23.026
redigeringer
Jørgen (diskussion | bidrag) (fpf) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1946: korrekt år) |
||
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 77: | Linje 77: | ||
* I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I [[1908]] var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse, der tilsammen ejede 15 både, 20 orkestre og fem sommerlejre. | * I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I [[1908]] var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse, der tilsammen ejede 15 både, 20 orkestre og fem sommerlejre. | ||
* Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester. | * Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester. | ||
* Tornøe besøgte Boys Brigade i England, og overværede deres 25-års jubilæum i Glasgow. | * Tornøe besøgte [[Boys Brigade]] i England, og overværede deres 25-års jubilæum i Glasgow. | ||
* Hovedbygningen på Jomsborg - Bjørnebo - blev rejst. | * Hovedbygningen på Jomsborg - Bjørnebo - blev rejst. | ||
Linje 92: | Linje 92: | ||
== 1910 == | == 1910 == | ||
* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | * FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | ||
Linje 99: | Linje 99: | ||
* Forbundets 'Landshold' besøgte Norge, ledet af Valentiner. | * Forbundets 'Landshold' besøgte Norge, ledet af Valentiner. | ||
* I [[Horsens]] oprettede KFUK's yngsteafdeling [[24. april]] en pigeparallel til FDF og kaldte den FPF<ref>https://www.facebook.com/1594438574135256/posts/vores-ih%C3%A6rdige-forbundsarkivar-mogens-m%C3%A5l%C3%B8e-finder-hele-tiden-nye-og-sp%C3%A6ndende-s/2046519548927154/</ref>. | * I [[Horsens]] oprettede KFUK's yngsteafdeling [[24. april]] en pigeparallel til FDF og kaldte den FPF<ref>https://www.facebook.com/1594438574135256/posts/vores-ih%C3%A6rdige-forbundsarkivar-mogens-m%C3%A5l%C3%B8e-finder-hele-tiden-nye-og-sp%C3%A6ndende-s/2046519548927154/</ref>. | ||
== 1912 == | == 1912 == | ||
* Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer. | * Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer. | ||
Linje 141: | Linje 142: | ||
== 1918 == | == 1918 == | ||
* Man nåede 8000 medlemmer. | * Man nåede 8000 medlemmer. | ||
* Den spanske syge hærger, og FDF organiserede en hjælpetjeneste. | * Den spanske syge hærger, og FDF organiserede en hjælpetjeneste. Rudolf Bruhn døde netop af den spanske syge. | ||
== 1919 == | == 1919 == | ||
Linje 171: | Linje 172: | ||
* Der afholdtes en række væbnerlejre rundt i landet for flere kredse ad gangen. | * Der afholdtes en række væbnerlejre rundt i landet for flere kredse ad gangen. | ||
* Bogen ''[[Lejrsport for Drenge]]'' blev udgivet. | * Bogen ''[[Lejrsport for Drenge]]'' blev udgivet. | ||
* Forbundet rummede nu 72 kredse. | |||
* Landsforbundet blev inddelt i 13 distrikter. De stævner, der altid har været afholdt kredsene imellem, fandt nu en naturlig afgrænsning, ligesom Idrætskonkurrencer, væbnerlejre, drengestævner og - ikke mindst førerstævner og føreruddannelser. | * Landsforbundet blev inddelt i 13 distrikter. De stævner, der altid har været afholdt kredsene imellem, fandt nu en naturlig afgrænsning, ligesom Idrætskonkurrencer, væbnerlejre, drengestævner og - ikke mindst førerstævner og føreruddannelser. | ||
* Et landshold på 18 væbnere under ledelse af Axel Bang og bankdirektør Stigaard besøgte [[Boys Life Brigade]] i England. Der har længe været pause i kontakten mellem Boys Brigade og FDF, men nu blev FDF inviteret af Boys Life Brigade (en udbryder fra Boys Brigade. De to foreninger blev forenet igen i 1926). | * Et landshold på 18 væbnere under ledelse af Axel Bang og bankdirektør Stigaard besøgte [[Boys Life Brigade]] i England. Der har længe været pause i kontakten mellem Boys Brigade og FDF, men nu blev FDF inviteret af Boys Life Brigade (en udbryder fra Boys Brigade. De to foreninger blev forenet igen i 1926). | ||
Linje 257: | Linje 259: | ||
* Det femte landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand med over 400 deltagere. | * Det femte landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand med over 400 deltagere. | ||
* 14 væbnere besøger FDF-kredsen på Færøerne. | * 14 væbnere besøger FDF-kredsen på Færøerne. | ||
* Forbundet havde 11.782 medlemmer | |||
== 1934 == | == 1934 == | ||
* De tre klasser for drenge yngre end væbnere blev til [[pilt]]eklasser. Man skulle være 10 år for at blive pilt. | * De tre klasser for drenge yngre end væbnere blev til [[pilt]]eklasser. Man skulle være 10 år for at blive pilt. Øgenavnet 'hvidbluser' undgås ved at indføre den grå uniform til alle. | ||
* 125 væbnere drog på landslejr i Värmland hos Svenska KFUM Scouter. | * 125 væbnere drog på landslejr i Värmland hos Svenska KFUM Scouter. | ||
* Forbundet er oppe på 12.000 medlemmer | * Forbundet er oppe på 12.000 medlemmer | ||
Linje 269: | Linje 272: | ||
== 1936 == | == 1936 == | ||
* Bogen ''[[Førerens bog om væbneridræt]]'' af Harald Østberg udkom. | * Bogen ''[[Førerens bog om væbneridræt]]'' af Harald Østberg udkom. | ||
* Den anden [[kammeratskabslejr]] afholdtes på [[Jomsborg]]. | |||
== 1937 == | == 1937 == | ||
* Den tredie Marselisborglejr i Hørhaven nær Aarhus. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. | * Den tredie Marselisborglejr i Hørhaven nær Aarhus. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen. | ||
* Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | * Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | ||
== 1938 == | == 1938 == | ||
* Patruljeførerstævne i København | * Patruljeførerstævne i København | ||
* | * 13.972 medlemmer var forbundet nået op på. | ||
Linje 284: | Linje 288: | ||
* Bogen ''Idébog for Poge- og Pilteføreren'' af Harald Østby udkom. | * Bogen ''Idébog for Poge- og Pilteføreren'' af Harald Østby udkom. | ||
* Den første FDF-lommebog udkom. | * Den første FDF-lommebog udkom. | ||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
Linje 289: | Linje 294: | ||
* [[Pog]]earbejdet indførtes officielt - for de 8-9-årige. | * [[Pog]]earbejdet indførtes officielt - for de 8-9-årige. | ||
* FDF får egen butik: [[FDFs Depot]], der blev bestyret af Carl Lønberg. | * FDF får egen butik: [[FDFs Depot]], der blev bestyret af Carl Lønberg. | ||
== 1941 == | == 1941 == | ||
* Ifølge Politikens ''Hvem-Hvad-Hvor'' 1942 (s537) har FDF 180 kredse med ialt 17000 medlemmer. Forbundet ejer 30 faste sommerlejre og 45 blokhuse. Der findes 65 drengeorkestre. | * Ifølge Politikens ''Hvem-Hvad-Hvor'' 1942 (s537) har FDF 180 kredse med ialt 17000 medlemmer. Forbundet ejer 30 faste sommerlejre og 45 blokhuse. Der findes 65 drengeorkestre. | ||
* Der var Kammeratskabslejr på [[Klinteborg]] med 600 deltagere. | * Der var Kammeratskabslejr på [[Klinteborg]] med 600 deltagere. | ||
== 1942 == | == 1942 == | ||
* Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | * Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | ||
Linje 301: | Linje 308: | ||
== 1944 == | == 1944 == | ||
== 1945 == | == 1945 == | ||
* Den anden [[LAPAKU]] afholdtes | |||
== 1946 == | == 1946 == | ||
* Landsorkesterstævne i Odense | * Landsorkesterstævne i Odense | ||
* I Sydslesvig oprettedes den første kreds i [[FDF Tønning|Tønning]]<ref>http://www.fdfsolbjerg.dk/media/28994/fdfs_historie.pdf</ref>. | * I Sydslesvig oprettedes den første kreds i [[FDF Tønning|Tønning]]<ref>http://www.fdfsolbjerg.dk/media/28994/fdfs_historie.pdf</ref>. | ||
* Kammeratskabslejr på [[Klinteborg]]. | |||
* [[Aage Rostrup]] dør | |||
== 1947 == | == 1947 == | ||
* Den 4. [[Marselisborglejr]] blev holdt i [[Hørhaven]]. | * Den 4. [[Marselisborglejr]] blev holdt i [[Hørhaven]]. Lejrchef Gunner Tjalve. | ||
* [[Frederik 9.]] blev protektor for FDF. | * [[Frederik 9.]] blev protektor for FDF. | ||
* [[FDF-Samvirket]] blev landsdækkende. | * [[FDF-Samvirket]] blev landsdækkende. | ||
Linje 320: | Linje 328: | ||
== 1949 == | == 1949 == | ||
* Hjalmar Brantings Plads 6. på Østerbro i København blev købt og rummede nu FDF's forbundskontor. | * Hjalmar Brantings Plads 6. på Østerbro i København blev købt og rummede nu FDF's forbundskontor. | ||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
== 1950 == | == 1950 == | ||
* Tredje LAPAKU afholdtes. | |||
* Landsorkesterstævne i Aarhus. | |||
== 1951 == | == 1951 == | ||
* Medlemstallet er 24.797 medlemmer fordelt på 307 kredse<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 384</ref>. | * Medlemstallet er 24.797 medlemmer fordelt på 307 kredse<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 384</ref>. | ||
* I [[1951]] stiftes den første kreds for piger, og i [[1952]] stiftes Frivilligt Pige Forbund (FPF). De to forbund eksisterer side om side, og i [[1969]] oprettes de første fælleskredse med både drenge og piger. Endelig i [[1974]] slås de to forbund sammen til FDF/FPF. Navnet forenkles til FDF i [[1994]]. | * I [[1951]] stiftes den første kreds for piger, og i [[1952]] stiftes Frivilligt Pige Forbund (FPF). De to forbund eksisterer side om side, og i [[1969]] oprettes de første fælleskredse med både drenge og piger. Endelig i [[1974]] slås de to forbund sammen til FDF/FPF. Navnet forenkles til FDF i [[1994]]. | ||
* Sletten blev udbygget - bl.a. med gymnastiksal | * Sletten blev udbygget - bl.a. med gymnastiksal. | ||
== 1952 == | == 1952 == | ||
[[Fil:Tradan.png|thumb|right|250 px|Jubilæumshæfte fra 1952 med de første 50 år i tekst og navnlig billeder.]] | [[Fil:Tradan.png|thumb|right|250 px|Jubilæumshæfte fra 1952 med de første 50 år i tekst og navnlig billeder.]] | ||
Man kunne fejre 50-års jubilæum med den 5. Marselisborglejr. Der var i 1952 105 kredsorkestre med ialt ca 1500 orkestermedlemmer. Dertil ca 500 kredsspillemænd, der mestrede enten tromme, fløjte eller signalhorn. | Man kunne fejre 50-års jubilæum med den 5. Marselisborglejr. Lejrchef Bitsch-Larsen. | ||
* Der var i 1952 105 kredsorkestre med ialt ca 1500 orkestermedlemmer. Dertil ca 500 kredsspillemænd, der mestrede enten tromme, fløjte eller signalhorn. | |||
* Samme år stiftedes [[Frivilligt Pige Forbund]] (forkortet FPF) [[5. juni]] som pigernes modstykke til FDF. FPF blev grundlagt af Signe Larsen og Willy Gravesen. | * Samme år stiftedes [[Frivilligt Pige Forbund]] (forkortet FPF) [[5. juni]] som pigernes modstykke til FDF. FPF blev grundlagt af Signe Larsen og Willy Gravesen. | ||
== 1953 == | == 1953 == | ||
* Danske Drenge og Patruljeførerbladet bygger hus i [[Fuglereden]] for indsamlede frimærker. | |||
== 1954 == | == 1954 == | ||
* Poul Schou blev FDF's formand | |||
* Orkesterstævne i Sønderborg. | |||
== 1955 == | == 1955 == | ||
* 4. LAPAKU | |||
== 1956 == | == 1956 == | ||
* Mange kredse indfører seniorarbejde. | |||
* 32.101 medlemmer | |||
== 1957 == | == 1957 == | ||
* 6. [[Marselisborglejr]] med Jens Basse som lejrchef. | |||
== 1958 == | == 1958 == | ||
* Kammeratskabslejr på Sletten. | |||
== 1959 == | |||
* Orkesterstævne i Herning | |||
* Ludvig Valentiner døde. | |||
* [[Willy Gravesen]] blev generalsekretær. | |||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
Linje 371: | Linje 388: | ||
** delingsfører Ternet tørklæde | ** delingsfører Ternet tørklæde | ||
** kredsfører " | ** kredsfører " | ||
* Der er efterhånden mange kvindelige førere til pogeklasserne | |||
* 33.146 medlemmer | |||
<!-- | <!-- | ||
== 1961 == | == 1961 == | ||
* International seniorlejr på Sletten. | |||
== 1962 == | == 1962 == | ||
7. [[Marselisborglejr]] med Willy Gravesen som Lejrchef. | |||
== 1963 == | == 1963 == | ||
Linje 390: | Linje 410: | ||
== 1966 == | == 1966 == | ||
== 1967 == | == 1967 == | ||
Landslejren afholdes for første gang på Sletten | Landslejren afholdes for første gang på Sletten | ||
== 1968 == | == 1968 == | ||
== 1969 == | == 1969 == | ||
* Grønlandsekspeditionen fandt sted med deltagelse af både FDF og FPF. 90 unge deltagere finpudsede et par års forberedelse i påsken på [[Vorkcentret]]<ref>https://arkiv.dk/vis/2300333</ref>. | |||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
== 1970 == | == 1970 == | ||
* Den grå uniform med tørklæde erstattedes af striktrøjen i akryl. I de første år har trøjen farve efter klasse: | * Den grå uniform med tørklæde erstattedes af striktrøjen i akryl. I de første år har trøjen farve efter klasse: |