Rover: Forskelle mellem versioner

En '''rover''' er en spejder i enten [[KFUM-Spejderne]], [[De Gule Spejdere]] eller [[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]] (her er pigerne [[ranger]]e), der er 17 år eller ældre. I denne [[aldersgrupper|aldersgruppe]] hedder man noget andet i andre korps:

* DDS havde også [[rover (DDS)|rover]]e indtil sammenslutningen med [[DDP]] i 1973.

Problematikken havde været der nogle år - hvad skulle spejderne gøre når de var for gamle (15 år) til at være spejdere? De var for unge til at være ledere. I [[1918]] udkom ''(provisional) Rules for Roverscouts''<ref>http://www.thedump.scoutscan.com/pr4rs1918.pdf</ref> i England, og her gav man de ældre spejdere muligheden for en sameksistens med deres spejdergruppe, idet de forudsættes at videreuddanne sig i spejderemner og indgå som instruktør i troppen i enkelte discipliner. En af tankerne bag - bemærk årstallet - var også at der skulle kunne beholdes en faglighed i troppen mens størsteparten af tropsførerne var ved fronten i første verdenskrig, samt en opsamlingsmulighed for de, der har været spejdere engang, og som nu vender tilbage fra krigen. Ud over disse indledende tanker, indeholder bogen (hæftet) vejledning i roverens rolle i spejdergruppen, hvorledes roverafdelingen er opbygget, forhold omkring søspejdere og om uniformen; roveren skulle ikke bære duelighedstegn, men en slags riddersnor, der med sin farve antydede, hvilket hovedområde roveren havde specialiseret sig i. Man anbefalede at der ved troppen var en 'roverhule' - et lokale hvor kun roverne kommer, og som kunne anvendes daglig. Lone Rovers - rovere, der er alene i deres gruppe - skulle tilknyttes nærmeste roverklan ved en anden spejdergruppe til der kunne dannes en klan i egen gruppe.

Man rykkede næsten automatisk op som rover - men reglerne blev ændret i 1946<ref> Spejdersport 3/1946 s52</ref>, hvor der skulle en ansøgning til, og da [[Bloddonorerne i Danmark|bloddonorkorpset]] manglede donorer, blev det et krav at nye rovere blev bloddonorer eller udførte lignende tjeneste: