23.036
redigeringer
KFUM-Spejderne i Danmarks historie: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
KFUM-Spejderne i Danmarks historie (vis kildekode)
Versionen fra 2. jan. 2024, 22:52
, for 4 måneder siden→1926
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1960) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1926) |
||
| (29 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Uniformen var et stort emne i begyndelsen. Jens Grane havde tegnet et mærke - en lilje med bogstaverne KFUM, og dette blev broderet af 'interesserede damer'. Men selve uniformen var meget omdiskuteret. Til sidst lod man drengene selv bestemme, og valget faldt på den grønne bluse, spejderhat og skuldersløjfer, selv om det en overgang så ud til at det skulle blive en blå sweater. Den grønne uniform blev første gang båret den 4. marts 1911. | Uniformen var et stort emne i begyndelsen. Jens Grane havde tegnet et mærke - en lilje med bogstaverne KFUM, og dette blev broderet af 'interesserede damer'. Men selve uniformen var meget omdiskuteret. Til sidst lod man drengene selv bestemme, og valget faldt på den grønne bluse, spejderhat og skuldersløjfer, selv om det en overgang så ud til at det skulle blive en blå sweater. Den grønne uniform blev første gang båret den 4. marts 1911. | ||
, | |||
I en samtale mellem Jens Grane og [[Ove Holm]], gengivet i [[Spejderjul]] 1938, ser de to pionerer tilbage på spejderbevægelsens start i Danmark. Det fremgår, at hvor Ove Holm og hans patrulje kørte patruljesystemet ret stringent, og forholdsvist hurtigt lod medlemmerne af den første patrulje være patruljeledere for flere patruljer, så led det grønne spejderarbejde under at man ikke helt kunne slippe den voksne ledelse i begyndelsen, og først efter ca halvandet år uden synderlig tilgang, indførte man drengepatruljeførerne og den grønne uniform, og så kom der skub i sagerne. Dette gjorde også at man ved deltagelsen i ''Den Første Matabelekrig'' i september 1912 var håbløst bagud i færdigheder<ref>[[Spejderjul]] 1938 side 15: To Pionerer ved Pejsen</ref>. | |||
== [[1911]] == | == [[1911]] == | ||
| Linje 131: | Linje 133: | ||
== [[1920]] == | == [[1920]] == | ||
* Korpslejr ved Skamlingsbanken. Ca 1000 deltagere. Man turde ikke selv stå for 'intendanturen', men lod hærens folk stå for forplejningen. Der var mange oplevelser for spejderne: Både svenske og norske spejdere var med i lejren, og spejderne dannede afspærring i den ene vejside, da Kongen red over grænsen på sin hest. | * Korpslejr ved Skamlingsbanken. Ca 1000 deltagere. Man turde ikke selv stå for 'intendanturen', men lod hærens folk stå for forplejningen. Der var mange oplevelser for spejderne: Både svenske og norske spejdere var med i lejren, og spejderne dannede afspærring i den ene vejside, da Kongen red over grænsen på sin hest. | ||
== [[1921]] == | |||
* I april sluttedes [[FDF]] sammen med [[KFUM-spejderne]]. FDF havde altid været 'egen herre', men med et tæt samarbejde med menighederne og det lokale KFUM. Da spejderarbejdet for alvor tog til i KFUM omkring 1915-1916, fandt man at to kristene ungdomsorganisationer kappedes om drengene. Man prøvede at aftale at man ikke oprettede en KFUM-trop i en by med FDF, men den aftale var svær at styre. Hvor de to organisationer var til stede, var der også problemer med at utilfredse førere og drenge skiftede korps/forbund. Man så at løsningen på alt dette var at slå de to korps sammen. Indførelsen af [[væbneridrætten]] hos FDF i 1919 mentes at gøre forskelle endnu mindre. I løbet af vinteren 1919-1920 forhandlede man sig frem til at man skulle begynde med en sammenslutning ude i kredsene/troppene. Senest to år efter skulle der ende med en korpssammenlægning. Disse midlertidige forhold var ikke holdbare, og man valgt at fremskynde processen ved et møde i oktober. | |||
* [[30. oktober]] brød de to organisationer det videre samarbejde. Man kunne end ikke blive enige om et navn til den nye konstruktion (KDK - Kristeligt Drenge-Korps var det mest populære, men blev alligevel nedstemt). Som et kuriosum kan nævnes at man i Kolding meget gerne ville samarbejde og skabte en lokal sammenlægning til [[KFUM's Drenge-Forbund]]. Dette forbund holdt sig kørende indtil 1933<ref>http://koldingwiki.dk/index.php?title=Frivilligt_Drenge_Forbund</ref>, hvor det gik ind under KFUM-spejderne. | |||
<!-- | <!-- | ||
== [[1922]] == | == [[1922]] == | ||
| Linje 144: | Linje 147: | ||
--> | --> | ||
== [[1925]] == | == [[1925]] == | ||
* [[Korpslejr]] på [[Trelde Næs]] ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. Korpsets bibelplan blev lanceret på lejren. | * [[Korpslejr]] på [[Trelde Næs]] ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. Korpsets bibelplan blev lanceret på lejren. | ||
== [[1926]] == | == [[1926]] == | ||
* 28. februar holdt man en stor fest i Odd-Fellow-palæet for 3000 KFUM-spejdere og FDF'ere. Dele af festen blev transmitteret i radioen.<ref>Danske Drenge 1926#4 side 98</ref> | |||
* Man løste problemet med de store spejdere ved at indføre [[ridderspejder]]e, hvor andre havde roverspejdere. Ridderarbejdet blev koordineret af [[Riddertinget]]. | * Man løste problemet med de store spejdere ved at indføre [[ridderspejder]]e, hvor andre havde roverspejdere. Ridderarbejdet blev koordineret af [[Riddertinget]]. | ||
* Den første Gilwelltræning afholdtes for tropsførere på [[Godset]] (ved [[Hjortekærlejren]]), der blev skænket KFUM-spejderne allerede i 1913. Der kom senere kurser for ulveførere og RS-førere. | * Den første Gilwelltræning afholdtes for tropsførere på [[Godset]] (ved [[Hjortekærlejren]]), der blev skænket KFUM-spejderne allerede i 1913. Der kom senere kurser for ulveførere og RS-førere. | ||
* [[Spejderjul]] udkom første gang. | * [[Spejderjul]] udkom første gang. | ||
== [[1927]] == | == [[1927]] == | ||
* Man indførte divisionschefstævner. | * Man indførte divisionschefstævner. | ||
* [[11. juli]] aflagde [[B-P]] og [[Lady B-P]] et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en [[grønsmutte]] og en [[blåmejse]]. | |||
[[8. juli|8.]] - [[18. juli]] deltog 800 danske spejdere på [[Sveriges Scoutförbundet]]s lejr ved Beatelund/Saltsjöbaden. Jens Hvass ledte det danske kontingent. | |||
* Bogen ''Patruljesystemet'' udkom. | * Bogen ''Patruljesystemet'' udkom. | ||
* Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan. | * Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan. | ||
| Linje 236: | Linje 244: | ||
== [[1942]] == | == [[1942]] == | ||
* 6. Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref>. Den sluttede i Grejsdalen i pinsen. | * 6. Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref>. Den sluttede i Grejsdalen i pinsen. | ||
* Patruljeførerlejr ved Horne Næs <ref>https://arkiv.dk/vis/3800999?fbclid=IwAR23KBBxStxYwrsa8IoJB7rX7puOpBc7RrPus7dxMVJZ0V7LvX_uMKVGZSE</ref> | |||
* [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen. | * [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen. | ||
* Spejderne samlede spildfrugt ind i hele landet. | * Spejderne samlede spildfrugt ind i hele landet. | ||
| Linje 263: | Linje 272: | ||
* Aldersgrænsen for søspejderne blev sat ned fra 17 til 15 år. | * Aldersgrænsen for søspejderne blev sat ned fra 17 til 15 år. | ||
* Man nedsatte et udvalg til at planlægge førertræning for søspejderarbejdet. | * Man nedsatte et udvalg til at planlægge førertræning for søspejderarbejdet. | ||
== [[1946]] == | == [[1946]] == | ||
* Korpsets hæderstegn (Den hvide Lilje) er tildelt scoutinstruktør Folke Gottvall, Sverige, og skovrider th. Wellendorf, Rønde. | |||
* [[1. juni]] - [[16. juni]] afholdtes [[Drengenes Trekamp]] for tredje gang - en dyst mellem FDF, KFUM-Spejderne og KFUMs civile drengearbejde, i samarbejde med KFUMs Idrætsforbund. 1. gang vandt FDF, anden gang spejderne ... Præmie var vandrepokalen ''Kronprins Frederiks Pokal''. Dette år vandt Bregnegaard Gruppe, Gentofte Kommunes Division, KFUM-Spejderne for andet år i træk. | |||
* Der har i nogle år været søspejderarbejde for ridderspejdere i Odense. Nu har Hovedbestyrelsen vedtaget at der kan drives søspejderarbejde for drengespejdere ([[Væbneren]] 1946#9). | |||
* Ny korpssekretær i september: Valdemar Damkjær. Han erstattede Erik Birkler. Ny korpsinstruktør i juni: Gaston Jespersen. | |||
* KFUM-Spejderne har nu endeligt et rigtigt spejderarbejde i gang i Godthåb (Nuuk) i Grønland. I 1942 begyndte man at uddanne en halv snes voksne til ledere, i 1943 holdt man generalforsamling i gruppen, mens drengene først meldte sig ind løbende senere. I 1946 er man nu så langt at man med en fuld gruppe søger om optagelse i korpset<ref>Væbneren 1946#10</ref>. | |||
* I september holdt man stor spejderudstilling i Aarhus-hallen, arrangeret af KFUM og -K-spejderne. Der var parade med 3000 grønne spejdere, og 20.000 gæster besøgte udstillingen.<ref>Væbneren 1946#11</ref> | |||
* Efter 12-13 års tjeneste på KFUM-Spejdernes Depot afgik Frithiof Sørensen som direktør. Han afløstes af Knud Aage Nielsen. | |||
* Ved mønstringen i maj talte korpset 16476 spejdere og ulveunger, næsten 2400 mere end året før<ref>Væbneren, mønstring, 1946#8</ref> | |||
== [[1947]] == | == [[1947]] == | ||
* Der var planlagt RS-landslejr 6. - 12. juli på Himmelbjerg-egnen. | |||
<!-- | |||
== [[1948]] == | == [[1948]] == | ||
--> | --> | ||
| Linje 286: | Linje 302: | ||
* Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check! | * Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check! | ||
* Medlemstallet var i maj 15.108 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|metodistspejderne]]s division<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386</ref>. | * Medlemstallet var i maj 15.108 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|metodistspejderne]]s division<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386</ref>. | ||
* Man holdt landspatruljeturnering på [[Sletten]] i maj måned. Glenterne, Hørsholm vandt. Turneringen var med indianertema. | |||
* Korpsets medlemsblad, ''[[Væbneren]]'', indgik i det kontingent, grupperne betalte til korpset. Det betød at de mange spejdere, der ikke abonnerede på bladet, nu fik info fra, og følte sig som medlem af korpset, og ikke kun af gruppen.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 28</ref> | * Korpsets medlemsblad, ''[[Væbneren]]'', indgik i det kontingent, grupperne betalte til korpset. Det betød at de mange spejdere, der ikke abonnerede på bladet, nu fik info fra, og følte sig som medlem af korpset, og ikke kun af gruppen.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 28</ref> | ||
| Linje 291: | Linje 308: | ||
* I disse år oprettedes der [[grupperåd]] i grupperne.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 29</ref> | * I disse år oprettedes der [[grupperåd]] i grupperne.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 29</ref> | ||
* [[25. november]]: [[Roverkoret]] blev stiftet<ref>''Brændpunkt'' 9/1977 side 309</ref>. | * [[25. november]]: [[Roverkoret]] blev stiftet<ref>''Brændpunkt'' 9/1977 side 309</ref>. | ||
* I ''[[Væbneren]]'' 1952-10 skriver spejderchefen at der nu er grønne troppe i Flensborg, Sønder Brarup, Husum, Nibøl og Læk, allesammen i Sydslesvig. | |||
== [[1953]] == | == [[1953]] == | ||
* 9, marts - 4. maj var der landslotteri. | |||
* [[27. september]] indviedes [[Gilwellhytten]] på [[Houens Odde]]. | * [[27. september]] indviedes [[Gilwellhytten]] på [[Houens Odde]]. | ||
< | * Der er nu tre grønne grupper i Grønland: Erik den Røde i Julianehåb (Qaqortoq) og en gruppe i Angmagsalik (Tasiilaq) - begge nye i 1952-53 og så en eksisterende i Godthåb (Nuuk)<ref>Væbneren 1953-10</ref> | ||
== [[1954]] == | == [[1954]] == | ||
* I efteråret holdt korpset den store 'bogindsamling', hvor spejderne drog til (bøge)skovs og fejede de små trekantede nødder sammen til udsåning i skovvæsenet. | * I efteråret holdt korpset den store 'bogindsamling', hvor spejderne drog til (bøge)skovs og fejede de små trekantede nødder sammen til udsåning i skovvæsenet. | ||
| Linje 312: | Linje 331: | ||
== [[1959]] == | == [[1959]] == | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[1960]] == | == [[1960]] == | ||
* 50-års [[korpslejr]] på Moesgård Strand ved Aarhus. Alle deltagerne skulle vandre mod lejren de sidste tre dage op til | * 50-års [[korpslejr]] på Moesgård Strand ved Aarhus. Alle deltagerne skulle vandre mod lejren de sidste tre dage op til lejren - fra en periferi på ca 35 km. På førstedagen var det divisionsvis, men skaren blev større og større jo nærmere man kom lejren<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 66</ref> | ||
* For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''. | * For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''. | ||
<!-- | <!-- | ||
| Linje 331: | Linje 350: | ||
== [[1964]] == | == [[1964]] == | ||
* 12. Landspatruljekonkurrence | * 12. Landspatruljekonkurrence | ||
* 26. oktober var der orkesterstævne i Kolding med deltagelse fra Vejle, Assens, Islev, Sjølund, Kolding, Tylstrup, Lyngby og Solrød. Man savnede deltagelse fra bl.a. Hjørring, Løgumkloser og Odense. | |||
== [[1965]] == | == [[1965]] == | ||
* Korpslejr ved Trelleborg 21.-29. juli med et gennemgående vikingetema. Underlejrene var opkaldt efter de gamle bersærker som f.eks. Hildetands Lejr, Fredegods Lejr og Uffes Lejr. <ref>''Spejdernes Magasin'' 1965-6 side 119</ref> | * Korpslejr ved Trelleborg 21.-29. juli med et gennemgående vikingetema. Underlejrene var opkaldt efter de gamle bersærker som f.eks. Hildetands Lejr, Fredegods Lejr og Uffes Lejr. <ref>''Spejdernes Magasin'' 1965-6 side 119</ref> | ||
< | * En spejder og en tropsfører fra V. Hvidovre omkom i juni måned i en snestorm i de norske fjelde<ref>Væbneren nr 7/1965</ref> | ||
* Efter korpslejren, hvor ''pioneråret'' sluttede, begyndte ''Ta-på-tur-året'' i korpset. | |||
== [[1966]] == | == [[1966]] == | ||
''Ta-på-tur-året'' sluttede med udgangen af juli. | |||
== [[1967]] == | == [[1967]] == | ||
<!-- | |||
== [[1968]] == | == [[1968]] == | ||
| Linje 501: | Linje 523: | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[2020]] == | == [[2020]] == | ||
--> | |||
== [[2021]] == | == [[2021]] == | ||
En gennemgribende omarbejdet ''[[Spejderliv]]'' udkom i september. | |||
== [[2022]] == | == [[2022]] == | ||
<!-- | |||
== [[2023]] == | == [[2023]] == | ||
