23.024
redigeringer
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie (vis kildekode)
Versionen fra 25. nov. 2020, 00:56
, for 3 år siden→1942: * 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1903: folkets avis) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1942: * 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.) |
||
| (12 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
* Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | * Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | ||
* Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. Den første præsentation af svømmerne skete 4. september<ref>''Dagbladet (København)'' og ''Dagens Nyheder'' 5/9 1904 side 2</ref> | * Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. Den første præsentation af svømmerne skete 4. september<ref>''Dagbladet (København)'' og ''Dagens Nyheder'' 5/9 1904 side 2</ref> | ||
* Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have 11. september<ref>''Nationaltidende'' 9/9-1904 m.fl.</ref>. | * Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have 11. september<ref>''Nationaltidende'' 9/9-1904 m.fl.</ref> og igen ugen efter<ref>''Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (1891-1905)'' 16/9 s2</ref>. | ||
* Det skrives om FDF i flere af landets aviser - ofte negativt, f.eks. i ''Demokraten'' i Aarhus 10. september 1904, hvor man ikke ser mening i at blande legemsøvelser og kristendom. Ifølge avisen har Aarhus en ungdomsskole med 800 drenge, der fint øver gymnastik uden kristendom - noget Frederiksberg godt kunne lære af. | |||
* I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | * I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | ||
== [[1905]] == | == [[1905]] == | ||
* Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | * Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). ''Frivilligt Drengeforbund for Østerbro'' krævede i starten intet kontingent, men forudsatte at drengene anskaffede sig bluse og hue. Man fik lov at bygge en badeanstalt i den nordlige del af havnen og fik fra Krigsministeriet lov til at benytte gymnastiksalene på Kastellet og Garderhusarkasernen et par timer ugentligt. Forbundet rummede en kreds i hvert af Østerbros syv sogne og en kreds i Kastellets sogn. Forbundsformand var hoftapetserer Erik Christensen og sekretær var Absalon Jogvansson <ref>''Nationaltidende'' 30. juni 1905 side 2</ref> . | ||
* Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | |||
* I avisen ''København'' 31. maj kan man læse en forespørgsel: Om drenge på Vesterbro kunne komme med i FDF på Frederiksberg. Svaret var at hvis de gik i skole på Frederiksberg kunne de godt, men hvis de både boede og gik i skole på Vesterbro, så måtte de vente til der blev oprettet en kreds dér. | |||
* Forbundet udgav et blad - ''Ungdom'' - der udkom hver 14. dag <ref>''Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften'' (1900-1913) | |||
28. juni 1905 forsiden</ref> | |||
* 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn). | * 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn). | ||
* Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød: | * Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød: | ||
| Linje 70: | Linje 75: | ||
* Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | * Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | ||
* I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag. | * I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag. | ||
* 8. juni bragte Nationaltidende en trækningsliste for lodsedler solgt ved Hellerup Menigheds Sommerfest. Her nævnes ''Hellerup Frivillige Drenge- og Pigeforbund''. | |||
* Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | * Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | ||
* 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | * 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | ||
* I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | * I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | ||
* Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | * Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. [[Klintebjerg]] i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | ||
== [[1908]] == | == [[1908]] == | ||
| Linje 91: | Linje 97: | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
== [[1910] == | == [[1910]] == | ||
* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | * FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard med en [[Olfert Ricards tale ved faneindvielse 1910|tale]]. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | ||
* Stor 2-dages fest 17-18. november i Wittmacks festlokaler (Holmens Kanal 17) i København. Prinsesse Thyra var dengang protektor for forbundet og donerede 100 kr. I den rigelige avisomtale for arrangementet kan man også læse at forbundet havde ca 6000 medlemmer, hvoraf ca 1000 var i København. | |||
== [[1911]] == | == [[1911]] == | ||
| Linje 276: | Linje 283: | ||
== [[1937]] == | == [[1937]] == | ||
* Den tredie Marselisborglejr i Hørhaven nær Aarhus. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen. | * Den [[Marselisborglejren 1937|tredie Marselisborglejr]] i [[Hørhaven]] nær Aarhus for både [[væbner]]e og [[pilt]]e. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen. | ||
* Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | * Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | ||
| Linje 302: | Linje 309: | ||
== [[1942]] == | == [[1942]] == | ||
* Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | * Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | ||
* [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen. | |||
* Ingen landslejr ([[Marselisborglejr]]), men mindre Bavnelejre rundt i hele landet med deltagelse af ialt ca 10.000 væbnere. | * Ingen landslejr ([[Marselisborglejr]]), men mindre Bavnelejre rundt i hele landet med deltagelse af ialt ca 10.000 væbnere. | ||
* Den første [[LAPAKU]] (landspatruljekonkurrence) afholdtes på Sletten | * Den første [[LAPAKU]] (landspatruljekonkurrence) afholdtes på Sletten | ||
| Linje 448: | Linje 456: | ||
== [[1972]] == | == [[1972]] == | ||
* [[Julsølejr]]: ''Tre tiders Lejr''. | * [[Julsølejr]]: ''Tre tiders Lejr''. | ||
* [[Dronning Margrethe]] blev [[protektor]], da hendes far, [[Frederik 9.]], den hidtidige protektor, døde. | * [[Dronning Margrethe 2.]] blev [[protektor]], da hendes far, [[Frederik 9.]], den hidtidige protektor, døde. | ||
== [[1973]] == | == [[1973]] == | ||