Det Danske Pigespejderkorps: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
VisueltWikitekst
(Helikoptertypr og -ejerforhold. FLV's sidste Bell47D, nr 891, blev solgt til Sverige 4/11-1958. Intet halenummer på billedkilder, men civilt firmanavn på canopy.)
(lidt mere)
Linje 2: Linje 2:


Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i [[1911]] ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.
Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i [[1911]] ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.
I [[1912]] deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm.  Flerepigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige.


Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff var tropsfører i 5. Østerbro.
Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff var tropsfører i 5. Østerbro.
Linje 7: Linje 9:
I [[1914]] fik pigespejderne deres første [[spejderchef]] - grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I [[1916]] kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.
I [[1914]] fik pigespejderne deres første [[spejderchef]] - grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I [[1916]] kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.


Gradvist skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I [[1921]] afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt.
Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I [[1921]] afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt.


I [[1920]] forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at [[Johanne Marie Petersen]] skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater.
I [[1920]] forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at [[Johanne Marie Petersen]] skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater.
Linje 16: Linje 18:
Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef [[Elisabeth Flagstad]], der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.
Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef [[Elisabeth Flagstad]], der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.


I 1922 opstår [[Korinth Efterskole - Spejderskolen|Spejderskolen]] efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde [[Lucie Marie Reventlow]] skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg.
I 1922 opstår [[Korinth Efterskole - Spejderskolen|Spejderskolen]] efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde [[Lucie Marie Reventlow]] skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods [[Brahetrolleborg]].




== Større lejre ==
== Større lejre ==
* [[1916]] Første [[korpslejr]] i Barritskov
* [[1916]] Første [[korpslejr]] i [[Barritskov]]
* [[1920]] Korpslejr ved Christiansminde
* [[1920]] Korpslejr ved Christiansminde
* [[1922]]
* [[1922]]
Linje 26: Linje 28:
** 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
** 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
* [[1925]] Korpslejr Brahetrolleborg
* [[1925]] Korpslejr Brahetrolleborg
* [[1926]] Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg  
* [[1926]]  
** Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg  
** Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted.
* [[1928]] korpslejr på Brahetrolleborg.  
* [[1928]] korpslejr på Brahetrolleborg.  
* [[1932]] Korpslejr på Brændegård.
* [[1932]] Korpslejr på [[Brændegård]]. For første gang i en årrække sover man i telt igen.  
* [[1936]] Jubilæumslejr på Brahetrolleborg.  
* [[1936]] Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse.
* [[1937]] Den første patruljeførertræningslejr afholdes
* [[1937]] Den første patruljeførertræningslejr afholdes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef.
* [[1946]] Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
* [[1946]] Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
* [[1951]] Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien
* [[1951]] Korpslejr [[Rohden]] ved Vejle - man ville variere geografien
* [[1957]] Nordisk blåmejseførerlejr.  
* [[1957]] Nordisk blåmejseførerlejr.  
* [[1960]] 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.  
* [[1960]] 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.  
Linje 43: Linje 47:


<!-- Så skal bogen afleveres - her kommer lige en hastig gang noter til senere redaktionel behandling. Hold dig ikke tilbage:
<!-- Så skal bogen afleveres - her kommer lige en hastig gang noter til senere redaktionel behandling. Hold dig ikke tilbage:
1911 Spejderopvisning flyveplads Amager
 
1912 5. olympiade i Stockholm. 50 DDSére deltog - piger avr med at heppe, ingen pigespejdere i Sverige.
 


Turneringer og korpslejre forbundne - først i 1932 i telt igen.
Turneringer og korpslejre forbundne - først i 1932 i telt igen.
Første nordiske førerlejr Brahetrolleborg 1926
1. trekløverlejr 1932 EF med Ida Thorbek og Naka Haugwitz på Trolleborg.
1. trekløverlejr 1932 EF med Ida Thorbek og Naka Haugwitz på Trolleborg.
Jubilæumslejr 1936 første gang med udenllandsk deltagelse. Lady B-P og flere fra Verdenskomiteen på besøg. Ikke blot besøg af Kronprinsesse Ingrid; hun boede i telt et par dage. Overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til EF.
Jubilæumslejr 1936 Lady B-P og flere fra Verdenskomiteen på besøg. Ikke blot besøg af Kronprinsesse Ingrid; hun boede i telt et par dage. Overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til EF.
1937 spchef var lejrchef for første ptruljeførerlejr på Brahetrolleborg
1938 korpset når 3006 medlemmer-25 divisioner. EF dør.
1938 korpset når 3006 medlemmer-25 divisioner. EF dør.
1932 korpslejr brændegård  
1932 korpslejr brændegård  

Versionen fra 6. apr. 2014, 12:29

Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909, og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle patruljer på pigernes eget initiativ - en af de første var med Hans Hartvig-Møllers egen datter som medlem., og 10. oktober 1910 blev den første pigepatrulje indmeldt i Det Danske Spejderkorps som 3. patrulje i Frederiksberg Drengetrop. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'.

Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i 1911 ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.

I 1912 deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm. Flerepigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige.

Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff var tropsfører i 5. Østerbro.

I 1914 fik pigespejderne deres første spejderchef - grevinde Agnete Brockenhuus-Schack - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I 1916 kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.

Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I 1921 afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt.

I 1920 forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at Johanne Marie Petersen skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. Godt nok skulle korpsrådet ifølge reglerne fra 1921 godkende valget af spejderchef, men når nu spejderchefen bestemmer....

Med den nye spejderchef kommer en større indsats i det organisatoriske. I 1921 oprettes korpsets eget korpsråd, og spejderchefen deltager i et større stævne i Oxford, hvor kimen til den internationale organisation WAGGGS bliver lagt (WOSM blev oprettet af B-P året før), og DDP bliver medlem af WAGGGS året efter.

Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef Elisabeth Flagstad, der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.

I 1922 opstår Spejderskolen efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde Lucie Marie Reventlow skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg.


Større lejre

  • 1916 Første korpslejr i Barritskov
  • 1920 Korpslejr ved Christiansminde
  • 1922
    • 10.-11. juli Korpsturnering på Brahetrolleborg for 15 hold.
    • 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
  • 1925 Korpslejr Brahetrolleborg
  • 1926
    • Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg
    • Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted.
  • 1928 korpslejr på Brahetrolleborg.
  • 1932 Korpslejr på Brændegård. For første gang i en årrække sover man i telt igen.
  • 1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse.
  • 1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef.
  • 1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
  • 1951 Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien
  • 1957 Nordisk blåmejseførerlejr.
  • 1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.
  • 1964 Paralellejre
  • 1970 Der afholdes korpslejr ved Hostrup Sø



Litteratur og kilder

  • Pigespejderliv - Det Danske Pigespejderkorps' korpskrønike af Annesofie Hermann
  • Pigespejderbogen Det Danske Pigespejderkorps' modstykke til spejderbogen.
Hentet fra "http://da.scoutwiki.org/index.php?title=Det_Danske_Pigespejderkorps&oldid=50541"