Estrid Ott: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere - så mangler jeg blot billeder) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Forfatterskabet: tællefejl) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; ''Nisseriget'' og ''Leg og Løjer''. At hun var en anelse forfordelt kan nok ikke diskuteres; hendes mor var forfatter, og hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, hvortil Estrid skrev ungdomsstof i sin gymnasietid. Hun havde forfatteren Sophus Michaëlis som gudfar, og han hjalp hende med at få ''Nisseriget'' i trykken<ref>interwiev i dagbladet ''København'' 24/9 1917</ref>. Dette fortæller hun i et interview til dagbladet ''København'' 24. september 1917, hvor hun tilføjer at hun træner til at blive journalist ved at skrive til pigespejdernes blad og til ''Børnenes Magasin''. Avisen var i øvrigt lidt uvant med at ringe for at få en aftale om et interview og få besked om at forfatteren først kommer fra skole klokken 3. | Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; ''Nisseriget'' og ''Leg og Løjer''. At hun var en anelse forfordelt kan nok ikke diskuteres; hendes mor var forfatter, og hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, hvortil Estrid skrev ungdomsstof i sin gymnasietid. Hun havde forfatteren Sophus Michaëlis som gudfar, og han hjalp hende med at få ''Nisseriget'' i trykken<ref>interwiev i dagbladet ''København'' 24/9 1917</ref>. Dette fortæller hun i et interview til dagbladet ''København'' 24. september 1917, hvor hun tilføjer at hun træner til at blive journalist ved at skrive til pigespejdernes blad og til ''Børnenes Magasin''. Avisen var i øvrigt lidt uvant med at ringe for at få en aftale om et interview og få besked om at forfatteren først kommer fra skole klokken 3. | ||
Estrid Otts tredie bog, ''[[skønlitteratur med spejdertema#1910|Spejderminder]]'' fra [[1919]] omhandler hendes egen spejdertid. Den består af småhistorier om hendes tid i vandrepatruljen, og de er udgivet enkeltvist i bladet ''Pigespejderne''. Ved udgivelsen var hun tropsleder og hendes engagement i spejderbevægelsen holdt sig i mange år og prægede hendes liv og forfatterskab. Hun var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]. På trods af hendes store produktion, var der forbløffende få bøger, der berørte spejderbevægelsen dybere - hendes fokus var mere på børn og unges vilkår i de forskellige kulturer. Hendes hovedpersoner er gerne piger, der er selvstændige og selvhjulpne, oftest nærmest ledertyper.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 315-316</ref>. Gennem forfatterskabet ændrede Ott fokus; bøgerne fra 1920'erne omhandlede gerne borgerklassen og bymiljøet, mens de senere bøger beskrev lavere og lavere sociale lag.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 335</ref> Nogle af hendes bøger er for mindre børn - historierne om tøjelefanten Bimbi ( | Estrid Otts tredie bog, ''[[skønlitteratur med spejdertema#1910|Spejderminder]]'' fra [[1919]] omhandler hendes egen spejdertid. Den består af småhistorier om hendes tid i vandrepatruljen, og de er udgivet enkeltvist i bladet ''Pigespejderne''. Ved udgivelsen var hun tropsleder og hendes engagement i spejderbevægelsen holdt sig i mange år og prægede hendes liv og forfatterskab. Hun var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]. På trods af hendes store produktion, var der forbløffende få bøger, der berørte spejderbevægelsen dybere - hendes fokus var mere på børn og unges vilkår i de forskellige kulturer. Hendes hovedpersoner er gerne piger, der er selvstændige og selvhjulpne, oftest nærmest ledertyper.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 315-316</ref>. Gennem forfatterskabet ændrede Ott fokus; bøgerne fra 1920'erne omhandlede gerne borgerklassen og bymiljøet, mens de senere bøger beskrev lavere og lavere sociale lag.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 335</ref> Nogle af hendes bøger er for mindre børn - historierne om tøjelefanten Bimbi (8 bøger), der fortæller om sine oplevelser med sin 'ejer' Babsi (Estrid Otts yngste datter hed Barbara), er for børn i læse-højt-alderen, og rummer de for Ott typiske lærerige beskrivelser af f.eks. livet på en bondegård eller blandt cowboys på prærien. | ||
Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | ||