23.024
redigeringer
KFUM-Spejderne i Danmarks historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
KFUM-Spejderne i Danmarks historie (vis kildekode)
Versionen fra 25. nov. 2020, 00:55
, for 3 år siden→1942: * 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1911: fix) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1942: * 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.) |
||
| (19 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
== [[1912]] == | == [[1912]] == | ||
[[15. august]] lagdes alle KFUMs troppe ind under [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] i en særskilt [[K.F.U.M. Division]] | * Ved et førermøde i april diskuteredes spørgsmålet: Hvad er meningen med KFUM-Spejderne? Diskussionen endte med en holdning om at indmelde spejdergrupperne i Det Danske Spejderkorps. | ||
Efter en beslutning 1. august blev det til at [[15. august]] lagdes alle KFUMs troppe ind under [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] i en særskilt [[K.F.U.M. Division]]. I begyndelsen var der kun to troppe: 1. trop med Jens Engberg som fører, og 2. trop med Henry Borgen som fører. En af grundene til indmeldelsen i DDS var at have medbestemmelse i spejderbevægelsen og muligheden for at præge denne i en mere kristen retning<ref>''25 grønne spejderår'' s. 24</ref>. | |||
* Der blev vedtaget love, og formålsparagraffen var: ''Formaalet er i Tilslutning til KFUM's Yngsteafdeling at øve 'Scouting' efter Baden-Powells system til Fremme af den kristen drengs Frejdighed, Udholdenhed og Hjælpsomhed''. | |||
* Prøverne blev nærmere fastlagt, både optagelsesprøve, 2. kl prøve og 1.kl-prøve. | |||
* [[6. oktober]]: Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot. Der mødte 670 drenge- og pigespejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade og wienerbrød. I bogen ''Sømandskongen'' angives året fejlagtigt til 1913 på side 70. | |||
* Efter at have vedtaget ideen i september, udgav Vibepatruljen på egen hånd et blad - ''Viben'', der udkom to gange som hektograferet blad. Derefter udkom det trykt, med undertitlen ''Dansk Spejderblad''. Det første nummer udkom 1. november med bl.a. referat og billede af besøget hos Kongen. | |||
* Divisionen fik skænket en fane af 'en kreds af damer'. | |||
* I november dannedes 3. trop med Ralf Buch (oprindeligt patruljefører i Metropolitantroppen) som tropsfører. | |||
* Mange spejderførere mødtes i [[tropsførerforeningen]], og her var der stærkt divergerende meninger om bl.a. hvor meget kristendommen skulle fylde i spejderarbejdet. Man erkendte at det nok var for sent at man kom i gang med at præge bevægelsen i kristen retning, og det var en af de vigtigste grunde til at man brød ud fire år senere. | |||
== [[1913]] == | == [[1913]] == | ||
* Ved årets begyndelse var der 3 troppe med ca 100 spejdere. I den kommende tid kom der stedse flere spejdere og et større spejderfagligt niveau. | |||
* Ralf Buch, TF for 3. trop, var lidt af en 'anarkist' og kastede troppen ud i mere vovet spejderarbejde. De fik brugsret på et område ved Klampenborg, ''Bloksbjerg'', der bl.a. rummede en å, man kunne bygge broer over, (og falde i). Han indførte også koge- og lejrbålet under parolen: ''Væk med Spritapparaterne''. Området er i dag parcelhuskvarter og parkering til Dyrehavsbakken. | |||
* I februar dannedes 4. Trop (senere benævnt 5. Kbhv. 2. Trop) med Ejnar Jørgensen som TF. De andre tre troppe fik også en tilstrømning af spejdere, så man måtte uddanne patruljeførere. En ''Patruljeførerskole'' åbnedes 7. februar og forløb gennem seks aftener og tre ture. | |||
* I det københavnske dagblad ''Hovedstaden'' indførtes en ugentlig spejderrubrik, og man holdt jævnligt 'Kirkeparade' ved Kastelskirken. Ved en sådan parade 6. august udnævntes to nye førere, ni patruljeførere og fem '[[korporal]]er'. | |||
* Bladet [[Væbneren]] var forlængst begyndt at udkomme (1912), og rummede gerne lidt debat om man skulle samarbejde med 'de gule' eller ej. | |||
* Ligeledes diskuterede man om det var rigtigt at afkræve drengene [[Spejderløftet]]. | |||
* I foråret 1913 fandt patruljekonkurrencen om Granes Vandreskjold sted i påsken, og man holdt lejr i Taagerød Skov i pinsen, hvor man for første gang havde lejrbål for alle KFUM-spejdere. På denne lejr fik man en ellers meget skeptisk skovrider vendt til en svoren ven. | |||
* [[Kalølejren]] var jo spejderkorpsets korpslejr, og dermed også KFUM-Divisionens. Der deltog ca 400 spejdere, heraf ca en snes KFUM-Spejdere under [[Jens Grane]]s ledelse. Lejren havde kongebesøg, idet Kronprinsen og Prins Knud var spejder i en Helleruptrop. Lejren havde svenske og engelske gæster, og englænderne var tilsyneladende eet stort hornorkester<ref>''25 grønne spejderår'' s. 29</ref>. | |||
* Ny debat i efteråret om spejderløftet; skulle der være et særligt for patruljeførere? Disse satte sig imod, og det blev ikke til noget. | |||
* Man gentog patruljeførerskolen. Nu gik diskussionen om patruljernes selvstændighed. Nogle foretrak at tropsførerne havde nøje kontrol med enkelthederne i patruljearbejdet. Man fik faktisk vedtaget det særlige patruljeførerløfte, men det blev aldrig indført i praksis. | |||
* Den første håndbøg blev udgivet; ''Lommebog for Patruljeførere'' udkom i forbindelsen med ''Viben''. | |||
* Divisionen anskaffede tre signalhorn, inspireret af den engelske trop på Kalølejren. | |||
* Man fik skænket en grund ved Hjortekær - ''Godset'' - på 1,25 [[tønder land]] til øvelser og lejr. Her holdt man i øvrigt [[korpslejr]] i 1935. Området ligger i dag indkranset af Hjortekærbakken og Dybendalsvej. Det ligger lige inde bag ''Storkereden'' på Helsingørmotorvejen. | |||
* Bladet ''Viben'' skulle nedlægges. Det blev vedtaget på divisionsrådsmødet, men den blev ved med at udkomme i 500 eksemplarer, takket være en patruljefører (Harald Flensmark). Sidst på året fik man lov af pastor Olfert Ricard i KFUM til at benytte navnet fra et forlængst nedlagt KFUM-blad, og således fik man lanceret ''Væbneren'' med et 16-siders julenummer. | |||
* I juli måned dannedes to patruljer i [[Aarhus]] under ledelse af [[Kai de Cros Dich]]. De blev lagt under [[Østjyske Division]] i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]]. | |||
== [[1914]] == | == [[1914]] == | ||
* I begyndelsen af året kunne man konstatere at der var KFUM-spejderarbejde i gang andre steder i landet; der var troppe i Randers, Hobro og Viborg. De to sidstnævnte forsvandt hurtigt igen. | |||
* I slutningen af januar prøvede man med held en fællesøvelse med en københavnsk FDF-kreds. | |||
* KFUM-Divisionen arrangerede en drengefest på dybbøldagen - 1500 mødte op. | |||
* Man vedtog at førere ikke måtte ryge når de i uniform var sammen med drengene. | |||
* I Marts oprettedes [[2. KFUM-Division]] i Aarhus. En trop, [[Wedellsborg-troppen]], oprettedes på Fyn. | |||
* Ved forårets mønstring stillede 147 spejdere i København. På landsplan regnede man med at være noget over 200. | |||
* Man planlagde en international KFUM-spejderlejr med deltagelse fra England, Norge og Sverige. Der var tilmeldt 201 spejdere, heraf 103 danske. Lejren skulle ligge ved Jægerspris og forløbe 3.-10. august. De 9 nordmænd kom 10 dage før, og pionertroppen var i gang med at etablere lejren, men da første verdenskrig brød ud 1. august, blev lejren aflyst. De 72 svenskere var da allerede afrejst og ankom 2. august, så lidt lejr blev der ud af det. | |||
* Spejderlejren ved den baltiske udstilling i Malmø havde ingen deltagelse fra KFUM-Spejderne, og den strid, der opstod blandt korpsets ledelse i forbindelse med spejdernes besøg i København - [[Tyskerstriden]] - fik for første gang tankerne i gang om et selvstændigt KFUM-korps. I ''[[Væbneren]]'' kunne man læse:''Dette har endog flere Gange ført til Overvejelse om Udmeldelse af Korpset, hvad der dog først vil ske, naar det KFUM-Spejderforbund for Danmark, der engang maa komme, er en Kendsgerning.''<ref>25 grønne spejderår side 34ø</ref>. | |||
* Første Verdenskrig kom lidt ubelejligt for spejderarbejdet; Jens Grane blev indkaldt til marinen. Flere førere meldte sig til Akademisk Skyttekorps og nogle patruljeførere fik et kursus i stand hos Røde Kors, så man kunne danne en nødhjælpskolonne. | |||
* Som følge af Tyskerstriden forhandlede KFUM-Divisionen sig til nogle lidt friere forhold end de øvrige divisioner. | |||
* Der var kommet flere troppe udenfor København, men der var ingen synderlig organisatorisk forbindelse mellem dem. ''25 grønne Spejderaar'' nævner foruden 2. KFUM-Division i Aarhus en trop i Randers og 'andre steder'. 1. Division i København havde 159 spejdere fordelt på 4 troppe til mønstringen i oktober. | |||
* I November var der parade for den nye korpschef Wegener. 1. KFUM-Divisionen deltog. | |||
== [[1915]] == | == [[1915]] == | ||
--> | * Der blev ikke så meget liv i den 2. KFUM-Division - i starten af året var der kun 14 spejdere i Aarhus tilbage. Alle spejdere blev samlet i 1. KFUM-Division<ref>''25 grønne spejderår'' s. 34</ref>. Henry Borgen påtog sig at lede 'Provinsafdelingen'. | ||
* Patruljearbejdet styrkes med bl.a. patruljeførerskoler. | |||
* Der oprettedes en ny trop i København, så divisionen udgjordes nu af: | |||
** 1.-4.- trop i København | |||
** 5. Trop ved Wedellsborg på Fyn | |||
** 6. Trop i Aarhus | |||
** 7. Trop i Randers | |||
** 8. Trop i København | |||
* Ved mønstring Kristi Himmelfartsdag talte divisionen 264 spejdere, deraf 216 i København. | |||
* Fem patruljer deltog i konkurrencen om Granes Vandreskjold. Vinder blev Delfinpatruljen med PL Gunnar Ipsen. | |||
* [[Spejderloven]] blev ændret, så de lå tættere på [[B-P]]'s formulering: | |||
# En Spejder taler altid Sandhed og sviger aldrig sit Ord. | |||
# En Spejder skal være trofast. | |||
# En Spejder skal være nyttig og hjælpe andre. | |||
# Alle Spejdere er gode Kammerater. | |||
# En Spejder er høvisk i al sin Færd. | |||
# En Spejder er Dyrenes Ven. | |||
# En Spejder er lydig | |||
# En Spejder er frejdig. | |||
# En Spejder er sparsommelig. | |||
# En Spejder er ren i Tanke, Ord og Handling. | |||
* Der var pinselejr ved Færgelunden i Horns Herred (lige over broen fra Frederikssund). | |||
* Man indgår en fast aftale med grosserer Carl Lønberg om at forhandle korpsets udrustning. Han fortsætter indtil korpset får sit eget depot i 1934 | |||
* 9. Trop startede i Glostrup. | |||
* Udover [[Kalølejren]] havde spejderne ikke ligget i teltlejr endnu - i 1911 og i 1912 havde de deltaget på KFUMs sommerlejre. Dette år var seks ud af ni troppe i somemrlejr, heraf to på vandrelejr med kærre. | |||
* Fem-årsfesten i efteråret blev fejret med festgudstjeneste i Sct. Johannes Kirke og fest i KFUMs festsal. 70 svenske spejdere fra Helsingborg, Lund og Malmø deltog. I et tilbageblik i [[Væbneren (blad)|Væbneren]] skrev Grane blandt andet at ud af de 45, der mødte op på stiftelsesdagen i 1910, var der 12 tilbage. | |||
== [[1916]] == | == [[1916]] == | ||
| Linje 87: | Linje 145: | ||
--> | --> | ||
== [[1925]] == | == [[1925]] == | ||
* Korpslejr på | * [[Korpslejr]] på [[Trelde Næs]] ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. | ||
== [[1926]] == | == [[1926]] == | ||
| Linje 172: | Linje 230: | ||
== [[1942]] == | == [[1942]] == | ||
* Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref> | * Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref> | ||
* [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen. | |||
<!-- | <!-- | ||
| Linje 190: | Linje 249: | ||
== [[1948]] == | == [[1948]] == | ||
--> | |||
== [[1949]] == | == [[1949]] == | ||
--> | * Hidtil har spejderne i hver division haft et tørklæde i divisionens farver. Med oprettelsen af mange flere divisioner mente man at det blev for svært at finde rundt i, og spejderne skulle skifte tørklæde ved en opdeling i to divisioner. Man vedtog at alle skulle have et bordeaux tørklæde, og tilhørsforholdet til divisionen skulle vises ved et vævet divisionsskjold på venstre ærme<ref>http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/spejdere/95-kfum-spejdere-pa-fano</ref>. | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
| Linje 200: | Linje 259: | ||
* [[24. september]] var der indvielse af [[Houens Odde]]. [[Jens Grane]] plantede [[Granes Eg]] på 'Granes Høj'. | * [[24. september]] var der indvielse af [[Houens Odde]]. [[Jens Grane]] plantede [[Granes Eg]] på 'Granes Høj'. | ||
* Korpset fejrede sin fødselsdag [[28. september]] ved en reception om eftermiddagen i KFUMs centralforening, og om aftenen en fest for 3.000 i KB-Hallen. | * Korpset fejrede sin fødselsdag [[28. september]] ved en reception om eftermiddagen i KFUMs centralforening, og om aftenen en fest for 3.000 i KB-Hallen. | ||
* Korpset fik nyt uniformsreglement; man gik tilbage til skulderstropper og krave på uniformsblusen. Man tillod skibukser om vinteren og supplerede spejderhatten med et alternativ; en skråhue. Der kom nye distinktioner og man indførte divisionsmærke på armen<ref>'' | * Korpset fik nyt uniformsreglement; man gik tilbage til skulderstropper og krave på uniformsblusen. Man tillod skibukser om vinteren og supplerede spejderhatten med et alternativ; en skråhue. Der kom nye distinktioner og man indførte divisionsmærke på armen<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 25</ref> | ||
== [[1951]] == | == [[1951]] == | ||
* Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check! | * Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check! | ||
* Medlemstallet var i maj 15.108 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|metodistspejderne]]s division<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386</ref>. | * Medlemstallet var i maj 15.108 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|metodistspejderne]]s division<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386</ref>. | ||
* Korpsets medlemsblad, ''[[Væbneren]]'', indgik i det kontingent, grupperne betalte til korpset. Det betød at de mange spejdere, der ikke abonnerede på bladet, nu fik info fra, og følte sig som medlem af korpset, og ikke kun af gruppen.<ref>'' | * Korpsets medlemsblad, ''[[Væbneren]]'', indgik i det kontingent, grupperne betalte til korpset. Det betød at de mange spejdere, der ikke abonnerede på bladet, nu fik info fra, og følte sig som medlem af korpset, og ikke kun af gruppen.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 28</ref> | ||
== [[1952]] == | == [[1952]] == | ||
* I disse år oprettedes der [[grupperåd]] i grupperne.<ref>'' | * I disse år oprettedes der [[grupperåd]] i grupperne.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 29</ref> | ||
* [[25. november]]: [[Roverkoret]] stiftedes<ref>''Brændpunkt'' 9/1977 side 309</ref>. | |||
== [[1953]] == | == [[1953]] == | ||
| Linje 220: | Linje 280: | ||
== [[1956]] == | == [[1956]] == | ||
* Korpset arrangerede et stort spejdertattoo på Østerbros Stadion<ref>'' | * Korpset arrangerede et stort spejdertattoo på Østerbros Stadion<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 48</ref> | ||
== [[1957]] == | == [[1957]] == | ||
* [[B-P]]'s 100-års fødselsdag fejredes med bl.a. et stort festspili Odd-Fellowpalæet i København, fælles for alle fire korps<ref>'' | * [[B-P]]'s 100-års fødselsdag fejredes med bl.a. et stort festspili Odd-Fellowpalæet i København, fælles for alle fire korps<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 51</ref>. | ||
* På den [[9. verdensjamboree]] i England blev to danskere - Harald Grut og hans tropsfører Poul Helms fra [[Borgerdydgruppen]] - interwievet af BBC til ca 7 millioner lyttere<ref>'' | * På den [[9. verdensjamboree]] i England blev to danskere - Harald Grut og hans tropsfører Poul Helms fra [[Borgerdydgruppen]] - interwievet af BBC til ca 7 millioner lyttere<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 55 (avisudklip fra Politikens jamboree-redaktion)</ref>. | ||
== [[1958]] == | == [[1958]] == | ||
| Linje 235: | Linje 294: | ||
== [[1960]] == | == [[1960]] == | ||
* 50-års [[korpslejr]] på Moesgård Strand ved Aarhus. Alle deltagerne skulle vandre mod lejren de sidste tre dage op til lejrren - fra en periferi på ca 35 km. På førstedagen var det divisionsvis, men skaren blev større og større jo nærmere man kom lejren<ref>'' | * 50-års [[korpslejr]] på Moesgård Strand ved Aarhus. Alle deltagerne skulle vandre mod lejren de sidste tre dage op til lejrren - fra en periferi på ca 35 km. På førstedagen var det divisionsvis, men skaren blev større og større jo nærmere man kom lejren<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 66</ref> | ||
* For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''. | * For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''. | ||
<!-- | <!-- | ||
| Linje 249: | Linje 308: | ||
== [[1964]] == | == [[1964]] == | ||
--> | |||
== [[1965]] == | == [[1965]] == | ||
* Korpslejr ved Trelleborg 21.-29. juli med et gennemgående vikingetema. Underlejrene var opkaldt efter de gamle bersærker som f.eks. Hildetands Lejr, Fredegods Lejr og Uffes Lejr. <ref>''Spejdernes Magasin'' 1965-6 side 119</ref> | |||
<!-- | |||
== [[1966]] == | == [[1966]] == | ||
| Linje 292: | Linje 351: | ||
== [[1977]] == | == [[1977]] == | ||
--> | |||
== [[1978]] == | == [[1978]] == | ||
* [[LPK]] - landspatruljekonkurrencen - foregår i Atlantis. | |||
<!-- | |||
== [[1979]] == | == [[1979]] == | ||
--> | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | |||
== [[1980]] == | == [[1980]] == | ||
<!-- | |||
== [[1981]] == | == [[1981]] == | ||
| Linje 327: | Linje 387: | ||
== [[1989]] == | == [[1989]] == | ||
--> | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[1990]] == | == [[1990]] == | ||
<!-- | |||
== [[1991]] == | == [[1991]] == | ||
| Linje 357: | Linje 417: | ||
== [[1999]] == | == [[1999]] == | ||
--> | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[2000]] == | == [[2000]] == | ||
<!-- | |||
== [[2001]] == | == [[2001]] == | ||
| Linje 366: | Linje 426: | ||
== [[2002]] == | == [[2002]] == | ||
--> | |||
== [[2003]] == | == [[2003]] == | ||
* De nye distrikter opstod i forbindelse med rådsmøderne i 2003, hvor man nedlagde de gamle distrikter og slog to eller flere divisioner sammen til nye distrikter. | |||
<!-- | |||
== [[2004]] == | == [[2004]] == | ||