Estrid Ott: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(mere - så mangler jeg blot billeder)
(→‎Forfatterskabet: tællefejl)
Linje 23: Linje 23:
Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; ''Nisseriget'' og ''Leg og Løjer''. At hun var en anelse forfordelt kan nok ikke diskuteres; hendes mor var forfatter, og hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, hvortil Estrid skrev ungdomsstof i sin gymnasietid. Hun havde forfatteren Sophus Michaëlis som gudfar, og han hjalp hende med at få ''Nisseriget'' i trykken<ref>interwiev i dagbladet ''København'' 24/9 1917</ref>. Dette fortæller hun i et interview til dagbladet ''København'' 24. september 1917, hvor hun tilføjer at hun træner til at blive journalist ved at skrive til pigespejdernes blad og til ''Børnenes Magasin''. Avisen var i øvrigt lidt uvant med at ringe for at få en aftale om et interview og få besked om at forfatteren først kommer fra skole klokken 3.   
Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; ''Nisseriget'' og ''Leg og Løjer''. At hun var en anelse forfordelt kan nok ikke diskuteres; hendes mor var forfatter, og hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, hvortil Estrid skrev ungdomsstof i sin gymnasietid. Hun havde forfatteren Sophus Michaëlis som gudfar, og han hjalp hende med at få ''Nisseriget'' i trykken<ref>interwiev i dagbladet ''København'' 24/9 1917</ref>. Dette fortæller hun i et interview til dagbladet ''København'' 24. september 1917, hvor hun tilføjer at hun træner til at blive journalist ved at skrive til pigespejdernes blad og til ''Børnenes Magasin''. Avisen var i øvrigt lidt uvant med at ringe for at få en aftale om et interview og få besked om at forfatteren først kommer fra skole klokken 3.   


Estrid Otts tredie bog, ''[[skønlitteratur med spejdertema#1910|Spejderminder]]'' fra [[1919]] omhandler hendes egen spejdertid. Den består af småhistorier om hendes tid i vandrepatruljen, og de er udgivet enkeltvist i bladet ''Pigespejderne''. Ved udgivelsen var hun tropsleder og hendes engagement i spejderbevægelsen holdt sig i mange år og prægede hendes liv og forfatterskab. Hun var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]. På trods af hendes store produktion, var der forbløffende få bøger, der berørte spejderbevægelsen dybere - hendes fokus var mere på børn og unges vilkår i de forskellige kulturer. Hendes hovedpersoner er gerne piger, der er selvstændige og selvhjulpne, oftest nærmest ledertyper.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 315-316</ref>. Gennem forfatterskabet ændrede Ott fokus; bøgerne fra 1920'erne omhandlede gerne borgerklassen og bymiljøet, mens de senere bøger beskrev lavere og lavere sociale lag.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 335</ref> Nogle af hendes bøger er for mindre børn - historierne om tøjelefanten Bimbi (3 bøger), der fortæller om sine oplevelser med sin 'ejer' Babsi (Estrid Otts yngste datter hed Barbara), er for børn i læse-højt-alderen, og rummer de for Ott typiske lærerige beskrivelser af f.eks. livet på en bondegård eller blandt cowboys på prærien.
Estrid Otts tredie bog, ''[[skønlitteratur med spejdertema#1910|Spejderminder]]'' fra [[1919]] omhandler hendes egen spejdertid. Den består af småhistorier om hendes tid i vandrepatruljen, og de er udgivet enkeltvist i bladet ''Pigespejderne''. Ved udgivelsen var hun tropsleder og hendes engagement i spejderbevægelsen holdt sig i mange år og prægede hendes liv og forfatterskab. Hun var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]. På trods af hendes store produktion, var der forbløffende få bøger, der berørte spejderbevægelsen dybere - hendes fokus var mere på børn og unges vilkår i de forskellige kulturer. Hendes hovedpersoner er gerne piger, der er selvstændige og selvhjulpne, oftest nærmest ledertyper.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 315-316</ref>. Gennem forfatterskabet ændrede Ott fokus; bøgerne fra 1920'erne omhandlede gerne borgerklassen og bymiljøet, mens de senere bøger beskrev lavere og lavere sociale lag.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 335</ref> Nogle af hendes bøger er for mindre børn - historierne om tøjelefanten Bimbi (8 bøger), der fortæller om sine oplevelser med sin 'ejer' Babsi (Estrid Otts yngste datter hed Barbara), er for børn i læse-højt-alderen, og rummer de for Ott typiske lærerige beskrivelser af f.eks. livet på en bondegård eller blandt cowboys på prærien.


Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''.
Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''.