskov
• 1920 Korpslejr ved Christiansminde
• 1922
  • 10.-11. juli Korpsturnering på Brahetrolleborg for 15 hold.
  • 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
• 1925 Korpslejr Brahetrolleborg
• 1926 Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg
• 1928 korpslejr på Brahetrolleborg.
• 1932 Korpslejr på Brændegård.
• 1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg.
• 1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdes
• 1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
• 1951 Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien
• 1957 Nordisk blåmejseførerlejr.
• 1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.
• 1964 Paralellejre
• 1970 Der afholdes korpslejr ved Hostrup Sø

Litteratur og kilder

• Pigespejderliv - Det Danske Pigespejderkorps' korpskrønike af Annesofie Hermann
• Pigespejderbogen Det Danske Pigespejderkorps' modstykke til spejderbogen.