23.025
redigeringer
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie (vis kildekode)
Versionen fra 11. sep. 2022, 14:48
, for 1 år siden→1945: medlæemstal
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1903: folkets avis) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1945: medlæemstal) |
||
| (18 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:Dd1931tornøe.png|thumb|left|150px|Holger Tornøe]] | [[Fil:Dd1931tornøe.png|thumb|left|150px|Holger Tornøe]] | ||
[[Fil:Valentiner dd 1932.png|thumb|right|150px|Ludvig Valentiner]] | [[Fil:Valentiner dd 1932.png|thumb|right|150px|Ludvig Valentiner]] | ||
'''Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF''' blev stiftet (som ''Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg'') [[27. oktober]] [[1902]] på Frederiksberg af [[Holger Tornøe]] og [[Ludvig Valentiner]], efter inspiration fra det engelske ''[[Boys Brigade]]''.<ref>''I Baden-Powells fodspor - Spejderbevægelsen gennem 100 år''. Forlaget 55° Nord [[2007]].</ref>. Forbundet er dermed Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsforening<ref> | '''Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF''' blev stiftet (som ''Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg'') [[27. oktober]] [[1902]] på Frederiksberg af [[Holger Tornøe]] og [[Ludvig Valentiner]], efter inspiration fra det engelske ''[[Boys Brigade]]''.<ref>''I Baden-Powells fodspor - Spejderbevægelsen gennem 100 år''. Forlaget 55° Nord [[2007]].</ref>. Forbundet er dermed Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsforening<ref>https://fdf.dk/om-fdf/hvad-er-fdf/fdfs-historie</ref>. | ||
Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder [[woodcraft]], og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? Man måtte kunne få fat i de drenge, der netop ikke gik i søndagsskole. Tornøe havde hørt om [[Boys Brigade]] med deres marchture og aktiviteter, men kunne det overføres til Danmark? Han rådførte sig med sin sognepræst, den senere biskop H. Ostenfeld, og på en rejse til Italien fik Tornøe gennemtænkt ideen, og da han kom hjem, lykkedes det ham at finde den rette mand til at hjælpe ideen på vej. Det var hans gamle klassekammerat [[Ludvig Valentiner]], der siden skoletiden var blevet teologisk student. De to stak hovederne sammen og gik i gang med den endelige udformning af planerne. [[16. september]] 1902 forelagde Tornøe planen for en kreds af ungdomsarbejdere på Frederiksberg. De mødtes hjemme hos Tornøe og diskuterede de 14 punkter, der udgjorde planen om en ny ungdomsorganisation. | Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder [[woodcraft]], og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? Man måtte kunne få fat i de drenge, der netop ikke gik i søndagsskole. Han savnede også muligheden for at påvirke drenge, der var vokset ud af søndagsskolealderen<ref>''Var vi med?'' s 20</ref>. Tornøe havde hørt om [[Boys Brigade]] med deres marchture og aktiviteter, men kunne det overføres til Danmark? Han rådførte sig med sin sognepræst, den senere biskop H. Ostenfeld, og på en rejse til Italien fik Tornøe gennemtænkt ideen, og da han kom hjem, lykkedes det ham at finde den rette mand til at hjælpe ideen på vej. Det var hans gamle klassekammerat [[Ludvig Valentiner]], der siden skoletiden var blevet teologisk student. De to stak hovederne sammen og gik i gang med den endelige udformning af planerne. [[16. september]] 1902 forelagde Tornøe planen for en kreds af ungdomsarbejdere på Frederiksberg. De mødtes hjemme hos Tornøe og diskuterede de 14 punkter, der udgjorde planen om en ny ungdomsorganisation. | ||
{{-}} | {{-}} | ||
== [[1902]] == | == [[1902]] == | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
* Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | * Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | ||
* Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. Den første præsentation af svømmerne skete 4. september<ref>''Dagbladet (København)'' og ''Dagens Nyheder'' 5/9 1904 side 2</ref> | * Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. Den første præsentation af svømmerne skete 4. september<ref>''Dagbladet (København)'' og ''Dagens Nyheder'' 5/9 1904 side 2</ref> | ||
* Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have 11. september<ref>''Nationaltidende'' 9/9-1904 m.fl.</ref>. | * Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have 11. september<ref>''Nationaltidende'' 9/9-1904 m.fl.</ref> og igen ugen efter<ref>''Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (1891-1905)'' 16/9 s2</ref>. | ||
* Det skrives om FDF i flere af landets aviser - ofte negativt, f.eks. i ''Demokraten'' i Aarhus 10. september 1904, hvor man ikke ser mening i at blande legemsøvelser og kristendom. Ifølge avisen har Aarhus en ungdomsskole med 800 drenge, der fint øver gymnastik uden kristendom - noget Frederiksberg godt kunne lære af. | |||
* I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | * I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | ||
== [[1905]] == | == [[1905]] == | ||
* Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | * Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). ''Frivilligt Drengeforbund for Østerbro'' krævede i starten intet kontingent, men forudsatte at drengene anskaffede sig bluse og hue. Man fik lov at bygge en badeanstalt i den nordlige del af havnen og fik fra Krigsministeriet lov til at benytte gymnastiksalene på Kastellet og Garderhusarkasernen et par timer ugentligt. Forbundet rummede en kreds i hvert af Østerbros syv sogne og en kreds i Kastellets sogn. Forbundsformand var hoftapetserer Erik Christensen og sekretær var Absalon Jogvansson <ref>''Nationaltidende'' 30. juni 1905 side 2</ref> . | ||
* Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | |||
* I avisen ''København'' 31. maj kan man læse en forespørgsel: Om drenge på Vesterbro kunne komme med i FDF på Frederiksberg. Svaret var at hvis de gik i skole på Frederiksberg kunne de godt, men hvis de både boede og gik i skole på Vesterbro, så måtte de vente til der blev oprettet en kreds dér. | |||
* Forbundet udgav et blad - ''Ungdom'' - der udkom hver 14. dag <ref>''Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften'' (1900-1913) | |||
28. juni 1905 forsiden</ref> | |||
* 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn). | * 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn). | ||
* Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød: | * Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød: | ||
| Linje 70: | Linje 75: | ||
* Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | * Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | ||
* I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag. | * I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag. | ||
* 8. juni bragte Nationaltidende en trækningsliste for lodsedler solgt ved Hellerup Menigheds Sommerfest. Her nævnes ''Hellerup Frivillige Drenge- og Pigeforbund''. | |||
* Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | * Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | ||
* 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | * 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | ||
* I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | * I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | ||
* Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | * Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. [[Klintebjerg]] i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | ||
== [[1908]] == | == [[1908]] == | ||
| Linje 91: | Linje 97: | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
== [[1910] == | == [[1910]] == | ||
* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | * FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard med en [[Olfert Ricards tale ved faneindvielse 1910|tale]]. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | ||
* Stor 2-dages fest 17-18. november i Wittmacks festlokaler (Holmens Kanal 17) i København. Prinsesse Thyra var dengang protektor for forbundet og donerede 100 kr. I den rigelige avisomtale for arrangementet kan man også læse at forbundet havde ca 6000 medlemmer, hvoraf ca 1000 var i København. | |||
== [[1911]] == | == [[1911]] == | ||
| Linje 223: | Linje 230: | ||
* Økonomien blev mere anstrengt i forbundet. Flere lønnede medarbejdere finder andet job. | * Økonomien blev mere anstrengt i forbundet. Flere lønnede medarbejdere finder andet job. | ||
* FDF's praktiske øvelsesplan fornyedes og der kom bl.a. ændringer i prøverne til væbnerklasserne. Øvelsesplan-udvalget kom også med forslag til 'seniorklubber', for dem over 16 år. Ideen var at skabe grundlag for de unge i spændet mellem væbneralderen og lederalderen. | * FDF's praktiske øvelsesplan fornyedes og der kom bl.a. ændringer i prøverne til væbnerklasserne. Øvelsesplan-udvalget kom også med forslag til 'seniorklubber', for dem over 16 år. Ideen var at skabe grundlag for de unge i spændet mellem væbneralderen og lederalderen. | ||
* På landsmødet ændredes landsopdelingen, så i stedet for tre 'centraler', blev kredsene samlet i distrikter. Fremover skulle landsmødet i øvrigt holdes hvert andet år.<ref>''Var vi med?'' s. 21</ref> | |||
* Lejren ved Himmelbjerget blev brugt til to instruktionslejre. | * Lejren ved Himmelbjerget blev brugt til to instruktionslejre. | ||
* Forbindelsen med Boys Brigade blev genoptaget. | * Forbindelsen med Boys Brigade blev genoptaget. | ||
| Linje 276: | Linje 284: | ||
== [[1937]] == | == [[1937]] == | ||
* Den tredie Marselisborglejr i Hørhaven nær Aarhus. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen. | * Den [[Marselisborglejren 1937|tredie Marselisborglejr]] i [[Hørhaven]] nær Aarhus for både [[væbner]]e og [[pilt]]e. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen. | ||
* Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | * Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive [[pog]]e. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940. | ||
| Linje 289: | Linje 297: | ||
* Bogen ''Idébog for Poge- og Pilteføreren'' af Harald Østby udkom. | * Bogen ''Idébog for Poge- og Pilteføreren'' af Harald Østby udkom. | ||
* Den første FDF-lommebog udkom. | * Den første FDF-lommebog udkom. | ||
* FDF bestod nu af 19 distrikter: 1 i København, 5 på Sjælland/Lolland-Falster, 1 på Bornholm, 1 på Fyn, 11 i Jylland. <ref>''Var vi med?'' s. 21</ref> | |||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
== [[1940]] == | == [[1940]] == | ||
* [[Pog]]earbejdet indførtes officielt - for de 8-9-årige. | * [[Pog]]earbejdet indførtes officielt - for de 8-9-årige. | ||
| Linje 302: | Linje 312: | ||
== [[1942]] == | == [[1942]] == | ||
* Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | * Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade. | ||
* [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen. | |||
* Ingen landslejr ([[Marselisborglejr]]), men mindre Bavnelejre rundt i hele landet med deltagelse af ialt ca 10.000 væbnere. | * Ingen landslejr ([[Marselisborglejr]]), men mindre Bavnelejre rundt i hele landet med deltagelse af ialt ca 10.000 væbnere. | ||
* Den første [[LAPAKU]] (landspatruljekonkurrence) afholdtes på Sletten | * Den første [[LAPAKU]] (landspatruljekonkurrence) afholdtes på Sletten | ||
| Linje 312: | Linje 323: | ||
== [[1945]] == | == [[1945]] == | ||
* Den anden [[LAPAKU]] afholdtes | * Den anden [[LAPAKU]] afholdtes | ||
* [[10. juni]] holdt man befrielsesparade i København med 16.000 deltagere fra 6 ungdomskorps. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge. [[Ove Holm]] bød velkommen til de kongelige gæster (Dronningen, [[Dronning Ingrid|Kronprinsessen]], [[Arveprins Knud|Prins Knud]] og prinsesse Caroline Mathilde), Major [[Floyd Oles]] og fremmødte svenske spejdere. Der blev sunget ''Kong Christian'', en lille [[DUI]]-pige fremsatte en prolog, borgmester Bindslev talte, opvisning med ulveunger, kronprinsessen fik overrakt et ildbor, tale ved Prins Knud og [[Eva Essmann]]. Afslutningssang ''Der er et yndigt land''. Lignende, men mindre arrangementer blev holdt flere steder i provinsen. | |||
* Medlemstallet var nu 21.357 <ref>''Var vi med?'' s. 21</ref>. | |||
== [[1946]] == | == [[1946]] == | ||
| Linje 448: | Linje 461: | ||
== [[1972]] == | == [[1972]] == | ||
* [[Julsølejr]]: ''Tre tiders Lejr''. | * [[Julsølejr]]: ''Tre tiders Lejr''. | ||
* [[Dronning Margrethe]] blev [[protektor]], da hendes far, [[Frederik 9.]], den hidtidige protektor, døde. | * [[Dronning Margrethe 2.]] blev [[protektor]], da hendes far, [[Frederik 9.]], den hidtidige protektor, døde. | ||
== [[1973]] == | == [[1973]] == | ||