Estrid Ott: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Forfatterskabet: tællefejl) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Da Mor var Dreng) |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Estrid Ott var en pige med en klar holdning til at piger kunne (mindst) det samme som mænd. Det skinner klart igennem hos hendes hovedpersoner i hendes bøger (langt de fleste bøger har en pige som hovedperson). Det er modige og handlekraftige piger - gode eksempler er Amik, Sally Smålotte og Inga. Hun var ikke selv uden mod - at tage verden rundt alene - det kræver lidt mod. I øvrigt sendte hun - udover rejsebreve til Berlingske - mange breve og kort hjem til sin mor. Disse var altid underskrevet 'Din Datter Peter'. | Estrid Ott var en pige med en klar holdning til at piger kunne (mindst) det samme som mænd. Det skinner klart igennem hos hendes hovedpersoner i hendes bøger (langt de fleste bøger har en pige som hovedperson). Det er modige og handlekraftige piger - gode eksempler er Amik, Sally Smålotte og Inga. Hun var ikke selv uden mod - at tage verden rundt alene - det kræver lidt mod. I øvrigt sendte hun - udover rejsebreve til Berlingske - mange breve og kort hjem til sin mor. Disse var altid underskrevet 'Din Datter Peter'. | ||
Hun skrev også bøger med en dreng som hovedperson: ''Sverre-bøgerne'' på 6 . Men her fornægtede hun lidt sig selv ved at skrive dem under pseudonymet Magnus Moen. | Hun skrev også bøger med en dreng som hovedperson: ''Sverre-bøgerne'', en serie på 6 bøger. Men her fornægtede hun lidt sig selv ved at skrive dem under pseudonymet Magnus Moen. | ||
== Forfatterskabet == | == Forfatterskabet == | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | ||
=== ''Da Mor var Dreng'' === | |||
En af hendes mere spøjse bøger er ''Da Mor var Dreng'' fra 1923, altså en ret tidlig bog i hendes forfatterskab. Her er fortælleren en dansk kvinde på 37, der har stiftet familie i New York. Hun har seks drenge og de tilhører det absolut velhavende borgerskab efter heldige investeringer i deres virksomhed. Hun opdrager drengene i en for samtiden meget fri opdragelse, men samtidig en megt dannende opdragelse, og de går i en god skole. En lille hilsen til fortiden lader den tredieældste dreng være spejder. Bogen skifter mellem drengenes narrestreger og hendes minder om barndommen, og først til sidst i bogen knyttes de to verdener sammen. Hovedpersonens barndom foregik i landlige omgivelser på Varde-egnen, i en søskendeflok kun bestående af piger. Hun var yngste pige, og da faderen gerne ville have en dreng, blev hun opdraget som en sådan. Døbt Petra, men kaldet Peter. Først i skolealderen blev hendes dobbeltrolle problematiseret i skolen, men da hun kunne banke drengene, styrede hun underskolen med hård hånd sammen med præstens rødhårede Hans. | |||
Bogen er skrevet i de første år af Estrid Otts ægteskab, og mon hun her har 'parkeret' rollefiguren Peter for eftertiden? | |||
== Øvrige liv == | == Øvrige liv == | ||
Estrid Ott mødte på sin jordomrejse sin kommende mand, danskeren John Knox-Seith, på skibsrejsen fra Kina. De blev gift året efter (23. oktober 1922), og købte godset ''Sjundeå'' i Finland, hvor de ikke boede længe, før de rejste til USA, hvor John fik ansættelse som formand på et rigmandsgods på Long Island. Her blev de i 10 år, og fik tre piger og en dreng. Ved hjemkomsten til Danmark var planerne om et år i Angmagssalik i Grønland (1933-1934) ved at være færdigforhandlede, og derefter boede de på Holebjerggård i Vejby i Nordsjælland, selvom Estrid konstant var på farten rundt om i Norden, eller 'blot' på foredragsturne i Danmark. Sideløbende hermed får hun skrevet rigtig mange bøger og oversat artikler for bladene. I 1937 var der kommet noget nyt til Danmark; en Kamperingsvogn, som man kunne spænde efter sin bil og bo i. Politiken fik fat i sådan en, udstyret den med logo, og det var familiens hjem i sommeren 1937, og affødte rejseartikler fra Danmarks afkroge - og en enkelt bog<ref>''Børnene i det rullende Sommerhus'', Jespersen og Pios Forlag 1937</ref>. | Estrid Ott mødte på sin jordomrejse sin kommende mand, danskeren John Knox-Seith, på skibsrejsen fra Kina. De blev gift året efter (23. oktober 1922), og købte godset ''Sjundeå'' i Finland, hvor de ikke boede længe, før de rejste til USA, hvor John fik ansættelse som formand på et rigmandsgods på Long Island. Her blev de i 10 år, og fik tre piger og en dreng. Ved hjemkomsten til Danmark var planerne om et år i Angmagssalik i Grønland (1933-1934) ved at være færdigforhandlede, og derefter boede de på Holebjerggård i Vejby i Nordsjælland, selvom Estrid konstant var på farten rundt om i Norden, eller 'blot' på foredragsturne i Danmark. Sideløbende hermed får hun skrevet rigtig mange bøger og oversat artikler for bladene. I 1937 var der kommet noget nyt til Danmark; en Kamperingsvogn, som man kunne spænde efter sin bil og bo i. Politiken fik fat i sådan en, udstyret den med logo, og det var familiens hjem i sommeren 1937, og affødte rejseartikler fra Danmarks afkroge - og en enkelt bog<ref>''Børnene i det rullende Sommerhus'', Jespersen og Pios Forlag 1937</ref>. | ||