Hilsemåder

Der er forskellige måder at spejdere hilser på hinanden. Udover det hverdagsagtige 'hej', som vi deler med alle andre, har vi spejder nogle særlige traditioner for hilsen, som bruges i mere højtidelig sammenhæng.

Håndtryk

Spejdere giver hånd med venstre. Det er den hånd, der er hjertet nærmest, og i forbindelse med f. eks. præmieoverrækkelser, hvor håndtryk og honnør gives samtidigt, er det ret praktisk.

Der er 2 forskellige håndtryk: Det almindelige med venstre hånd og det mere indviede, der nærmest kan opfattes som 'hemmeligt'. Det gives med venstre hånd rakt frem som 'sædvanligt', men med stort mellemrum ved lillefingeren. Hvis den anden part giver hånd som sædvanligt, sker der intet, men hvis begge parter giver en spejderhånd, hægtes lillefingrene sammen og begge er klar over at de hilser på en 'indviet'. Disse håndtryk benyttes i visse kredse.

Honnør

Spejderhilsenen

Som Robert Baden-Powell beskrev spejderløftet, står spejderen ved ceremonien med højre hånd løftet i skulderhøjde og tommelen hvilende på lillefingerneglen og håndens 3 midterste fingre strakt. Dette er spejdernes hilsen og hemmelige tegn.

De tre fingre symboliserer som spejderliljenliljens tre blade: Duty to God, duty to others, duty to self. Oftest ses honnøret gjort ved at hånden holdes som angivet, blot til højre tinding som et militært honnør.

Ulvehilsenen

Senere blev ulveungernes hilsen indført. Her holdes tommelen mod både ringfinger og lillefingers negl, og pegefinger og langemand holdes strakte med en vinkel imellem - for at ligne et par rejste, opvakte ulveører.

De to fingre symboliserer også de to oprindelige punkter i ulveløftet.

Bæverhilsenen

Hos bæverne i KFUM-spejderne benyttes ofte bæverhilsenen, der er som ulvehilsenen, blot er pegefinger og langemand krummet halvt, symboliserende bæverens to fortænder.