23.036
redigeringer
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie (vis kildekode)
Versionen fra 18. dec. 2018, 09:41
, for 5 år sidensuppleret 1902-1920 fra et FDF-museumsskriv via http://www.fdfsolbjerg.dk/media/28994/fdfs_historie.pdf
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1946: tønning) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (suppleret 1902-1920 fra et FDF-museumsskriv via http://www.fdfsolbjerg.dk/media/28994/fdfs_historie.pdf) |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
** ved indøvelse i disciplin, høflighed, selvrespekt og alt andet, der hører til sand kristen mandighed, | ** ved indøvelse i disciplin, høflighed, selvrespekt og alt andet, der hører til sand kristen mandighed, | ||
** ved dygtiggørelse i idræt, der har praktisk betydning. | ** ved dygtiggørelse i idræt, der har praktisk betydning. | ||
Målgruppen var drenge fra 11-14 år. | |||
Klasseinddelingen var dengang: | Klasseinddelingen var dengang: | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
== 1903 == | == 1903 == | ||
Mødevirksomheden kom først i gang senere på vinteren - på FDF's hjemmeside angives torsdag [[19. februar]] [[1903]] som dagen for det første drengemøde, og aktiviteterne dengang beskrives som gymnastik, marchture, eksercits, bibelarbejde, svømning og roning. Minimumsalderen var dengang 11 år. I bogen ''Historien om FDF'' fra 1934 beskrives et forudgående informationsmøde lørdag d. [[14. februar]], hvor man samlede en indbudt kreds i Schneekloths Skole til opvisning, lysbilleder og en anbefaling fra Frederiksbergs provst V. Glahn. Medlemsbladet ''[[Danske Drenge]]'' oktober 1932 angiver i anledning af 30-års jubilæet at der var åbningsmøde 10. februar. | Mødevirksomheden kom først i gang senere på vinteren - på FDF's hjemmeside angives torsdag [[19. februar]] [[1903]] som dagen for det første drengemøde, og aktiviteterne dengang beskrives som gymnastik, marchture, eksercits, bibelarbejde, svømning, fodbold og roning. Dertil en orkester- og musikskole. Minimumsalderen var dengang 11 år. I bogen ''Historien om FDF'' fra 1934 beskrives et forudgående informationsmøde lørdag d. [[14. februar]], hvor man samlede en indbudt kreds i Schneekloths Skole til opvisning, lysbilleder og en anbefaling fra Frederiksbergs provst V. Glahn. Medlemsbladet ''[[Danske Drenge]]'' oktober 1932 angiver i anledning af 30-års jubilæet at der var åbningsmøde 10. februar. | ||
Den 19. februar oprandt og 200 drenge mødte op ved gymnastiksalene på Godthåbsvejens og Nyelandsvejens skoler. Efter yderligere to prøveaftener skulle den endelige indmeldelse finde sted, og alle drengene meldte sig ind. De underskrev deres FDF-erklæring: ''Som medlem af FDF lover jeg at være et godt eksempel for mine kammerater''. Uniformen var allerede planlagt og færdigsyet; en hvid matrosbluse med et dannebrogsskjold på armen og en blå sømandshue med kokarde. Der var etableret et afbetalingssystem så drengene kunne få uniformen på med det samme - uniformen kostede 4 kr. | Den 19. februar oprandt og 200 drenge mødte op ved gymnastiksalene på Godthåbsvejens og Nyelandsvejens skoler. Efter yderligere to prøveaftener skulle den endelige indmeldelse finde sted, og alle drengene meldte sig ind. De underskrev deres FDF-erklæring: ''Som medlem af FDF lover jeg at være et godt eksempel for mine kammerater''. Uniformen var allerede planlagt og færdigsyet; en hvid matrosbluse med et dannebrogsskjold på armen og en blå sømandshue med kokarde. Der var etableret et afbetalingssystem så drengene kunne få uniformen på med det samme - uniformen kostede 4 kr. På denne måde blev der dannet tre kredse fra starten. | ||
Rygraden i forbundsarbejdet var de ugentlige såkaldte øvelsesmøder i en gymnastiksal. Til disse var der mødepligt. Her blev der indøvet gymnastik og eksercits. En af eksercitsøvelserne var en geværøvelse, hvortil der var indkøbt nogle engelske øvelsesgeværer. Man havde også lånt nogle tungere muskedonnere af krigsministeriet. Tanken bag geværeksercits var ikke militær, men blot disciplinær. | Rygraden i forbundsarbejdet var de ugentlige såkaldte øvelsesmøder i en gymnastiksal. Til disse var der mødepligt. Her blev der indøvet gymnastik og eksercits. En af eksercitsøvelserne var en geværøvelse, hvortil der var indkøbt nogle engelske øvelsesgeværer. Man havde også lånt nogle tungere muskedonnere af krigsministeriet. Tanken bag geværeksercits var ikke militær, men blot disciplinær. | ||
| Linje 41: | Linje 43: | ||
== 1904 == | == 1904 == | ||
* Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | * Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen. | ||
* Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. | * Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. | ||
* Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have. | * Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have. | ||
* I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | * I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej. | ||
| Linje 47: | Linje 49: | ||
== 1905 == | == 1905 == | ||
* Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | * Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF. | ||
* 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt | * 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn). | ||
* Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød: | |||
** ''At berede vejen for Kristi riges udbredelse blandt drenge''. | |||
* Den hurtige vækst gav mangel på egnede førere, og uden sådanne var der ikke styr på drengene. Enkelte hændelser fik forbundet i direkte modvind, bl.a. en stortur, hvor 700 drenge marcherede ud, men de 500 gik hurtigt deres egne veje og fandt selv hjem.<ref>''Historien om FDF 1934 s. 19</ref>. | * Den hurtige vækst gav mangel på egnede førere, og uden sådanne var der ikke styr på drengene. Enkelte hændelser fik forbundet i direkte modvind, bl.a. en stortur, hvor 700 drenge marcherede ud, men de 500 gik hurtigt deres egne veje og fandt selv hjem.<ref>''Historien om FDF 1934 s. 19</ref>. | ||
* FDF fik sit første orkester<ref>''Danske Drenge'' oktober 1932 side 146 </ref>. | * FDF fik sit første orkester<ref>''Danske Drenge'' oktober 1932 side 146 </ref>. | ||
| Linje 54: | Linje 58: | ||
== 1906 == | == 1906 == | ||
* Året begyndte med 1200 medlemmer | * Året begyndte med 1200 medlemmer | ||
* I en agitationspjece ''Kampen for Drengene'' kunne man senere på året læse at forbundet nu var oppe på over 2000 medlemmer, deraf de 1600 i København. | * I en agitationspjece ''Kampen for Drengene'' kunne man senere på året læse at forbundet nu var oppe på over 2000 medlemmer, deraf de 1600 i København. Udsendelsen af pjecen skyldtes det nystartede [[De Unges Idræt]], der jo stod som en slags konkurrent. | ||
* Efter et årstid med forberedelse, kunne man købe 10 [[tønder land]] i det nordlige Horns Herred ud mod Isefjorden. I foråret blev de første bygninger af [[Jomsborg]] rejst. Pengene blev blandt andet rejst ved en større basar i menighedshuset Siloam. | * Efter et årstid med forberedelse, kunne man købe 10 [[tønder land]] i det nordlige Horns Herred ud mod Isefjorden. I foråret blev de første bygninger af [[Jomsborg]] rejst. Pengene blev blandt andet rejst ved en større basar i menighedshuset Siloam. | ||
* Allerede i juli måned kunne den første sommerlejr holdes på Jomsborg. Koloniinspektør var stud. theol. [[Frederik Adolf Schleppegrell|Schleppegrell]]. | * Allerede i juli måned kunne den første sommerlejr holdes på Jomsborg. Koloniinspektør var stud. theol. [[Frederik Adolf Schleppegrell|Schleppegrell]]. | ||
* Da den svenske [[Krafftska Skolan]] besøgte Danmark, var FDF vært. Man prøvede et par år at etablere et mere solidt samarbejde, men efter et genbesøg 1907 og igen besøg i Danmark 1908 løb anstrengelserne ud i sandet. | * Da den svenske [[Krafftska Skolan]] besøgte Danmark, var FDF vært. Man prøvede et par år at etablere et mere solidt samarbejde, men efter et genbesøg 1907 og igen besøg i Danmark 1908 løb anstrengelserne ud i sandet. | ||
* Frederiksberg 5. kreds startedes | * Frederiksberg 5. kreds startedes | ||
* | |||
== 1907 == | == 1907 == | ||
[[fil:Fdfhelsingør1907.jpg|thumb|right|FDF Helsingør foran Kronborg 1907]] | [[fil:Fdfhelsingør1907.jpg|thumb|right|FDF Helsingør foran Kronborg 1907]] | ||
* Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | * Forbundet nåede et medlemstal på 2000. | ||
* I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad. | * I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag. | ||
* Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | * Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | ||
* 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | * 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | ||
| Linje 70: | Linje 75: | ||
== 1908 == | == 1908 == | ||
* I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I [[1908]] var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse. | * I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I [[1908]] var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse, der tilsammen ejede 15 både, 20 orkestre og fem sommerlejre. | ||
* Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester. | * Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester. | ||
* Tornøe besøgte Boys Brigade i England, og overværede deres 25-års jubilæum i Glasgow. | * Tornøe besøgte Boys Brigade i England, og overværede deres 25-års jubilæum i Glasgow. | ||
| Linje 87: | Linje 92: | ||
== 1910 == | == 1910 == | ||
* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | * FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | ||
| Linje 97: | Linje 102: | ||
* Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer. | * Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer. | ||
* Et hold sektionsførere deltog i den 5. olympiade i Stockholm. | * Et hold sektionsførere deltog i den 5. olympiade i Stockholm. | ||
* Der kom stigende fokus på føreruddannelserne - hjulpet godt på vej af ''Førerbladet''. | * Der kom stigende fokus på føreruddannelserne - hjulpet godt på vej af ''Førerbladet''. | ||
* Den første FDF-sangbog udkom. | |||
* [[Holger Tornøe]] blev æresmedlem og livsvarigt medlem af hovedbestyrelsen. | |||
== 1913 == | == 1913 == | ||
| Linje 115: | Linje 122: | ||
* Man forsøgte at oprette en FDF førerhøjskole, men det lykkedes ikke. I stedet deltog godt 50 førere årligt i gymnastikkurser på Niels Bukhs Højskole i Ollerup. | * Man forsøgte at oprette en FDF førerhøjskole, men det lykkedes ikke. I stedet deltog godt 50 førere årligt i gymnastikkurser på Niels Bukhs Højskole i Ollerup. | ||
* Sir William Alexander Smith - stifteren af det engelske Boys Brigade - døde [[10. maj]]. Han var æresmedem af FDF's hovedbestyrelse<ref>Historien om FDF 1934, s. 64</ref>. | * Sir William Alexander Smith - stifteren af det engelske Boys Brigade - døde [[10. maj]]. Han var æresmedem af FDF's hovedbestyrelse<ref>Historien om FDF 1934, s. 64</ref>. | ||
* [[Rudolf Bruhn]] skrev [[Væbnersangen]]. | |||
== 1916 == | == 1916 == | ||
| Linje 128: | Linje 136: | ||
* Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand. | * Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand. | ||
* [[Danske Drenges Forlag|Danske Drenges Forlag og Boghandel]] oprettedes hhv. i kontoret i Valkendorffsgade og i Skindergade 40. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns ''I Sommerlejr'' og [[Gunnar Jørgensen]]s ''Flemming''. | * [[Danske Drenges Forlag|Danske Drenges Forlag og Boghandel]] oprettedes hhv. i kontoret i Valkendorffsgade og i Skindergade 40. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns ''I Sommerlejr'' og [[Gunnar Jørgensen]]s ''Flemming''. | ||
* | * Den første udgave af [[Danske Drenges Sangbog]] udkom. | ||
* Til 15-års jubilæet skrev Rudolf Bruhn sangen ''Langt over Lande''. | |||
== 1918 == | == 1918 == | ||
* Man nåede 8000 medlemmer. | * Man nåede 8000 medlemmer. | ||
| Linje 138: | Linje 148: | ||
* Hellerup kreds og Faaborg kreds gik over til KFUM-spejderne i foråret. | * Hellerup kreds og Faaborg kreds gik over til KFUM-spejderne i foråret. | ||
* Det første store landsstævne for førere afholdtes på Nyborg Strand i påsken med 270 deltagere. København og Frederiksberg havde i flere år holdt førerstævner på 'Bautahøj' - familien Tornøes sommerhjem, og på [[Jomsborg]]. Bautahøjstævnernes motto videreførtes: ''Til Dygtiggørelse - Afgørelse - Helliggørelse''. | * Det første store landsstævne for førere afholdtes på Nyborg Strand i påsken med 270 deltagere. København og Frederiksberg havde i flere år holdt førerstævner på 'Bautahøj' - familien Tornøes sommerhjem, og på [[Jomsborg]]. Bautahøjstævnernes motto videreførtes: ''Til Dygtiggørelse - Afgørelse - Helliggørelse''. | ||
* Den første sønderjyske kreds oprettedes i september. Der blev samlet bluser ind, men | * Den første sønderjyske kreds oprettedes i september i [[Sønderborg]]. Der blev samlet bluser ind, men drengene måtte ikke bære dannebrogsskjoldet, da de stadig var tyske. | ||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
