23.024
redigeringer
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie (vis kildekode)
Versionen fra 25. nov. 2020, 00:56
, for 3 år siden→1942: * 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.
Jørgen (diskussion | bidrag) (årstalswiki færdig) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1942: * 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.) |
||
| (18 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{hovedartikel|Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF}} | {{hovedartikel|Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF}} | ||
''Det nuværende forbund er resultatet af en sammenlægning af FDF og [[FPF]] i 1974.'' | |||
[[Fil:Dd1931tornøe.png|thumb|left|150px|Holger Tornøe]] | [[Fil:Dd1931tornøe.png|thumb|left|150px|Holger Tornøe]] | ||
[[Fil:Valentiner dd 1932.png|thumb|right|150px|Ludvig Valentiner]] | [[Fil:Valentiner dd 1932.png|thumb|right|150px|Ludvig Valentiner]] | ||
| Linje 35: | Linje 36: | ||
Den 19. februar oprandt og 200 drenge mødte op ved gymnastiksalene på Godthåbsvejens og Nyelandsvejens skoler. Efter yderligere to prøveaftener skulle den endelige indmeldelse finde sted, og alle drengene meldte sig ind. De underskrev deres FDF-erklæring: ''Som medlem af FDF lover jeg at være et godt eksempel for mine kammerater''. Uniformen var allerede planlagt og færdigsyet; en hvid matrosbluse med et dannebrogsskjold på armen og en blå sømandshue med kokarde. Der var etableret et afbetalingssystem så drengene kunne få uniformen på med det samme - uniformen kostede 4 kr. På denne måde blev der dannet tre kredse fra starten. | Den 19. februar oprandt og 200 drenge mødte op ved gymnastiksalene på Godthåbsvejens og Nyelandsvejens skoler. Efter yderligere to prøveaftener skulle den endelige indmeldelse finde sted, og alle drengene meldte sig ind. De underskrev deres FDF-erklæring: ''Som medlem af FDF lover jeg at være et godt eksempel for mine kammerater''. Uniformen var allerede planlagt og færdigsyet; en hvid matrosbluse med et dannebrogsskjold på armen og en blå sømandshue med kokarde. Der var etableret et afbetalingssystem så drengene kunne få uniformen på med det samme - uniformen kostede 4 kr. På denne måde blev der dannet tre kredse fra starten. | ||
Rygraden i forbundsarbejdet var de ugentlige såkaldte øvelsesmøder i en gymnastiksal. Til disse var der mødepligt. Her blev der indøvet gymnastik og eksercits. En af eksercitsøvelserne var en geværøvelse, hvortil der var indkøbt nogle engelske øvelsesgeværer. Man havde også lånt nogle tungere muskedonnere af krigsministeriet. Tanken bag geværeksercits var ikke militær, men blot disciplinær. | Rygraden i forbundsarbejdet var de ugentlige såkaldte øvelsesmøder i en gymnastiksal. Til disse var der mødepligt. Her blev der indøvet gymnastik og eksercits. En af eksercitsøvelserne var en geværøvelse, hvortil der var indkøbt nogle engelske øvelsesgeværer. Man havde også lånt nogle tungere muskedonnere af krigsministeriet. Tanken bag geværeksercits var ikke militær, men blot disciplinær. Netop disse øvelser faldt ''Folkets Avis'' for brystet, og i flere artikler advarede man om denne ''Drenge-Armé''<ref>''Folkets Avis - København (1897-1928)'' 8. oktober 1904 forsiden</ref> | ||
Fjortendagesmøderne blev gerne holdt i et menighedslokale, og forløb som KFUMs møder i ungdomsafdelingerne med oplæsning, foredrag, lysbilleder, taler m.m. | Fjortendagesmøderne blev gerne holdt i et menighedslokale, og forløb som KFUMs møder i ungdomsafdelingerne med oplæsning, foredrag, lysbilleder, taler m.m. | ||
| Linje 43: | Linje 44: | ||
== [[1904]] == | == [[1904]] == | ||
* Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | * Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | ||
* Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. | * Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. Den første præsentation af svømmerne skete 4. september<ref>''Dagbladet (København)'' og ''Dagens Nyheder'' 5/9 1904 side 2</ref> | ||
* Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have. | * Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have 11. september<ref>''Nationaltidende'' 9/9-1904 m.fl.</ref> og igen ugen efter<ref>''Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (1891-1905)'' 16/9 s2</ref>. | ||
* Det skrives om FDF i flere af landets aviser - ofte negativt, f.eks. i ''Demokraten'' i Aarhus 10. september 1904, hvor man ikke ser mening i at blande legemsøvelser og kristendom. Ifølge avisen har Aarhus en ungdomsskole med 800 drenge, der fint øver gymnastik uden kristendom - noget Frederiksberg godt kunne lære af. | |||
* I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | * I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | ||
== [[1905]] == | == [[1905]] == | ||
* Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | * Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). ''Frivilligt Drengeforbund for Østerbro'' krævede i starten intet kontingent, men forudsatte at drengene anskaffede sig bluse og hue. Man fik lov at bygge en badeanstalt i den nordlige del af havnen og fik fra Krigsministeriet lov til at benytte gymnastiksalene på Kastellet og Garderhusarkasernen et par timer ugentligt. Forbundet rummede en kreds i hvert af Østerbros syv sogne og en kreds i Kastellets sogn. Forbundsformand var hoftapetserer Erik Christensen og sekretær var Absalon Jogvansson <ref>''Nationaltidende'' 30. juni 1905 side 2</ref> . | ||
* Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | |||
* I avisen ''København'' 31. maj kan man læse en forespørgsel: Om drenge på Vesterbro kunne komme med i FDF på Frederiksberg. Svaret var at hvis de gik i skole på Frederiksberg kunne de godt, men hvis de både boede og gik i skole på Vesterbro, så måtte de vente til der blev oprettet en kreds dér. | |||
* Forbundet udgav et blad - ''Ungdom'' - der udkom hver 14. dag <ref>''Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften'' (1900-1913) | |||
28. juni 1905 forsiden</ref> | |||
* 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn). | * 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn). | ||
* Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød: | * Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød: | ||
| Linje 69: | Linje 75: | ||
* Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | * Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | ||
* I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag. | * I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag. | ||
* 8. juni bragte Nationaltidende en trækningsliste for lodsedler solgt ved Hellerup Menigheds Sommerfest. Her nævnes ''Hellerup Frivillige Drenge- og Pigeforbund''. | |||
* Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | * Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | ||
* 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | * 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | ||
* I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | * I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | ||
* Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | * Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. [[Klintebjerg]] i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | ||
== [[1908]] == | == [[1908]] == | ||
| Linje 90: | Linje 97: | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
== [[1910] == | == [[1910]] == | ||
* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | * FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard med en [[Olfert Ricards tale ved faneindvielse 1910|tale]]. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | ||
* Stor 2-dages fest 17-18. november i Wittmacks festlokaler (Holmens Kanal 17) i København. Prinsesse Thyra var dengang protektor for forbundet og donerede 100 kr. I den rigelige avisomtale for arrangementet kan man også læse at forbundet havde ca 6000 medlemmer, hvoraf ca 1000 var i København. | |||
== [[1911]] == | == [[1911]] == | ||
| Linje 275: | Linje 283: | ||
== [[1937]] == | == [[1937]] == | ||
* Den tredie Marselisborglejr i Hørhaven nær Aarhus. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen. | * Den [[Marselisborglejren 1937|tredie Marselisborglejr]] i [[Hørhaven]] nær Aarhus for både [[væbner]]e og [[pilt]]e. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen. | ||
* Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | * Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | ||
| Linje 301: | Linje 309: | ||
== [[1942]] == | == [[1942]] == | ||
* Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | * Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | ||
* [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen. | |||
* Ingen landslejr ([[Marselisborglejr]]), men mindre Bavnelejre rundt i hele landet med deltagelse af ialt ca 10.000 væbnere. | * Ingen landslejr ([[Marselisborglejr]]), men mindre Bavnelejre rundt i hele landet med deltagelse af ialt ca 10.000 væbnere. | ||
* Den første [[LAPAKU]] (landspatruljekonkurrence) afholdtes på Sletten | * Den første [[LAPAKU]] (landspatruljekonkurrence) afholdtes på Sletten | ||
| Linje 447: | Linje 456: | ||
== [[1972]] == | == [[1972]] == | ||
* [[Julsølejr]]: ''Tre tiders Lejr''. | * [[Julsølejr]]: ''Tre tiders Lejr''. | ||
* [[Dronning Margrethe]] blev [[protektor]], da hendes far, [[Frederik 9.]], den hidtidige protektor, døde. | * [[Dronning Margrethe 2.]] blev [[protektor]], da hendes far, [[Frederik 9.]], den hidtidige protektor, døde. | ||
== [[1973]] == | == [[1973]] == | ||
| Linje 606: | Linje 615: | ||
== [[2016]] == | == [[2016]] == | ||
* [[7. juli]] - [[15. juli]]) var der ca 10.000 deltagere på [[FDF Landslejr]] og temaet var ''leg''. | |||
== [[2017]] == | == [[2017]] == | ||
| Linje 612: | Linje 621: | ||
== [[2018]] == | == [[2018]] == | ||
- | * På landsmødet i november blev der ændret ved reglerne for valget af [[kredsbestyrelse]] - nu er det ikke en forældregeneralforsamling, men hele kredsen er med til at vælge bestyrelse. Medlemmer under 15 år skal stadig lade sig repræsentere af forældrene, mens medlemmer over 15 år kan vælge dette eller selv møde op. | ||
== [[2019]] == | == [[2019]] == | ||
* FDF-skjoldet fik nyt design. | * FDF-skjoldet fik nyt design. | ||
<gallery mode="packed" heights=200px>> | |||
Fil:SkjoldFDF.svg|gamle logo | |||
Fil:FDF2019.jpg|nye logo | |||
</gallery> | |||
== [[2020]] == | == [[2020]] == | ||