23.024
redigeringer
KFUM-Spejderne i Danmarks historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
KFUM-Spejderne i Danmarks historie (vis kildekode)
Versionen fra 10. feb. 2019, 00:19
, for 5 år sidenårstalsfræs
Jørgen (diskussion | bidrag) m (→1950: wiki) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (årstalsfræs) |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
__NOTOC__ | __NOTOC__ | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== Til og med 1910 == | == Til og med [[1910]] == | ||
Der var også [[KFUM og KFUK|KFUM]]-drenge, der havde hørt om det nye 'scouting', bl.a. lederne Jens Engberg, Christian Whitta-Jørgensen og Henrik Galle. Allerede i vinteren [[1908]]-[[1909|9]] blev Jens Engberg fanget af en artikel i Familie-Journalen, men først da hans bror Gunner kom hjem fra England med [[Scouting for Boys]], fængede gnisten. De tre unge mænd talte meget om det på KFUM-sommerlejren i [[1910]]. Whitta-Jørgensen havde allerede diskuteret muligheder med Jens Grane før sommerlejren, og efter lejren begyndte Jens Engberg og Henrik Galle træningen efter den forhåndenværende lekture. Planen var at være klar 1. november til at udtage 16 drenge fra ungdomsafdelingen til 2 patruljer. Imidlertid ville de andre ungdomsledere ikke være med, og de to unge mand var tæt på at gå over til [[FDF]]'s [[FDF K 1]], der netop havde indført enkelte spejderøvelser blandt de ældste. Men Grane havde læst på emnet hen over sommeren, og indbød i midten af september til at være med til at indføre scouting i stedet for gymnastik på yngsteholdet. Det blev planlagt på et møde mellem Grane, Engberg, Galle og en Orla Skovbye. | Der var også [[KFUM og KFUK|KFUM]]-drenge, der havde hørt om det nye 'scouting', bl.a. lederne Jens Engberg, Christian Whitta-Jørgensen og Henrik Galle. Allerede i vinteren [[1908]]-[[1909|9]] blev Jens Engberg fanget af en artikel i Familie-Journalen, men først da hans bror Gunner kom hjem fra England med [[Scouting for Boys]], fængede gnisten. De tre unge mænd talte meget om det på KFUM-sommerlejren i [[1910]]. Whitta-Jørgensen havde allerede diskuteret muligheder med Jens Grane før sommerlejren, og efter lejren begyndte Jens Engberg og Henrik Galle træningen efter den forhåndenværende lekture. Planen var at være klar 1. november til at udtage 16 drenge fra ungdomsafdelingen til 2 patruljer. Imidlertid ville de andre ungdomsledere ikke være med, og de to unge mand var tæt på at gå over til [[FDF]]'s [[FDF K 1]], der netop havde indført enkelte spejderøvelser blandt de ældste. Men Grane havde læst på emnet hen over sommeren, og indbød i midten af september til at være med til at indføre scouting i stedet for gymnastik på yngsteholdet. Det blev planlagt på et møde mellem Grane, Engberg, Galle og en Orla Skovbye. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
mener at det ikke var Zeuthen, men Skovbye, der var patruljeleder. Sådan sker det, når man ikke ved at man skriver historie, og derfor ikke tager omhyggelige referater. | mener at det ikke var Zeuthen, men Skovbye, der var patruljeleder. Sådan sker det, når man ikke ved at man skriver historie, og derfor ikke tager omhyggelige referater. | ||
== 1911 == | == [[1911]] == | ||
== 1912 == | == [[1912]] == | ||
[[15. august]] lægges alle KFUMs troppe ind under [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] i en særskilt [[K.F.U.M. Division]] | [[15. august]] lægges alle KFUMs troppe ind under [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] i en særskilt [[K.F.U.M. Division]] | ||
<!-- | <!-- | ||
== 1913 == | == [[1913]] == | ||
== 1914 == | == [[1914]] == | ||
== 1915 == | == [[1915]] == | ||
--> | --> | ||
== 1916 == | == [[1916]] == | ||
* [[9. juni]] holder Hovedbestyrelsen første møde og det længe ventede spejderkorps KFUM-Spejderne er en realitet<ref>25 Grønne Spejderaar side 46</ref> | * [[9. juni]] holder Hovedbestyrelsen første møde og det længe ventede spejderkorps KFUM-Spejderne er en realitet<ref>25 Grønne Spejderaar side 46</ref> | ||
* Korpslejr ved Bramsnæsvig. | * Korpslejr ved Bramsnæsvig. | ||
<!-- | <!-- | ||
== 1917 == | == [[1917]] == | ||
== 1918 == | == [[1918]] == | ||
== 1919 == | == [[1919]] == | ||
--> | --> | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1920 == | == [[1920]] == | ||
* Korpslejr ved Skamlingsbanken | * Korpslejr ved Skamlingsbanken | ||
<!-- | <!-- | ||
== 1921 == | == [[1921]] == | ||
== 1922 == | == [[1922]] == | ||
== 1923 == | == [[1923]] == | ||
== 1924 == | == [[1924]] == | ||
--> | --> | ||
== 1925 == | == [[1925]] == | ||
* Korpslejr på Trælde Næs ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. | * Korpslejr på Trælde Næs ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. | ||
== 1926 == | == [[1926]] == | ||
* Man løser problemet med de store spejdere ved at indføre [[ridderspejder]]e, hvor andre havde roverspejdere. Ridderarbejdet blev koordineret af [[Riddertinget]]. | * Man løser problemet med de store spejdere ved at indføre [[ridderspejder]]e, hvor andre havde roverspejdere. Ridderarbejdet blev koordineret af [[Riddertinget]]. | ||
* Den første Gilwelltræning afholdtes for tropsførere på [[Godset]] (ved Hjortekærlejren), der blev skænket KFUM-spejderne allerede i 1913. Der kom senere kurser for ulveførere og RS-førere. | * Den første Gilwelltræning afholdtes for tropsførere på [[Godset]] (ved Hjortekærlejren), der blev skænket KFUM-spejderne allerede i 1913. Der kom senere kurser for ulveførere og RS-førere. | ||
* [[Spejderjul]] udkom første gang. | * [[Spejderjul]] udkom første gang. | ||
== 1927 == | == [[1927]] == | ||
* Man indførte divisionschefstævner. | * Man indførte divisionschefstævner. | ||
* Bogen ''Patruljesystemet'' udkommer. | * Bogen ''Patruljesystemet'' udkommer. | ||
* Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan. | * Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan. | ||
== 1928 == | == [[1928]] == | ||
* Landsudstilling i Industribygningen i Kbh. Hver spejder lavede et par mokkasiner, der gik til udstillingens tombola. Det pæneste par blev foræret til protektoren - [[Christian X.]] | * Landsudstilling i Industribygningen i Kbh. Hver spejder lavede et par mokkasiner, der gik til udstillingens tombola. Det pæneste par blev foræret til protektoren - [[Christian X.]] | ||
* Førerbladet ''Førermeddelelser'' udkommer for første gang. | * Førerbladet ''Førermeddelelser'' udkommer for første gang. | ||
* Den første landspatruljekonkurrence afholdtes. ''Viberne'' fra Odense vandt. | * Den første landspatruljekonkurrence afholdtes. ''Viberne'' fra Odense vandt. | ||
== 1929 == | == [[1929]] == | ||
* Flere mærker indførtes - deriblandt det mærke, der brugtes som korpsmærke mange år frem. | * Flere mærker indførtes - deriblandt det mærke, der brugtes som korpsmærke mange år frem. | ||
* Spejdere fra korpset deltager i den store verdensjamboree i Arrowe Park i England. | * Spejdere fra korpset deltager i den store verdensjamboree i Arrowe Park i England. | ||
* [[B-P]]'s bog ''[[På Ridderfærd]]'' (''Rovering to success'') udkommer på dansk ved [[E. Th. Bjørn]] og ridderspejderne tager den straks til sig. | * [[B-P]]'s bog ''[[På Ridderfærd]]'' (''Rovering to success'') udkommer på dansk ved [[E. Th. Bjørn]] og ridderspejderne tager den straks til sig. | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1930 == | == [[1930]] == | ||
* Der var lige ved 3900 spejdere i korpset. Dertil 119 [[ulveunge]]r. Det lyder ikke af meget, men genen var ikke anerkendt officielt - det skete først i 1931, så der var kun nogle få grupper, der forsøgte sig frem. | * Der var lige ved 3900 spejdere i korpset. Dertil 119 [[ulveunge]]r. Det lyder ikke af meget, men genen var ikke anerkendt officielt - det skete først i 1931, så der var kun nogle få grupper, der forsøgte sig frem. | ||
* [[Korpslejren på Fænø]] i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra [[Norge]], [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[England]], samt en flok [[FDF]]'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; ''Birkebejnerne'' fra 1. div. 2. trop vandt. | * [[Korpslejren på Fænø]] i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra [[Norge]], [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[England]], samt en flok [[FDF]]'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; ''Birkebejnerne'' fra 1. div. 2. trop vandt. | ||
== 1931 == | == [[1931]] == | ||
* International RS-lejr i Kandersteg, med nogle få ridderspejdere blandt de 2500 deltagere. | * International RS-lejr i Kandersteg, med nogle få ridderspejdere blandt de 2500 deltagere. | ||
* Man prøver noget nyt i Kapernaumskirken på ydre Nørrebro. En morgenandagt om søndagen for de spejdere og FDF'ere, der skulle på tur - afpasset så de kunne nå 'Spejdertoget' på Slangerupbanen. Arrangementet var en succes og fortsatte i mange år, ligesom det blev kopieret til andre kirker. | * Man prøver noget nyt i Kapernaumskirken på ydre Nørrebro. En morgenandagt om søndagen for de spejdere og FDF'ere, der skulle på tur - afpasset så de kunne nå 'Spejdertoget' på Slangerupbanen. Arrangementet var en succes og fortsatte i mange år, ligesom det blev kopieret til andre kirker. | ||
== 1932 == | == [[1932]] == | ||
* [[Spejderliv]] udkom. | * [[Spejderliv]] udkom. | ||
* Spejderarbejdets kontakt til KFUM lagdes mere og mere ud i sognene. | * Spejderarbejdets kontakt til KFUM lagdes mere og mere ud i sognene. | ||
* Førerstævner indførtes. | * Førerstævner indførtes. | ||
== 1933 == | == [[1933]] == | ||
* Den 3. landspatruljekonkurrence afholdtes, denne gang i tre afdelinger: 1. del i divisionerne, dernæst dystede de bedste patruljer mellem landsdelene, og de 6 bedste patruljer dystede så om præmien i en vildmandslejr i Treldeskovene. Mårpatruljen fra Haslev fik korpsets æresstander med hjem. | * Den 3. landspatruljekonkurrence afholdtes, denne gang i tre afdelinger: 1. del i divisionerne, dernæst dystede de bedste patruljer mellem landsdelene, og de 6 bedste patruljer dystede så om præmien i en vildmandslejr i Treldeskovene. Mårpatruljen fra Haslev fik korpsets æresstander med hjem. | ||
== 1934 == | == [[1934]] == | ||
* Arbejdet med at stabilisere spejderarbejdet i landområder blev påbegyndt. | * Arbejdet med at stabilisere spejderarbejdet i landområder blev påbegyndt. | ||
* Efter et udvalgsarbejde i 5 år startedes endelig korpsets depot som et aktieselskab med Frithiof Sørensen (Fif) som leder. | * Efter et udvalgsarbejde i 5 år startedes endelig korpsets depot som et aktieselskab med Frithiof Sørensen (Fif) som leder. | ||
== 1935 == | == [[1935]] == | ||
* Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget. | * Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget. | ||
* 25-års jubilæum fejredes [[29. september]] med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken, parade og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh. | * 25-års jubilæum fejredes [[29. september]] med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken, parade og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh. | ||
== 1936 == | == [[1936]] == | ||
* Korpset talte 6425 spejdere i 180 grupper. | * Korpset talte 6425 spejdere i 180 grupper. | ||
* Landspatruljekonkurrence startede på B-P's fødselsdag. 229 patruljer deltog og æresstanderen vandtes af ''Falkene'' fra Esbjerg ved afslutningsdysten ved Grejsdalen. | * Landspatruljekonkurrence startede på B-P's fødselsdag. 229 patruljer deltog og æresstanderen vandtes af ''Falkene'' fra Esbjerg ved afslutningsdysten ved Grejsdalen. | ||
| Linje 113: | Linje 113: | ||
== 1937 == | == [[1937]] == | ||
* Knap 750 danske spejdere deltog på [[5. verdensjamboree|Verdensjamboreen]] i Vogelsang i [[Holland]]. Der deltog 480 [[DDS]]-spejdere og 250 KFUM-spejdere, og det danske kontingent ledtes af [[Ove Holm]] og [[Kolthoff Nielsen]]. | * Knap 750 danske spejdere deltog på [[5. verdensjamboree|Verdensjamboreen]] i Vogelsang i [[Holland]]. Der deltog 480 [[DDS]]-spejdere og 250 KFUM-spejdere, og det danske kontingent ledtes af [[Ove Holm]] og [[Kolthoff Nielsen]]. | ||
* Midtjysk lejr ved Hald Sø. Deltagelse tillige fra [[Flensborg]], [[Norge]], [[Sverige]] - og [[København]]. | * Midtjysk lejr ved Hald Sø. Deltagelse tillige fra [[Flensborg]], [[Norge]], [[Sverige]] - og [[København]]. | ||
| Linje 119: | Linje 119: | ||
* De første [[Rolandlejr]]e blev afholdt. De er opkaldt efter [[Roland Philipps]] | * De første [[Rolandlejr]]e blev afholdt. De er opkaldt efter [[Roland Philipps]] | ||
== 1938 == | == [[1938]] == | ||
* [[RS]]-lejr blev holdt ved Tybrind Vig med mottoet: ''Til dygtiggørelse og til Afgørelse''. 135 [[ridderspejder]]e deltog. | * [[RS]]-lejr blev holdt ved Tybrind Vig med mottoet: ''Til dygtiggørelse og til Afgørelse''. 135 [[ridderspejder]]e deltog. | ||
* B-P besøgte Danmark for [[B-P's besøg i Danmark 1938|sidste gang]]. Han ankom på skibet Orduna sammen med Olave og et par hundrede engelske spejderførere. | * B-P besøgte Danmark for [[B-P's besøg i Danmark 1938|sidste gang]]. Han ankom på skibet Orduna sammen med Olave og et par hundrede engelske spejderførere. | ||
* | * | ||
== 1939 == | == [[1939]] == | ||
* Mosehuset, korpsets hus ved Høvelte, indviedes. Det skulle primært bruges til førertræning, men også som lejrhytte for københavnske grupper. | * Mosehuset, korpsets hus ved Høvelte, indviedes. Det skulle primært bruges til førertræning, men også som lejrhytte for københavnske grupper. | ||
* Henved 4000 ridderspejdere fra 40 lande samledes til [[Rover Moot]] i Skotland. | * Henved 4000 ridderspejdere fra 40 lande samledes til [[Rover Moot]] i Skotland. | ||
| Linje 132: | Linje 132: | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1940 == | == [[1940]] == | ||
* En planlagt korpslejr ved Snoghøj måtte aflyses på grund af [[besættelsen]]. | * En planlagt korpslejr ved Snoghøj måtte aflyses på grund af [[besættelsen]]. | ||
* Førerstævne på Nyborg Strand i slutningen af marts med ca 300 førere. Isen på Storebælt gav seriøse problemer for færgerne, så mange var meget forsinkede. | * Førerstævne på Nyborg Strand i slutningen af marts med ca 300 førere. Isen på Storebælt gav seriøse problemer for færgerne, så mange var meget forsinkede. | ||
| Linje 139: | Linje 139: | ||
* Korpsets 30-års fødselsdag var afdæmpet: Gudstjeneste i Grundtvigskirken, spadseretur (march var ikke tilladt) til Emdrupparken, hvor [[Danmarkssamfundet]] overrakte en ny fane til korpset. Der var fest i KB-hallen om aftenen. | * Korpsets 30-års fødselsdag var afdæmpet: Gudstjeneste i Grundtvigskirken, spadseretur (march var ikke tilladt) til Emdrupparken, hvor [[Danmarkssamfundet]] overrakte en ny fane til korpset. Der var fest i KB-hallen om aftenen. | ||
== 1941 == | == [[1941]] == | ||
* Korpset består af 40 divisioner med ialt 270 grupper. 1148 førere, 1053 ridderspejdere, 6336 spejdere og 2799 ulveunger<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>. | * Korpset består af 40 divisioner med ialt 270 grupper. 1148 førere, 1053 ridderspejdere, 6336 spejdere og 2799 ulveunger<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>. | ||
* Korpsets formand: Pastor Chr. Holt, korpssekretærer Vilh. Kolthoff Nielsen og Erik Schwartz | * Korpsets formand: Pastor Chr. Holt, korpssekretærer Vilh. Kolthoff Nielsen og Erik Schwartz | ||
== 1942 == | == [[1942]] == | ||
<!-- | <!-- | ||
== 1943 == | == [[1943]] == | ||
== 1944 == | == [[1944]] == | ||
== 1945 == | == [[1945]] == | ||
== 1946 == | == [[1946]] == | ||
== 1947 == | == [[1947]] == | ||
== 1948 == | == [[1948]] == | ||
== 1949 == | == [[1949]] == | ||
--> | --> | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1950 == | == [[1950]] == | ||
* Korpslejr i Fredericia. Rafter og brænde blev skaffet fra den nyligt indkøbte grund på [[Houens Odde]]. | * Korpslejr i Fredericia. Rafter og brænde blev skaffet fra den nyligt indkøbte grund på [[Houens Odde]]. | ||
* [[24. september]] var der indvielse af [[Houens Odde]]. [[Jens Grane]] plantede [[Granes Eg]] på 'Granes Høj'. | * [[24. september]] var der indvielse af [[Houens Odde]]. [[Jens Grane]] plantede [[Granes Eg]] på 'Granes Høj'. | ||
* Korpset fejrede sin fødselsdag [[28. september]] ved en reception om eftermiddagen i KFUMs centralforening, og om aftenen en fest for 3.000 i KB-Hallen. | * Korpset fejrede sin fødselsdag [[28. september]] ved en reception om eftermiddagen i KFUMs centralforening, og om aftenen en fest for 3.000 i KB-Hallen. | ||
== 1951 == | == [[1951]] == | ||
* Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check! | * Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check! | ||
* Medlemstallet er i maj 15.108 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|metodistspejderne]]s division<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386</ref>. | * Medlemstallet er i maj 15.108 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|metodistspejderne]]s division<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386</ref>. | ||
== 1952 == | == [[1952]] == | ||
== [[1953]] == | |||
* [[27. september]] indviedes [[Gilwellhytten]] på [[Houens Odde]]. | |||
<!-- | <!-- | ||
== | == [[1954]] == | ||
== | == [[1955]] == | ||
== | == [[1956]] == | ||
== | == [[1957]] == | ||
== | == [[1958]] == | ||
== | == [[1959]] == | ||
--> | --> | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1960 == | |||
== [[1960]] == | |||
* For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''. | * For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''. | ||
<!-- | <!-- | ||
== 1961 == | == [[1961]] == | ||
== 1962 == | == [[1962]] == | ||
== 1963 == | == [[1963]] == | ||
== 1964 == | == [[1964]] == | ||
== 1965 == | == [[1965]] == | ||
== 1966 == | == [[1966]] == | ||
== 1967 == | == [[1967]] == | ||
== 1968 | == [[1968]] == | ||
--> | |||
== [[1969]] == | |||
* Det i 1967 nedsatte ''Fremtidsudvalg'', barslede med ideer til friluftsfaciliteter: | |||
* På Gruppeplan: Gruppecentre, lejrhytte, spejderstadion. | |||
* På divisionsplan: Divisionens Spejderstadion. | |||
* På distriktsplan: Distriktets aktivitetscenter og uddannelsescenter. | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1970 == | == [[1970]] == | ||
<!-- | |||
== [[1971]] == | |||
== [[1972]] == | |||
== [[1973]] == | |||
== [[1974]] == | |||
== [[1975]] == | |||
== [[1976]] == | |||
== [[1977]] == | |||
== [[1978]] == | |||
== [[1979]] == | |||
== 1979 == | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1980 == | == [[1980]] == | ||
== 1981 == | == [[1981]] == | ||
== 1982 == | == [[1982]] == | ||
== 1983 == | == [[1983]] == | ||
== 1984 == | == [[1984]] == | ||
== 1985 == | == [[1985]] == | ||
== 1986 == | == [[1986]] == | ||
== 1987 == | == [[1987]] == | ||
== 1988 == | == [[1988]] == | ||
== 1989 == | == [[1989]] == | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 1990 == | == [[1990]] == | ||
== 1991 == | == [[1991]] == | ||
== 1992 == | == [[1992]] == | ||
== 1993 == | == [[1993]] == | ||
== 1994 == | == [[1994]] == | ||
== 1995 == | == [[1995]] == | ||
== 1996 == | == [[1996]] == | ||
== 1997 == | == [[1997]] == | ||
== 1998 == | == [[1998]] == | ||
== 1999 == | == [[1999]] == | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 2000 == | == [[2000]] == | ||
== 2001 == | == [[2001]] == | ||
== 2002 == | == [[2002]] == | ||
== 2003 == | == [[2003]] == | ||
== 2004 == | == [[2004]] == | ||
== 2005 == | == [[2005]] == | ||
== 2006 == | == [[2006]] == | ||
== 2007 == | == [[2007]] == | ||
== 2008 == | == [[2008]] == | ||
== 2009 == | == [[2009]] == | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== 2010 == | == [[2010]] == | ||
== 2011 == | == [[2011]] == | ||
== 2012 == | == [[2012]] == | ||
== 2013 == | == [[2013]] == | ||
== 2014 == | == [[2014]] == | ||
== 2015 == | == [[2015]] == | ||
== [[2016]] == | |||
== [[2017]] == | |||
== [[2018]] == | |||
== [[2019]] == | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | |||
== [[2020]] == | |||
== [[2021]] == | |||
== | == [[2022]] == | ||
== [[2023]] == | |||
== | == [[2024]] == | ||
--> | --> | ||