23.036
redigeringer
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Spejderbevægelsen: Brockenhuus-Schack - en spejderfamilie ;-) Gad vide hvad der blev af sønnen Kjeld??) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Rejserne: lidt fra Jan Lauritzens familieskriv) |
||
Linje 20: | Linje 20: | ||
== Rejserne == | == Rejserne == | ||
Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. Også vandreture blev det til - mest i det tyske, hvor ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning. Således inspireret af de tyske ''Vandervögeln'' købte Hartvig-Møller selv [[Fjælstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller [[FDF]]'ere. Denne ordning kaldtes ''Hytteringen''. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet ''Herbergsringen'' sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med ''Fjælstauan'' som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte [[Storedam]], blev den også tilmeldt ringen<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98</ref>. | Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. Også vandreture blev det til - mest i det tyske, hvor ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning. Således inspireret af de tyske ''Vandervögeln'' købte Hartvig-Møller selv [[Fjælstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller [[FDF]]'ere. Denne ordning kaldtes ''Hytteringen''. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet ''Herbergsringen'' sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med ''Fjælstauan'' som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte [[Storedam]], blev den også tilmeldt ringen<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98</ref>. | ||
''Hans Hartvig-Møllers Rejselegat'' blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag. | |||
Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. | Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. | ||
== Lærerne == | |||
Svend Spejder, bedre kendt som landsholdsspilleren [[Sven V. Knudsen]], var adjunkt og lærer på skolen, ligesom lærerstaben gennem tiden rummede [[Tage Carstensen]], [[Klavs Vedel]] og [[Gunnar Jørgensen]]. En anden lærer (og skolekomedieinstruktør) - Torben Brix - var tropsleder i 7. Østerbro trop, også kaldet ''Concordia''<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 100</ref>. | |||
Skolen var oprindeligt en drengeskole - den første kvindelige student var [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig Møller]] (rektors datter), der fik huen i 1922. Siden da var skolen også for piger. | Skolen var oprindeligt en drengeskole - den første kvindelige student var [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig Møller]] (rektors datter), der fik huen i 1922. Siden da var skolen også for piger. | ||
Skolen blev til amtsgymnasium i [[1986]], og i [[2007]] blev den, ligesom andre gymnasier, en statslig selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed. | Skolen overgik til statsgymnasium i 1919 og Hans Hartvig-Møller skiftede stilling fra skolebestyrer til rektor på skolen, og blev dermed statstjenestemand. HHM forblev rektor til 1943, hvor han pensioneredes som 70-årig og flyttede til en lejlighed i Nyhavn. Den gang havde skolen lokaler på Frederikkevej 8-10 i Hellerup, men flyttede i [[1956]] til nye og større bygninger på Svanemøllevej på arealet, hvor landstedet ''Hellerupgård'' havde ligget indtil [[1954]]. På den nye skole er der blevet opsat en buste af Hans Hartvig-Møller og der er tillige en stor vægfrise, begge doneret af HHM's svigersøn, skibsreder Knud Lauritzen. | ||
Skolen blev til amtsgymnasium i [[1986]], og i [[2007]] blev den, ligesom andre gymnasier, en statslig selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed. | |||
== Bygningen på Frederikkevej 8 == | == Bygningen på Frederikkevej 8 == |