Jens Hvass: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Jørgen (diskussion | bidrag) (videre fra forskellige kilder) |
Jørgen (diskussion | bidrag) m (fixes) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
I sin lange tid som spejderfører og igangsætter i korpset fik Jens Hvass sat sit præg på korpset. Han var med til at indføre [[landspatruljeturneringer]] i 1934, var kursusinstruktør på adskillige primitive spejderførerkurser og lejrchef på [[korpslejr]]e. Han opfandt begrebet [[jamborette]], og var den første skovrider, der indså at skoven ikke kun var et produktionsapparat for tømmer, men tillige et rekreativt område for publikum (og i særdeleshed en tumleplads for spejdere). | I sin lange tid som spejderfører og igangsætter i korpset fik Jens Hvass sat sit præg på korpset. Han var med til at indføre [[landspatruljeturneringer]] i 1934, var kursusinstruktør på adskillige primitive spejderførerkurser og lejrchef på [[korpslejr]]e. Han opfandt begrebet [[jamborette]], og var den første skovrider, der indså at skoven ikke kun var et produktionsapparat for tømmer, men tillige et rekreativt område for publikum (og i særdeleshed en tumleplads for spejdere). | ||
Da DDS og [[Dansk Spejderforbund]] blev genforenet i [[1924]] kort før verdensjamboreen på Ermelunden, var Jens Hvass med i planlægningen til jamboreen, bl.a. sammen med [[Ove Holm]]. Disse 2 herrer blev samme år tildelt [[sølvulven]]. I [[1926]] var der international konference i Kandersteg, hvor forstassistent Jens Hvass deltog sammen med grosserer Chr. Holm og Landsretssagfører [[Tage Carstensen]]. | Da DDS og [[Dansk Spejderforbund]] blev genforenet i [[1924]] kort før [[2. verdensjamboree|verdensjamboreen]] på Ermelunden, var Jens Hvass med i planlægningen til jamboreen, bl.a. sammen med [[Ove Holm]]. Disse 2 herrer blev samme år tildelt [[sølvulven]]. I [[1926]] var der international konference i Kandersteg, hvor forstassistent Jens Hvass deltog sammen med grosserer Chr. Holm og Landsretssagfører [[Tage Carstensen]]. | ||
I [[1927]] ledte han det danske kontingent (800 spejdere) på [[Sveriges Scoutförbundet]]s lejr ved Saltsjöbaden. | I [[1927]] ledte han det danske kontingent (800 spejdere) på [[Sveriges Scoutförbundet]]s lejr ved Saltsjöbaden. | ||
I [[1934]] var der interskandinavisk Gilwellkursus på [[Storedam]]. Kurset blev ledet af mr. [[Wilson]], Jens Hvass, Rolf Lykken og [[Gunnar Ipsen]], og i [[1936]] begyndte et fornyet fokus på patruljesystemet og det primitive spejderliv gennem de primitive spejderførerkurser. Det første kursus blev ledet af Jens Hvass på Storedam. Året efter var han syg, så [[Thorkil Glad]] overtog kursusledelsen. Jens var tilbage på plads i [[1938]], hvor han også ledede et stort byløb i København, ''Det Store Spørgsmålstegn.'' | I [[1934]] var der interskandinavisk Gilwellkursus på [[Storedam]]. Kurset blev ledet af mr. [[John S. Wilson]], Jens Hvass, Rolf Lykken og [[Gunnar Ipsen]], og i [[1936]] begyndte et fornyet fokus på patruljesystemet og det primitive spejderliv gennem de primitive spejderførerkurser. Det første kursus blev ledet af Jens Hvass på Storedam. Året efter var han syg, så [[Thorkil Glad]] overtog kursusledelsen. Jens var tilbage på plads i [[1938]], hvor han også ledede et stort byløb i København, ''Det Store Spørgsmålstegn.'' | ||
I [[1939]] kastede han sig ind i arbejdet med [[Spejdernes Hjælpekorps]] og ledede [[Spejdernes Ordonnanskorps]] efter oprettelsen i [[1940]]. Han måtte give mange lederposter fra sig da han senere det år blev skovrider i Rold Skov. Gunnar Ipsen overtog ordonnanskorpset, og de primitive spejderførerkurser overtog Thorkil Glad. | I [[1939]] kastede han sig ind i arbejdet med [[Spejdernes Hjælpekorps]] og ledede [[Spejdernes Ordonnanskorps]] efter oprettelsen i [[1940]]. Han måtte give mange lederposter fra sig da han senere det år blev skovrider i Rold Skov. Gunnar Ipsen overtog ordonnanskorpset, og de primitive spejderførerkurser overtog Thorkil Glad. | ||
I Rold Skov kastede han sig over spejderarbejdet på lidt lavere | I Rold Skov kastede han sig over spejderarbejdet på lidt lavere plan, idet han blev divisionschef for [[Nørrejyske Division]]. Som skovrider havde han rige mulighder for at gøre skoven mere brugbar for spejderne, og han oprettede [[jamborettepladsen i Rold]], vistnok uden tilladelse fra højere myndigheder. | ||
Vist en af de sidste gerninger han gjorde for DDS var en tale ved åbningen af [[korpslejren ved Hvalpsund]] i [[1974]] | Vist en af de sidste gerninger han gjorde for DDS var en tale ved åbningen af [[korpslejren ved Hvalpsund]] i [[1974]] | ||