23.028
redigeringer
Gammel Hellerup Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
ingen redigeringsopsummering
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Rejserne: avisomtaler skolerejser) |
Jørgen (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (9 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
== Spejderbevægelsen == | == Spejderbevægelsen == | ||
[[File:3mellem1918ghg.png|right|thumb|350px|3. mellem (8. klasse) fra Gammel Hellerup Gymnasium 1918. Bemærk at ca en femtedel af drengene bærer deres spejderuniform.]] | |||
Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i ''[[Scouting for Boys]]'', men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet. | Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i ''[[Scouting for Boys]]'', men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet. | ||
| Linje 26: | Linje 27: | ||
== Rejserne == | == Rejserne == | ||
Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | ||
Allerede i slutningen af juli 1910 tog HHM og 35 elever til Tyskland og Østrig med hovedpunkterne Berlin-Dresden-Saltzburg-München-Oberammergau. Skolerejser var vist ikke så almindelige; turen blev omtalt i en kort notits i en del aviser landet over.<ref>http:// | Allerede i slutningen af juli 1910 tog HHM og 35 elever til Tyskland og Østrig med hovedpunkterne Berlin-Dresden-Saltzburg-München-Oberammergau. Skolerejser var vist ikke så almindelige; turen blev omtalt i en kort notits i en del aviser landet over.<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:f58b1d74-c322-4795-ab4a-cb5a15590942 Fyens Stiftstidende 13. juli 1910</ref><ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:4fc6f642-3e61-494a-be86-1bd4ca2d55ef rejsebrev i Berlingeren</ref> En af drengene skrev rejsebreve hjem til Berlingeren<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:598640c5-67d4-48a4-8598-fa50e5d1ad9b Endnu et rejsebrev</ref>. Rejserne var med etaper med vandreture - ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning. | ||
Skolerejserne gik som regel godt, men i 1922 gik det helt galt. I Vilhelm Leifers erindringer<ref>Vilhelm Leifer: ''Min tid'', 1987, ISBN 9788726084481</ref> kan man læse at de rejste over Berlin, Nürnberg, Oberammergau og Salzburg til Venedig, og hjem over Dolomitterne og Tyrol. Planerne holdt generelt ikke. Turen tilbage over alperne foregik til fods, og et hotel, hvor de skulle overnatte, viste sig ikke at eksistere mere. Det var blevet jævnet med jorden under 1. verdenskrig, og det var grunden til at man ikke havde fået afslag på det brev, man havde sendt for at orientere om sin ankomst. En lang bjergvandring senere fandt man underbringelse, og dagen efter, nær Matrei, fandt et par unge hjælpelærere/gamle elever på at bestige en lokal bjergskråning og kure ned i sneen på deres regnfrakker. Den første <!--(Eigil Maribo-Hansen)--> passerer en ujævnhed og slår hovedet mod en sten og omkommer. Skolerejsen blev derfor afbrudt og en tidlig hjemrejse fandt sted<ref> Artikel i ''Villabyernes Blad'' torsdag d. 17. august 1922</ref>. Det betød et farvel til skolerejserne i deres hidtidige form. | |||
Inspireret af de tyske ''Vandervögeln'' og deres ungdomsherberger købte Hartvig-Møller selv [[Fjældstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller [[FDF]]'ere. Denne ordning kaldtes ''Hytteringen''. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet ''Herbergsringen'' sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med ''[[Fjældstauan]]'' som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte [[Storedam]], blev den også tilmeldt ringen<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98</ref>. | |||
''Hans Hartvig-Møllers Rejselegat'' blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag. | ''Hans Hartvig-Møllers Rejselegat'' blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag. | ||
| Linje 67: | Linje 70: | ||
{{reflist}} | {{reflist}} | ||
[[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]] | [[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]] | ||
{{coor title dms|55|43|50.5|N|12|34|42.5|E}} | |||