23.028
redigeringer
Gammel Hellerup Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
→Rejserne: rejsebreve til Berlingske...
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Rejserne: avisomtaler skolerejser) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Rejserne: rejsebreve til Berlingske...) |
||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
== Rejserne == | == Rejserne == | ||
Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | ||
Allerede i slutningen af juli 1910 tog HHM og 35 elever til Tyskland og Østrig med hovedpunkterne Berlin-Dresden-Saltzburg-München-Oberammergau. Skolerejser var vist ikke så almindelige; turen blev omtalt i en kort notits i en del aviser landet over.<ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af58b1d74-c322-4795-ab4a-cb5a15590942/query/hartvig</ref><ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A4fc6f642-3e61-494a-be86-1bd4ca2d55ef/query/hartvig</ref> | Allerede i slutningen af juli 1910 tog HHM og 35 elever til Tyskland og Østrig med hovedpunkterne Berlin-Dresden-Saltzburg-München-Oberammergau. Skolerejser var vist ikke så almindelige; turen blev omtalt i en kort notits i en del aviser landet over.<ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af58b1d74-c322-4795-ab4a-cb5a15590942/query/hartvig</ref><ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A4fc6f642-3e61-494a-be86-1bd4ca2d55ef/query/hartvig</ref> En af drengene skrev rejsebreve hjem til Berlingeren<ref>http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A598640c5-67d4-48a4-8598-fa50e5d1ad9b/query/hartvig</ref>. | ||
Også vandreture blev det til - mest i det tyske, hvor ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning. Således inspireret af de tyske ''Vandervögeln'' købte Hartvig-Møller selv [[Fjælstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller [[FDF]]'ere. Denne ordning kaldtes ''Hytteringen''. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet ''Herbergsringen'' sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med ''Fjælstauan'' som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte [[Storedam]], blev den også tilmeldt ringen<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98</ref>. | Også vandreture blev det til - mest i det tyske, hvor ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning. Således inspireret af de tyske ''Vandervögeln'' købte Hartvig-Møller selv [[Fjælstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller [[FDF]]'ere. Denne ordning kaldtes ''Hytteringen''. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet ''Herbergsringen'' sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med ''Fjælstauan'' som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte [[Storedam]], blev den også tilmeldt ringen<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98</ref>. | ||
