Anonym

Spejdernes Hjælpekorps: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki

Spejdernes Hjælpekorps (vis kildekode)

Versionen fra 22. nov. 2020, 19:07

1.007 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
indsatser mm
VisueltWikitekst
(indsatser mm)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Spejderneshjælpekorps.png|thumb|right|Armbind fra Spejdernes Hjælpekorps]].
[[Fil:Spejderneshjælpekorps.png|thumb|right|Armbind fra Spejdernes Hjælpekorps]].
[[Fil:Beredskabsmærket.jpg|thumb|right|Beredskabsmærket. Det skulle sys på uniformen over højre brystlomme.]]
[[Fil:Beredskabsmærket.jpg|thumb|right|Beredskabsmærket. Det skulle sys på uniformen over højre brystlomme.]]
'''Spejdernes Hjælpekorps''' var et særligt korps der blev etableret [[31. august]] [[1939]], i forbindelse med anden verdenskrigs udbrud, da socialministeriet anmodede om [[spejder]]nes hjælp. I begyndelsen var det 'blot' en forespørgsel om støtte til en eventuel evakuering af blinde, døvstumme og invalide<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>, og to dage efter var der tilsagn fra 300 spejdere. Da arbejdsindsatsen gerne skulle være behørigt koordineret, dannedes et udvalg til det samme, med repræsentanter fra de 4 spejderkorps:
'''Spejdernes Hjælpekorps''' var et særligt korps der blev etableret [[1. september]] [[1939]], i forbindelse med anden verdenskrigs udbrud, da socialministeriet anmodede om [[spejder]]nes hjælp. I begyndelsen var det 'blot' en forespørgsel om støtte til en eventuel evakuering af blinde, døvstumme og invalide<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>, og to dage efter var der tilsagn fra 300 spejdere. Da arbejdsindsatsen gerne skulle være behørigt koordineret, dannedes et udvalg til det samme, med repræsentanter fra de 4 spejderkorps:
* [[Inger Buchardt]], korpssekretær i [[KFUK-Spejderne]]
* [[Inger Buchardt]], korpssekretær i [[KFUK-Spejderne]]
* [[Märtha Stjärnswärd‎]], [[Det Danske Pigespejderkorps]]
* [[Märtha Stjärnswärd‎]], [[Det Danske Pigespejderkorps]]
Linje 33: Linje 33:


Hvis en spejder blev indkaldt til militær værnepligt eller til civilbeskyttelsestjeneste, udtrådte denne af Spejdernes Hjælpekorps. Men blev spejderen udpeget til f.eks. husvagt ved borgerligt ombud, kunne han/hun søge fritagelse herfor under henvisning til medlemskab af hjælpekorpset.
Hvis en spejder blev indkaldt til militær værnepligt eller til civilbeskyttelsestjeneste, udtrådte denne af Spejdernes Hjælpekorps. Men blev spejderen udpeget til f.eks. husvagt ved borgerligt ombud, kunne han/hun søge fritagelse herfor under henvisning til medlemskab af hjælpekorpset.
I Helsingør gjorde spejderne så stor indsats at Luftværnsforeningens Meldetjeneste helt overlod meldetjenesten til spejderne<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>.
 


I [[1941]] var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. Nogle kilder nævner at korpset var dannet af spejdere fra [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] og [[KFUM-spejderne]], men de allerfleste kilder skriver at det var alle korps.
I [[1941]] var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. Nogle kilder nævner at korpset var dannet af spejdere fra [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] og [[KFUM-spejderne]], men de allerfleste kilder skriver at det var alle korps.


Korpsets medlemmer var inddelt i 3 grupper: Gruppe I var spejdere, der stod til rådighed for Brandvæsen. politi, sanitetstjeneste og Teknisk tjeneste. Gruppe II stod til rådighed for frivillige hjælpeorganer - f. eks. ''Danske Kvinders Beredskab'', og gruppe III var reserven.
== Eksempler på indsatser ==
* I Helsingør gjorde spejderne så stor indsats at Luftværnsforeningens Meldetjeneste helt overlod meldetjenesten til spejderne<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>.
* Ved 4.juli-katastrofen i Aarhus havn<ref>[https://da.wikipedia.org/wiki/4._juli-ulykken_p%C3%A5_Aarhus_Havn]</ref><ref>[https://aarhuswiki.dk/wiki/4._juli_katastrofen]</ref> eksploderede en tysk ammunitionslægter. Der var så mange, der blev såret af glas at hverken ambulancer eller læger slog til. Medlemmer af Spejdernes Hjælpekorps trådte til med førstehjælp og som hjælpere ved tilflugtsrum, da der blev blæst luftalarm for at få folk væk fra gaderne - der lå ueksploderet ammunition mange steder i byen. Bloddonorkorpset kom også i brug denne tragiske dag<ref>Spejdernes Magasin 7/1944 side 101</ref>.
* I forbindelse med folkestrejken i København 1. juli 1944 blev byen belejret af besættelsesmagten og der blev indført undtagelsestilstand. Mange rejsende kom i knibe da togene stoppede i Glostrup og folk måtte selv finde ud af at komme videre. Socialtjenesten, Danske Kvinders Beredskab og Spejdernes Hjælpekorps arrangerede overnatning og bespisning på skolen til ca 80 personer. Dagen efter var det 300, da mange havde fået lov til at forlade byen for at skaffe mad, men de fik ikke lov til at komme ind igen. Der var ca 40 spejdere i sving fra DDS, DDP og KFUM-Spejderne<ref>Spejdernes Magasin 7/1944 side 101-102</ref>.
=== Tvivl om etableringsår ===
=== Tvivl om etableringsår ===
Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. ''Spejderminder'' - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad ''Sct. Georg'' med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde. Andre skrifter fra Gilderne siger ligeledes 1939<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>.
Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. ''Spejderminder'' - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad ''Sct. Georg'' med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde. Andre skrifter fra Gilderne siger ligeledes 1939<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>.
Linje 44: Linje 46:
[[Svend Ranvig]] angiver i ''Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973'' at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes [[Spejdernes Ordonnanskorps]] i 1940 med [[Jens Hvass]] som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af [[Gunnar Ipsen]] fra KFUM-spejderne.  
[[Svend Ranvig]] angiver i ''Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973'' at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes [[Spejdernes Ordonnanskorps]] i 1940 med [[Jens Hvass]] som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af [[Gunnar Ipsen]] fra KFUM-spejderne.  


Politikens årbog ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 (s. 289) angiver 1. september 1939 som etableringsdagen. det lille hæfte ''Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps'' (1942) angiver 1. september 1939, og må så anses for den mest troværdige kilde.
Politikens årbog ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 (s. 289) angiver 1. september 1939 som etableringsdagen. Det lille hæfte ''Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps'' (1942) angiver 1. september 1939, og må så anses for den mest troværdige kilde.


Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940.
Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940.
Hentet fra "http://da.scoutwiki.org/Speciel:MobileDiff/65963"
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.