23.026
redigeringer
Estrid Ott: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Kilder og eksterne henvisninger: podcast
Jørgen (diskussion | bidrag) (Da Mor var Dreng) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Kilder og eksterne henvisninger: podcast) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | ||
=== ''Da Mor var Dreng'' === | === ''Da Mor var Dreng'' === | ||
En af hendes mere spøjse bøger er ''Da Mor var Dreng'' fra 1923, altså en ret tidlig bog i hendes forfatterskab. Her er fortælleren en dansk kvinde på 37, der har stiftet familie i New York. Hun har seks drenge og de tilhører det absolut velhavende borgerskab efter heldige investeringer i deres virksomhed. Hun opdrager drengene i en for samtiden meget fri opdragelse, men samtidig en | En af hendes mere spøjse bøger er ''Da Mor var Dreng'' fra 1923, altså en ret tidlig bog i hendes forfatterskab. Her er fortælleren en dansk kvinde på 37, der har stiftet familie i New York. Hun har seks drenge og de tilhører det absolut velhavende borgerskab efter heldige investeringer i deres virksomhed. Hun opdrager drengene i en for samtiden meget fri opdragelse, men samtidig en meget dannende opdragelse, og de går i en god skole. En lille hilsen til fortiden lader den tredieældste dreng være spejder. Bogen skifter mellem drengenes narrestreger og hendes minder om barndommen, og først til sidst i bogen knyttes de to verdener sammen. Hovedpersonens barndom foregik i landlige omgivelser på Varde-egnen, i en søskendeflok kun bestående af piger. Hun var yngste pige, og da faderen gerne ville have en dreng, blev hun opdraget som en sådan. Døbt Petra, men kaldet Peter. Først i skolealderen blev hendes dobbeltrolle problematiseret i skolen, men da hun kunne banke drengene, styrede hun underskolen med hård hånd sammen med præstens rødhårede Hans. | ||
Bogen er skrevet i de første år af Estrid Otts ægteskab, og mon hun her har 'parkeret' rollefiguren Peter for eftertiden? | Bogen er skrevet i de første år af Estrid Otts ægteskab, og mon hun her har 'parkeret' rollefiguren Peter for eftertiden? | ||
== Øvrige liv == | == Øvrige liv == | ||
Estrid Ott mødte på sin jordomrejse sin kommende mand, danskeren John Knox-Seith, på skibsrejsen fra Kina. De blev gift året efter (23. oktober 1922), og købte godset ''Sjundeå'' i Finland, hvor de ikke boede længe, før de rejste til USA, hvor John fik ansættelse som formand på et rigmandsgods på Long Island. Her blev de i 10 år, og fik tre piger og en dreng. Ved hjemkomsten til Danmark var planerne om et år i Angmagssalik i Grønland (1933-1934) ved at være færdigforhandlede, og derefter boede de på Holebjerggård i Vejby i Nordsjælland, selvom Estrid konstant var på farten rundt om i Norden, eller 'blot' på foredragsturne i Danmark. Sideløbende hermed får hun skrevet rigtig mange bøger og oversat artikler for bladene. I 1937 var der kommet noget nyt til Danmark; en Kamperingsvogn, som man kunne spænde efter sin bil og bo i. Politiken fik fat i sådan en, udstyret den med logo, og det var familiens hjem i sommeren 1937, og affødte rejseartikler fra Danmarks afkroge - og en enkelt bog<ref>''Børnene i det rullende Sommerhus'', Jespersen og Pios Forlag 1937</ref>. | Estrid Ott mødte på sin jordomrejse sin kommende mand, danskeren John Knox-Seith, på skibsrejsen fra Kina. De blev gift året efter (23. oktober 1922), og købte godset ''Sjundeå'' i Finland, hvor de ikke boede længe, før de rejste til USA, hvor John fik ansættelse som formand på et rigmandsgods på Long Island. Her blev de i 10 år, og fik tre piger og en dreng. Ved hjemkomsten til Danmark var planerne om et år i Angmagssalik i Grønland (1933-1934) ved at være færdigforhandlede, og derefter boede de på Holebjerggård i Vejby i Nordsjælland, selvom Estrid konstant var på farten rundt om i Norden, eller 'blot' på foredragsturne i Danmark. Sideløbende hermed får hun skrevet rigtig mange bøger og oversat artikler for bladene. I 1937 var der kommet noget nyt til Danmark; en Kamperingsvogn, som man kunne spænde efter sin bil og bo i. Politiken fik fat i sådan en, udstyret den med logo, og det var familiens hjem i sommeren 1937, og affødte rejseartikler fra Danmarks afkroge - og en enkelt bog<ref>''Børnene i det rullende Sommerhus'', Jespersen og Pios Forlag 1937</ref>. | ||
| Linje 46: | Linje 47: | ||
* [http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=12314 komplet bibliografi] | * [http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=12314 komplet bibliografi] | ||
* ''Vildfugl og verdensborger'' af Lotte Thrane, Forlaget Upress 2015 ISBN 978-87-93060-28-9 | * ''Vildfugl og verdensborger'' af Lotte Thrane, Forlaget Upress 2015 ISBN 978-87-93060-28-9 | ||
* [https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/ podcast-den-yderste-graense - podcast hos nationalmuseet] | |||
== Referencer == | == Referencer == | ||