Estrid Ott: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Forfatterskabet: typo, wiki) |
Jørgen (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
== Forfatterskabet == | == Forfatterskabet == | ||
Estrid nåede at skrive knap 90 bøger, de fleste under eget navn, men hun benyttede 2 pseudonymer: Peter Vandresen og Magnus Moen. | Estrid nåede at skrive knap 90 bøger, de fleste under eget navn, men hun benyttede også 2 pseudonymer: Peter Vandresen og Magnus Moen. | ||
De fleste bøger er børne/ungdomsbøger, men mange også læseværdige for voksne. Hun er nok mest kendt for sine bøger om den portugisiske gadedreng Chico, og den senere filmatiserede bog ''De Pokkers Unger'', der har opnået status som klassiker. | De fleste bøger er børne/ungdomsbøger, men mange også læseværdige for voksne. Hun er nok mest kendt for sine bøger om den portugisiske gadedreng Chico, og den senere filmatiserede bog ''De Pokkers Unger'', der har opnået status som klassiker. | ||
Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; '' | Hendes første to bøger fik hun udgivet allerede i [[1917]]; ''Nisseriget'' og ''Leg og Løjer''. At hun var en anelse forfordelt kan nok ikke diskuteres; hendes mor var forfatter, og hendes far var direktør ved dagbladet Politiken, hvortil Estrid skrev ungdomsstof i sin gymnasietid. Hun havde forfatteren Sophus Michaëlis som gudfar, og han hjalp hende med at få ''Nisseriget'' i trykken<ref>interwiev i dagbladet ''København'' 24/9 1917</ref> Hendes tredie bog, ''[[skønlitteratur med spejdertema#1910|Spejderminder]]'' fra [[1919]] omhandler hendes egen spejdertid. Ved udgivelsen var hun tropsleder og hendes engagement i spejderbevægelsen holdt sig i mange år og prægede hendes liv og forfatterskab. Hun var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]. På trods af hendes store produktion, var der forbløffende få bøger, der berørte spejderbevægelsen dybere - hendes fokus var mere på børn og unges vilkår i de forskellige kulturer. Hendes hovedpersoner er gerne piger, der er selvstændige og selvhjulpne, oftest nærmest ledertyper.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 315-316</ref>. Gennem forfatterskabet ændrede Ott fokus; bøgerne fra 1920'erne omhandlede gerne borgerklassen og bymiljøet, mens de senere bøger beskrev lavere og lavere sociale lag.<ref>Mette Winge:''Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 335</ref> | ||
Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | Udover ''Spejderminder'' og de to ''Inga''-bøger, er der ikke meget spejderi at hente i Otts bøger, selv om hint og klar-dig-selv-situationer tit sender en lille hilsen den vej. Der er enkelte selvbiografiske bøger i hendes forfatterskab - mest koncentreret om hendes fire børn: ''Børnene i Amerika'', ''Børnene i Danmark'', ''[[camping|Børnene i det rullende sommerhus]]'', ''Børnene på Grønland'' og ''Børnene på sæteren''. | ||