KFUM-Spejderne i Danmarks historie: Forskelle mellem versioner

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 Uniformen var et stort emne i begyndelsen. Jens Grane havde tegnet et mærke - en lilje med bogstaverne KFUM, og dette blev broderet af 'interesserede damer'. Men selve uniformen var meget omdiskuteret. Til sidst lod man drengene selv bestemme, og valget faldt på den grønne bluse, spejderhat og skuldersløjfer, selv om det en overgang så ud til at det skulle blive en blå sweater. Den grønne uniform blev første gang båret den 4. marts 1911.
+,
+I en samtale mellem Jens Grane og [[Ove Holm]], gengivet i [[Spejderjul]] 1938, ser de to pionerer tilbage på spejderbevægelsens start i Danmark. Det fremgår, at hvor Ove Holm og hans patrulje kørte patruljesystemet ret stringent, og forholdsvist hurtigt lod medlemmerne af den første patrulje være patruljeledere for flere patruljer, så led det grønne spejderarbejde under at man ikke helt kunne slippe den voksne ledelse i begyndelsen, og først efter ca halvandet år uden synderlig tilgang, indførte man drengepatruljeførerne og den grønne uniform, og så kom der skub i sagerne. Dette gjorde også at man ved deltagelsen i ''Den Første Matabelekrig'' i september 1912 var håbløst bagud i færdigheder<ref>[[Spejderjul]] 1938 side 15: To Pionerer ved Pejsen</ref>.
 == [[1911]] ==
@@ Linje 116: / Linje 118: @@
 == [[1916]] ==
 * [[9. juni]] holdt Hovedbestyrelsen første møde og det længe ventede spejderkorps KFUM-Spejderne var en realitet<ref>25 Grønne Spejderaar side 46</ref>
-* Korpslejr ved Bramsnæsvig.
+* Korpslejr ved Bramsnæsvig. 150 deltagere: 147 fra København og Glostrup, og tre fra provinsen. Det var ca 25% af korpset. Pris: 10 kr.
 <!--
@@ Linje 130: / Linje 132: @@
 {{ÅrstalTOC}}<br/>
 == [[1920]] ==
-* Korpslejr ved Skamlingsbanken
+* Korpslejr ved Skamlingsbanken. Ca 1000 deltagere. Man turde ikke selv stå for 'intendanturen', men lod hærens folk stå for forplejningen. Der var mange oplevelser for spejderne: Både svenske og norske spejdere var med i lejren, og spejderne dannede afspærring i den ene vejside, da Kongen red over grænsen på sin hest.
+== [[1921]] ==
+* I april sluttedes [[FDF]] sammen med [[KFUM-spejderne]]. FDF havde altid været 'egen herre', men med et tæt samarbejde med menighederne og det lokale KFUM. Da spejderarbejdet for alvor tog til i KFUM omkring 1915-1916, fandt man at to kristene ungdomsorganisationer kappedes om drengene. Man prøvede at aftale at man ikke oprettede en KFUM-trop i en by med FDF, men den aftale var svær at styre. Hvor de to organisationer var til stede, var der også problemer med at utilfredse førere og drenge skiftede korps/forbund. Man så at løsningen på alt dette var at slå de to korps sammen. Indførelsen af [[væbneridrætten]] hos FDF i 1919 mentes at gøre forskelle endnu mindre. I løbet af vinteren 1919-1920 forhandlede man sig frem til at man skulle begynde med en sammenslutning ude i kredsene/troppene. Senest to år efter skulle der ende med en korpssammenlægning. Disse midlertidige forhold var ikke holdbare, og man valgt at fremskynde processen ved et møde i oktober.
+* [[30. oktober]] brød de to organisationer det videre samarbejde. Man kunne end ikke blive enige om et navn til den nye konstruktion (KDK - Kristeligt Drenge-Korps var det mest populære, men blev alligevel nedstemt). Som et kuriosum kan nævnes at man i Kolding meget gerne ville samarbejde og skabte en lokal sammenlægning til [[KFUM's Drenge-Forbund]]. Dette forbund holdt sig kørende indtil 1933<ref>http://koldingwiki.dk/index.php?title=Frivilligt_Drenge_Forbund</ref>, hvor det gik ind under KFUM-spejderne.
 <!--
-== [[1921]] ==
 == [[1922]] ==
@@ Linje 144: / Linje 147: @@
 -->
 == [[1925]] ==
-* [[Korpslejr]]  på [[Trelde Næs]] ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet.
+* [[Korpslejr]]  på [[Trelde Næs]] ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. Korpsets bibelplan blev lanceret på lejren.
 == [[1926]] ==
+* 28. februar holdt man en stor fest i Odd-Fellow-palæet for 3000 KFUM-spejdere og FDF'ere. Dele af festen blev transmitteret i radioen.<ref>Danske Drenge 1926#4 side 98</ref>
 * Man løste problemet med de store spejdere ved at indføre [[ridderspejder]]e, hvor andre havde roverspejdere. Ridderarbejdet blev koordineret af [[Riddertinget]].
 * Den første Gilwelltræning afholdtes for tropsførere på [[Godset]] (ved [[Hjortekærlejren]]), der blev skænket KFUM-spejderne allerede i 1913. Der kom senere kurser for ulveførere og RS-førere.
 * [[Spejderjul]] udkom første gang.
 == [[1927]] ==
 * Man indførte divisionschefstævner.
+* [[11. juli]] aflagde [[B-P]] og [[Lady B-P]] et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en [[grønsmutte]] og en [[blåmejse]].
+[[8. juli|8.]] - [[18. juli]] deltog 800 danske spejdere på [[Sveriges Scoutförbundet]]s lejr ved Beatelund/Saltsjöbaden. Jens Hvass ledte det danske kontingent.
 * Bogen ''Patruljesystemet'' udkom.
 * Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan.
@@ Linje 168: / Linje 176: @@
 == [[1930]] ==
 * Der var lige ved 3900 spejdere i korpset. Dertil 119 [[ulveunge]]r. Det lyder ikke af meget, men grenen var ikke anerkendt officielt - det skete først i 1931, så der var kun nogle få grupper, der forsøgte sig frem.
-* [[Korpslejren på Fænø]] i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra [[Norge]], [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[England]], samt en flok [[FDF]]'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; ''Birkebejnerne'' fra 1. div. 2. trop vandt.
+* [[Korpslejren på Fænø]] i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra [[Norge]], [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[England]], samt en flok [[FDF]]'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; ''Birkebejnerne'' fra 1. div. 2. trop vandt. Et nyt begreb så dagens lys på lejren: Lejrkappellanerne.
 == [[1931]] ==
@@ Linje 189: / Linje 197: @@
 == [[1935]] ==
-* Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget.
+* Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, Finland, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget. Lejren bød også på tur til Kullen og Øvelse i Grib Skov, der sluttede med morgenandagt i Frederiksborg Slotsgård..
-* 25-års jubilæum fejredes [[29. september]] med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken, parade og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh.
+* 25-års jubilæum fejredes [[29. september]] med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken med 3000 spejdere, parade på Rosenborg Excercerplads og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh.
 == [[1936]] ==
 * Korpset talte 6425 spejdere i 180 grupper.
 * Landspatruljekonkurrence startede på B-P's fødselsdag. 229 patruljer deltog og æresstanderen vandtes af ''Falkene'' fra Esbjerg ved afslutningsdysten ved Grejsdalen.
+* Der var stævner for [[ridderspejder]]ne rundt om i landet.
+* Ulveturnering på [[Ermelunden]] for Københavns ulve. Der blev etableret flokke rundt om i landet.
 * Korpskontoret flyttede fra Aarhus til København henover sommeren
 * Jens Grane modtog [[Sølvulven]] fra B-P
+* Erik Schwarz tiltrådte som korpssekretær.
 == [[1937]] ==
 * Knap 750 danske spejdere deltog på [[5. verdensjamboree|Verdensjamboreen]] i Vogelsang i [[Holland]]. Der deltog 480 [[DDS]]-spejdere og 250 KFUM-spejdere, og det danske kontingent ledtes af [[Ove Holm]] og [[Kolthoff Nielsen]].
-* Midtjysk lejr ved Hald Sø. Deltagelse tillige fra [[Flensborg]], [[Norge]], [[Sverige]] - og [[København]].
+* Midtjysk lejr ved Hald Sø for 3.,4. og 9. Jyske Division. Deltagelse tillige fra [[Flensborg]], [[Norge]], [[Sverige]] - og Fyn og [[København]].
 * Kongeparade: De fire spejderkorps fejrede kong Christian 10.'s 25 års regeringsjubilæum [[14. maj]] med stor parade på Rosenborg i København med ca 10.000 spejdere. Efter at kongen, [[Frederik 9.|kronprinsen]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsessen]] havde 'skridtet fronten af', holdt KFUM-spejdernes formand en tale.
 * De første [[Rolandlejr]]e blev afholdt. De er opkaldt efter [[Roland Philipps]]
@@ Linje 208: / Linje 218: @@
 * [[RS]]-lejr blev holdt ved Tybrind Vig med mottoet: ''Til dygtiggørelse og til Afgørelse''. 135 [[ridderspejder]]e deltog.
 * B-P besøgte Danmark for [[B-P's besøg i Danmark 1938|sidste gang]]. Han ankom på skibet Orduna sammen med Olave og et par hundrede engelske spejderførere.
-*
+* Ca 1 million hjemløsemærker blev solgt til fordel for kordegn Koefods arbejde for de arbejdsledige i København. I Jylland og på Fyn samlede man ind til et hjem for kronisk syge børn.
+* Drengedagen satte i maj sit præg på København med deltagelse fra YA, UA, KFUM-Spejderne og FDF.
 == [[1939]] ==
-* Mosehuset, korpsets hus ved Høvelte, indviedes. Det skulle primært bruges til førertræning, men også som lejrhytte for københavnske grupper.
+* Mosehuset, korpsets hus ved Høvelte, indviedes. Det skulle primært bruges til førertræning, men også som lejrhytte for københavnske grupper.<!--Hjørnet af Kattehalevej og Falkenhøjvej-->
+* 350 førere deltog i førerstævner rundt om i landet.
 * Henved 4000 ridderspejdere fra 40 lande samledes til [[Rover Moot]] i Skotland.
 * Spejderudstillinger landet over - i København var der spejderlejr for 3000 spejdere på Bellahøj Dyrskueplads med deltagelse fra Sverige, Island, England og Rhodesia. Der var ca 20.000 gæster lørdag eftermiddag.
 * Den første nordiske spejderkonference i Stockholm, hvor spejdercheferne drøftede nordisk samarbejde og spejdernes rolle i samfundet, specielt i de urolige tider.
+* De fire korps grundlagde [[Spejdernes Hjælpekorps]].
 {{ÅrstalTOC}}<br/>
@@ Linje 224: / Linje 237: @@
 * På kongens 70-års fødselsdag 26. september mødte fire spejdere (en fra hvert korps) op på Amalienborg med en fødselsdagshilsen. Senere på dagen kørte kongen gennem byen, og ca 3000 spejdere fra KFUM-spejderne hilste ham på Grønningen. De andre spejderkorps var også fremmødt.
 * Korpsets 30-års fødselsdag var afdæmpet: Gudstjeneste i Grundtvigskirken, spadseretur (march var ikke tilladt) til Emdrupparken, hvor [[Danmarkssamfundet]] overrakte en ny fane til korpset. Der var fest i KB-hallen om aftenen.
+* ''[[Spejderliv]]'' udkom i en gennemrevideret udgave.
 == [[1941]] ==
 * Korpset bestod af 40 divisioner med ialt 270 grupper. 1148 førere, 1053 ridderspejdere, 6336 spejdere og 2799 ulveunger<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>.
 * Korpsets formand: Pastor Chr. Holt, korpssekretærer Vilh. Kolthoff Nielsen og Erik Schwartz
+* 2. landslejr for ridderspejdere blev holdt i Svejtserdalen syd for Aarhus.
 == [[1942]] ==
-* Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref>
+* 6. Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref>. Den sluttede i Grejsdalen i pinsen.
+* Patruljeførerlejr ved Horne Næs <ref>https://arkiv.dk/vis/3800999?fbclid=IwAR23KBBxStxYwrsa8IoJB7rX7puOpBc7RrPus7dxMVJZ0V7LvX_uMKVGZSE</ref>
 * [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.
-* Palle H. Zehngraff afløste Arne Bang Andersen som korpssekretær.
+* Spejderne samlede spildfrugt ind i hele landet.
-<!--
 == [[1943]] ==
--->
+* ''Mosehuset'' fik en tiltrængt udvidelse, så der kunne rummes flere spejdere.
+* Der var flere og flere førere, der blev aktive i modstandsbevægelsen. Det første dødsfald i den forbindelse var [[KFUM-spejdere, der faldt under besættelsen|Niels Erik Vangsted]].
+* Mødeforbud og forsamlingsloft på fem personer fik mange patruljer til at holde møderne i private hjem.
 == [[1944]] ==
 * Man planlagde efterår 1944 at planlægge en [[korpslejr]] ved Gråsten til afholdelse sommeren 1945, men det blev ved tanken.
+* Mosehuset lagde rammer til den første lejr for præster; 27 præster fik et indblik i, hvad KFUM-Spejderliv gik ud på.
+* Efter at tyskerne internerede politiet, var det nu så farligt at færdes om aftenen at patruljemøder blev holdt om eftermiddagen eller om søndagen. Mange førere var væk fra spejderarbejdet, da de var gået under jorden eller fængslet. Det var både i modstandsgrupperne og i Kirkens Front at de var aktive.
 == [[1945]] ==
+[[File:Jswilsonandfloydoles1945.png|thumb|300px|right|[[John S. Wilson]] besøgte Danmark og fortalte om spejderarbejdet rundt i verden. På billedet fra venstre: International commissioner [[Tage Carstensen]], [[Jens Grane]], John S. Wilson, major [[Floyd Oles]] og [[Ove Holm]].]]
 * Landsmøde og Landspatruljeturnering måtte udsættes på grund af Statsbanernes nødkøreplan og begrænsningen i gas- og elektricitetsforbrug. I stedet holdt man ''Korpsets Patruljefejde'', hvor patruljerne skulle løse tre opgaver (tilsendt pr. brev 20/3 (Grønland), 30/3 (knobtavle) og 10/4 (panorama)) og indsende dem inden en måned. Tre patruljer fik 1.-plads, 3 fik 2.-plads og tre fik trediepræmie.
-* [[9. maj]] blev der holdt parade i KFUM's park i Emdrup for KFUM og KFUK's københavnske divisioner. Der var deltagelse af tolv gamle spejdere blandt de engelske faldskærmsjægere, samt den amerikanske major F. Oles, der var spejderleder i USA og i England.
+* [[10. maj]] - Kristi Himmelfartsdag - blev der holdt parade i KFUM's park i Emdrup for KFUM og KFUK's københavnske divisioner. Der var deltagelse af tolv gamle spejdere blandt de engelske faldskærmsjægere, samt den amerikanske major [[Floyd Oles]], der var spejderleder i USA og i England.
 * [[Jens Grane]] fyldte 65 år [[18. maj]], og alle spejdere, ulveunger og ridderspejdere gav hver en 25-øre.
-* Der blev holdt to Gilwell-kurser i løbet af sommeren på Stoksbjerg ved Haslev: Ulvekursus nr. 11 og Spejderkursus nr. 36. Dertil Rolandkursus nr. 15 på Sjælland og Roland 16 i Jylland.
+* [[10. juni]] holdt man befrielsesparade i København med 16.000 deltagere fra 6 ungdomskorps. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge. [[Ove Holm]] bød velkommen til de kongelige gæster (Dronningen, [[Dronning Ingrid|Kronprinsessen]], [[Arveprins Knud|Prins Knud]] og prinsesse Caroline Mathilde), Major [[Floyd Oles]] og fremmødte svenske spejdere. Der blev sunget ''Kong Christian'', en lille [[DUI]]-pige fremsatte en prolog, borgmester Bindslev talte, opvisning med ulveunger, kronprinsessen fik overrakt et ildbor, tale ved Prins Knud og [[Eva Essmann]]. Afslutningssang ''Der er et yndigt land''. Lignende, men mindre arrangementer blev holdt flere steder i provinsen.
-* Korpsets hæderstegn - [[Den Hvide Lilje]] - blev tildelt Proprietær K. Jessen, Ullemose pr. Ollerup.
+* Der blev holdt to Gilwell-kurser i løbet af sommeren på Stoksbjerg ved Haslev: Ulvekursus nr. 11 og Spejderkursus nr. 36. Dertil Rolandkursus nr. 15 på Fladså Banker på Sjælland og Roland 16 i Schweitzerdalen nær Skaade Bakker syd for Aarhus.
-<!--
+* Den anden lejr for præster blev holdt på [[Møgelø]] for 40 præster i alderen 27-68 år. Der blev holdt foredrag og instruktioner, holdt patruljemøder, tropsmøder, tropstur, terrænleg og natøvelse. En enkelt dag lavede deltagerne selv mad: Medisterpølse med sovs og kartofler, og kærnemælkskoldskål ovenpå. Fire dage gik på denne måde, og den sidste dag var der besøg af den lokale biskop, der kom svømmende til øen ...
+* Korpsets hæderstegn - [[Den Hvide Lilje]] - blev tildelt Proprietær K. Jessen, Lærer N.V. Lundby, Major Floyd Oles, civ.ing. Sten Thiel, Christoffer Pedersen og skræddermester M.P. Sørensen.
+* Korpsets hæderstegn - [[Den Grønne Lilje]] - blev tildelt grev [[Folke Bernadotte]].
+* Ulveungerne fik samme korpsmærke som spejderne. Det gamle ulvemærke skulle nu bæres på venstre side af brystet, og kaldtes nu Ømfodsmærket. Korpsmærket skulle bæres på højre side af brystet.
+* Årsstjernerne ændredes; ulveungernes med gul bund bæres på venstre side over ømfodsmærket. Spejdernes, med gul, grøn og rød bund, skulle sidde over venstre brystlomme, mens førernes nu er med blå bund.
+* Korpsmærkerne blev totalt udsolgt i slutningen af året, og da der var problemer med at få fremstillet nye, frigav man 1800 mærker med fejl. Der var byttet om på grøn og rød i lilje og trekant.
+* Lejrpladsen omkring Hjertehøj ved Gråsten, der skulle have været stedet for den næste korpslejr (1946), viste sig for lille. Korpslejren blev derfor rykket til en mark sydøst for Sønderborg.
+* Aldersgrænsen for søspejderne blev sat ned fra 17 til 15 år.
+* Man nedsatte et udvalg til at planlægge førertræning for søspejderarbejdet.
 == [[1946]] ==
+* Korpsets hæderstegn (Den hvide Lilje) er tildelt scoutinstruktør Folke Gottvall, Sverige, og skovrider th. Wellendorf, Rønde.
+* [[1. juni]] - [[16. juni]] afholdtes [[Drengenes Trekamp]] for tredje gang - en dyst mellem FDF, KFUM-Spejderne og KFUMs civile drengearbejde, i samarbejde med KFUMs Idrætsforbund. 1. gang vandt FDF, anden gang spejderne ... Præmie var vandrepokalen ''Kronprins Frederiks Pokal''. Dette år vandt Bregnegaard Gruppe, Gentofte Kommunes Division, KFUM-Spejderne for andet år i træk.
+* Der har i nogle år været søspejderarbejde for ridderspejdere i Odense. Nu har Hovedbestyrelsen vedtaget at der kan drives søspejderarbejde for drengespejdere ([[Væbneren]] 1946#9).
+* Ny korpssekretær i september: Valdemar Damkjær. Han erstattede Erik Birkler. Ny korpsinstruktør i juni: Gaston Jespersen.
+* KFUM-Spejderne har nu endeligt et rigtigt spejderarbejde i gang i Godthåb (Nuuk) i Grønland. I 1942 begyndte man at uddanne en halv snes voksne til ledere, i 1943 holdt man generalforsamling i gruppen, mens drengene først meldte sig ind løbende senere. I 1946 er man nu så langt at man med en fuld gruppe søger om optagelse i korpset<ref>Væbneren 1946#10</ref>.
+* I september holdt man stor spejderudstilling i Aarhus-hallen, arrangeret af KFUM og -K-spejderne. Der var parade med 3000 grønne spejdere, og 20.000 gæster besøgte udstillingen.<ref>Væbneren 1946#11</ref>
+* Efter 12-13 års tjeneste på KFUM-Spejdernes Depot afgik Frithiof Sørensen som direktør. Han afløstes af Knud Aage Nielsen.
+* Ved mønstringen i maj talte korpset 16476 spejdere og ulveunger, næsten 2400 mere end året før<ref>Væbneren, mønstring, 1946#8</ref>
 == [[1947]] ==
+* Der var planlagt RS-landslejr 6. - 12. juli på Himmelbjerg-egnen.
+<!--
 == [[1948]] ==
 -->
@@ Linje 269: / Linje 302: @@
 * Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check!
 * Medlemstallet var i maj 15.108 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|metodistspejderne]]s division<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386</ref>.
+* Man holdt landspatruljeturnering på [[Sletten]] i maj måned. Glenterne, Hørsholm vandt. Turneringen var med indianertema.
 * Korpsets medlemsblad, ''[[Væbneren]]'', indgik i det kontingent, grupperne betalte til korpset. Det betød at de mange spejdere, der ikke abonnerede på bladet, nu fik info fra, og følte sig som medlem af korpset, og ikke kun af gruppen.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 28</ref>
 == [[1952]] ==
 * I disse år oprettedes der [[grupperåd]] i grupperne.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 29</ref>
-* [[25. november]]: [[Roverkoret]] stiftedes<ref>''Brændpunkt'' 9/1977 side 309</ref>.
+* [[25. november]]: [[Roverkoret]] blev stiftet<ref>''Brændpunkt'' 9/1977 side 309</ref>.
+* I ''[[Væbneren]]'' 1952-10 skriver spejderchefen at der nu er grønne troppe i Flensborg, Sønder Brarup, Husum, Nibøl og Læk, allesammen i Sydslesvig.
 == [[1953]] ==
+* 9, marts - 4. maj var der landslotteri.
 * [[27. september]] indviedes [[Gilwellhytten]] på [[Houens Odde]].
-<!--
+* Der er nu tre grønne grupper i Grønland: Erik den Røde i Julianehåb (Qaqortoq) og en gruppe i Angmagsalik (Tasiilaq) - begge nye i 1952-53 og så en eksisterende i Godthåb (Nuuk)<ref>Væbneren 1953-10</ref>
 == [[1954]] ==
 * I efteråret holdt korpset den store 'bogindsamling', hvor spejderne drog til (bøge)skovs og fejede de små trekantede nødder sammen til udsåning i skovvæsenet.
@@ Linje 295: / Linje 331: @@
 == [[1959]] ==
--->
 {{ÅrstalTOC}}<br/>
 == [[1960]] ==
-* 50-års [[korpslejr]] på Moesgård Strand ved Aarhus. Alle deltagerne skulle vandre mod lejren de sidste tre dage op til lejrren - fra en periferi på ca 35 km. På førstedagen var det divisionsvis, men skaren blev større og større jo nærmere man kom lejren<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 66</ref>
+* 50-års [[korpslejr]] på Moesgård Strand ved Aarhus. Alle deltagerne skulle vandre mod lejren de sidste tre dage op til lejren - fra en periferi på ca 35 km. På førstedagen var det divisionsvis, men skaren blev større og større jo nærmere man kom lejren<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 66</ref>
 * For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''.
 <!--
@@ Linje 307: / Linje 343: @@
 == [[1962]] ==
+-->
 == [[1963]] ==
@@ Linje 312: / Linje 349: @@
 == [[1964]] ==
+* 12. Landspatruljekonkurrence
+* 26. oktober var der orkesterstævne i Kolding med deltagelse fra Vejle, Assens, Islev, Sjølund, Kolding, Tylstrup, Lyngby og Solrød. Man savnede deltagelse fra bl.a. Hjørring, Løgumkloser og Odense.
--->
 == [[1965]] ==
 * Korpslejr ved Trelleborg 21.-29. juli med et gennemgående vikingetema. Underlejrene var opkaldt efter de gamle bersærker som f.eks. Hildetands Lejr, Fredegods Lejr og Uffes Lejr. <ref>''Spejdernes Magasin'' 1965-6 side 119</ref>
-<!--
+* En spejder og en tropsfører fra V. Hvidovre omkom i juni måned i en snestorm i de norske fjelde<ref>Væbneren nr 7/1965</ref>
+* Efter korpslejren, hvor ''pioneråret'' sluttede, begyndte ''Ta-på-tur-året'' i korpset.
 == [[1966]] ==
+''Ta-på-tur-året'' sluttede med udgangen af juli.
 == [[1967]] ==
+<!--
 == [[1968]] ==
@@ Linje 483: / Linje 523: @@
 {{ÅrstalTOC}}<br/>
 == [[2020]] ==
+-->
 == [[2021]] ==
+En gennemgribende omarbejdet ''[[Spejderliv]]'' udkom i september.
 == [[2022]] ==
+<!--
 == [[2023]] ==

Anonym

Søg

KFUM-Spejderne i Danmarks historie: Forskelle mellem versioner

KFUM-Spejderne i Danmarks historie (vis kildekode)

Versionen fra 2. jan. 2024, 22:52

Navigation

Wikiværktøjer

Sideværktøjer