23.030
redigeringer
Gammel Hellerup Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
ingen redigeringsopsummering
Jørgen (diskussion | bidrag) (om elevrådet og de få disciplinaramidler - fra Jens Kruuse) |
Jørgen (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
== Spejderbevægelsen == | == Spejderbevægelsen == | ||
[[File:3mellem1918ghg.png|right|thumb|350px|3. mellem (8. klasse) fra Gammel Hellerup Gymnasium 1918. Bemærk at ca en femtedel af drengene bærer deres spejderuniform.]] | |||
Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i ''[[Scouting for Boys]]'', men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet. | Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i ''[[Scouting for Boys]]'', men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet. | ||
| Linje 25: | Linje 26: | ||
== Rejserne == | == Rejserne == | ||
Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | ||
Allerede i slutningen af juli 1910 tog HHM og 35 elever til Tyskland og Østrig med hovedpunkterne Berlin-Dresden-Saltzburg-München-Oberammergau. Skolerejser var vist ikke så almindelige; turen blev omtalt i en kort notits i en del aviser landet over.<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:f58b1d74-c322-4795-ab4a-cb5a15590942 Fyens Stiftstidende 13. juli 1910</ref><ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:4fc6f642-3e61-494a-be86-1bd4ca2d55ef rejsebrev i Berlingeren</ref> En af drengene skrev rejsebreve hjem til Berlingeren<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:598640c5-67d4-48a4-8598-fa50e5d1ad9b Endnu et rejsebrev</ref>. Rejserne var med etaper med vandreture - ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning. | |||
Skolerejserne gik som regel godt, men i 1922 gik det helt galt. I Vilhelm Leifers erindringer<ref>Vilhelm Leifer: ''Min tid'', 1987, ISBN 9788726084481</ref> kan man læse at de rejste over Berlin, Nürnberg, Oberammergau og Salzburg til Venedig, og hjem over Dolomitterne og Tyrol. Planerne holdt generelt ikke. Turen tilbage over alperne foregik til fods, og et hotel, hvor de skulle overnatte, viste sig ikke at eksistere mere. Det var blevet jævnet med jorden under 1. verdenskrig, og det var grunden til at man ikke havde fået afslag på det brev, man havde sendt for at orientere om sin ankomst. En lang bjergvandring senere fandt man underbringelse, og dagen efter, nær Matrei, fandt et par unge hjælpelærere/gamle elever på at bestige en lokal bjergskråning og kure ned i sneen på deres regnfrakker. Den første <!--(Eigil Maribo-Hansen)--> passerer en ujævnhed og slår hovedet mod en sten og omkommer. Skolerejsen blev derfor afbrudt og en tidlig hjemrejse fandt sted<ref> Artikel i ''Villabyernes Blad'' torsdag d. 17. august 1922</ref>. Det betød et farvel til skolerejserne i deres hidtidige form. | |||
Inspireret af de tyske ''Vandervögeln'' og deres ungdomsherberger købte Hartvig-Møller selv [[Fjældstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller [[FDF]]'ere. Denne ordning kaldtes ''Hytteringen''. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet ''Herbergsringen'' sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med ''[[Fjældstauan]]'' som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte [[Storedam]], blev den også tilmeldt ringen<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98</ref>. | |||
''Hans Hartvig-Møllers Rejselegat'' blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag. | ''Hans Hartvig-Møllers Rejselegat'' blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag. | ||
| Linje 35: | Linje 41: | ||
Skolen var nok den første skole med et elevråd. Og ikke et hvilketsomhelst elevråd. Rektor var af den opfattelse at de unge mennesker kunne drange nytte og viden af at være med i hele den proces det var at drive en skole. Der var altid et par fra elevrådet, der 'holdt kontor' i et lokale i frikvartererne. Der var en del administrative opgaver, de stod for. Da nok en trediedel af skolens elever havde et embedsjob på skolen, skulle disse 'ansættes', og hvis de ikke levede op til kravene, skulle de irettesættes eller der skulle findes en anden. Blev en elev sendt uden for døren af en lærer, eller fik en påtale af samme, skulle eleven melde sig hos elevrådet, der skulle behandle sagen og afgøre om eleven var skyldig i straf eller om man skulle tale med den pågældende lærer om sagen. Og straf var ikke korporlig. Hver klasse fik point eller fradrag af point efter elevernes indsats og forseelser, og hvis der var et overskud af plusser, fik de en halv fridag den måned. Hvis en elev ved sin forseelse bevirkede at denne fridag bortfaldt, var det over for klassen, han skulle svare. Dette lærte så de unge mennesker om loyalitet og fællesskab. | Skolen var nok den første skole med et elevråd. Og ikke et hvilketsomhelst elevråd. Rektor var af den opfattelse at de unge mennesker kunne drange nytte og viden af at være med i hele den proces det var at drive en skole. Der var altid et par fra elevrådet, der 'holdt kontor' i et lokale i frikvartererne. Der var en del administrative opgaver, de stod for. Da nok en trediedel af skolens elever havde et embedsjob på skolen, skulle disse 'ansættes', og hvis de ikke levede op til kravene, skulle de irettesættes eller der skulle findes en anden. Blev en elev sendt uden for døren af en lærer, eller fik en påtale af samme, skulle eleven melde sig hos elevrådet, der skulle behandle sagen og afgøre om eleven var skyldig i straf eller om man skulle tale med den pågældende lærer om sagen. Og straf var ikke korporlig. Hver klasse fik point eller fradrag af point efter elevernes indsats og forseelser, og hvis der var et overskud af plusser, fik de en halv fridag den måned. Hvis en elev ved sin forseelse bevirkede at denne fridag bortfaldt, var det over for klassen, han skulle svare. Dette lærte så de unge mennesker om loyalitet og fællesskab. | ||
=== Andre forseelser === | === Andre forseelser === | ||
Hvis en elev kom for sent, skulle vedkommende | Hvis en elev kom for sent, skulle vedkommende selv skrive sig på 'for-sent'-listen. Det kunne nemt udløse en 'svedetime', der her på skolen ikke var en eftersidning. At eleven kom en time senere hjem kunne allerhøjst gå ud over en eventuel byplads, man kom for sent til. Her på skolen blev eleverne tilkendt en 'morgentime', dvs. de skulle møde tidligere en morgen til en time med f.eks. lektielæsning. Det bevirkede at hele elevens familie skulle en time tidligere op for at man kunne komme tidligere i skole. Det var en straf med større 'impact' og nok en stejlere indlæringskurve. | ||
At man ikke måtte cykle på fortovet vidste alle. Men var man lidt sent på den, var det fristende at cykle over fortovet og ind i skolegården til cykelkælderen. Dette blev påtalt af det lokale politi, der forventede at skolen holdt selvjustits. Og her slap rektors (og elevrådets) muligheder op. Der var gentagne henstillinger, opslag, der blot blev revet ned, dundertaler m.m. Først da der pludselig kom en bom op som man ikke kunne cykle forbi, holdt trafikken over fortovet op<ref>Jens Kruuse: ''Lykkelige Skoledage''. At man så i stedet smed cyklen i hækken for ikke at komme for sent, gav blot en anden straf: Rektor gik selv en runde efter mødetid og piftede de cykler, der blot var hensat/smidt udenfor cykelstativerne. | At man ikke måtte cykle på fortovet vidste alle. Men var man lidt sent på den, var det fristende at cykle over fortovet og ind i skolegården til cykelkælderen. Dette blev påtalt af det lokale politi, der forventede at skolen holdt selvjustits. Og her slap rektors (og elevrådets) muligheder op. Der var gentagne henstillinger, opslag, der blot blev revet ned, dundertaler m.m. Først da der pludselig kom en bom op som man ikke kunne cykle forbi, holdt trafikken over fortovet op<ref>Jens Kruuse: ''Lykkelige Skoledage''</ref>. At man så i stedet smed cyklen i hækken for ikke at komme for sent, gav blot en anden straf: Rektor gik selv en runde efter mødetid og piftede de cykler, der blot var hensat/smidt udenfor cykelstativerne. | ||
== Lærerne == | == Lærerne == | ||
| Linje 62: | Linje 68: | ||
* [http://www.ghg.dk/gammel-hellerup-gymnasiums-historie#overlay-context= GHG's historie på deres hjemmeside] | * [http://www.ghg.dk/gammel-hellerup-gymnasiums-historie#overlay-context= GHG's historie på deres hjemmeside] | ||
* ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af ''Gamel Drenges Raad'', Jespersen og Pios Forlag 1943 | * ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af ''Gamel Drenges Raad'', Jespersen og Pios Forlag 1943 | ||
{{reflist}} | |||
[[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]] | |||
{{coor title dms|55|43|50.5|N|12|34|42.5|E}} | |||