23.035
redigeringer
Spejdernes Hjælpekorps: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
detaljer fra FDF
Jørgen (diskussion | bidrag) (indsatser mm) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (detaljer fra FDF) |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Korpsets formål var at ''yde spejderassisstance i henhold til anmodning fra kompetent, offentlig myndighed.''<ref>Politikens ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 side 289</ref> | Korpsets formål var at ''yde spejderassisstance i henhold til anmodning fra kompetent, offentlig myndighed.''<ref>Politikens ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 side 289</ref> | ||
Ifølge ''FDF under besættelsen - Randers 1940-1945'' var der også FDF'ere med i hjælpekorpset, i hvertfald i Randers, hvor alle ungdomskorpsene kom med - FDF fra 21. september 1942, og Epworth-spejderne 29. oktober 1942. Aktiviteten i hjælpekorpset i Randers var så høj at der var tid til modstandsarbejde også. <ref>''FDF under besættelsen - Randers 1940-1945'' side 59-63</ref>. | |||
Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | ||
| Linje 14: | Linje 16: | ||
Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: ''Spejdernes Hjælpekorps'' samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog [[FDF]]erne i arbejdet. | Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: ''Spejdernes Hjælpekorps'' samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog [[FDF]]erne i arbejdet. | ||
Da man ikke på forhånd kendte arbejdsopgaverne i detaljer, og slet ikke besættelsens videre forløb, blev spejderne nødt til at skrive under på at de vidste at tjenesten i hjælpekorpset kunne komme til at medføre farlige opgaver, og at de var klar over at de kunne risikere at miste livet herved. | |||
== Hjælpeområder == | == Hjælpeområder == | ||
| Linje 41: | Linje 45: | ||
* Ved 4.juli-katastrofen i Aarhus havn<ref>[https://da.wikipedia.org/wiki/4._juli-ulykken_p%C3%A5_Aarhus_Havn]</ref><ref>[https://aarhuswiki.dk/wiki/4._juli_katastrofen]</ref> eksploderede en tysk ammunitionslægter. Der var så mange, der blev såret af glas at hverken ambulancer eller læger slog til. Medlemmer af Spejdernes Hjælpekorps trådte til med førstehjælp og som hjælpere ved tilflugtsrum, da der blev blæst luftalarm for at få folk væk fra gaderne - der lå ueksploderet ammunition mange steder i byen. Bloddonorkorpset kom også i brug denne tragiske dag<ref>Spejdernes Magasin 7/1944 side 101</ref>. | * Ved 4.juli-katastrofen i Aarhus havn<ref>[https://da.wikipedia.org/wiki/4._juli-ulykken_p%C3%A5_Aarhus_Havn]</ref><ref>[https://aarhuswiki.dk/wiki/4._juli_katastrofen]</ref> eksploderede en tysk ammunitionslægter. Der var så mange, der blev såret af glas at hverken ambulancer eller læger slog til. Medlemmer af Spejdernes Hjælpekorps trådte til med førstehjælp og som hjælpere ved tilflugtsrum, da der blev blæst luftalarm for at få folk væk fra gaderne - der lå ueksploderet ammunition mange steder i byen. Bloddonorkorpset kom også i brug denne tragiske dag<ref>Spejdernes Magasin 7/1944 side 101</ref>. | ||
* I forbindelse med folkestrejken i København 1. juli 1944 blev byen belejret af besættelsesmagten og der blev indført undtagelsestilstand. Mange rejsende kom i knibe da togene stoppede i Glostrup og folk måtte selv finde ud af at komme videre. Socialtjenesten, Danske Kvinders Beredskab og Spejdernes Hjælpekorps arrangerede overnatning og bespisning på skolen til ca 80 personer. Dagen efter var det 300, da mange havde fået lov til at forlade byen for at skaffe mad, men de fik ikke lov til at komme ind igen. Der var ca 40 spejdere i sving fra DDS, DDP og KFUM-Spejderne<ref>Spejdernes Magasin 7/1944 side 101-102</ref>. | * I forbindelse med folkestrejken i København 1. juli 1944 blev byen belejret af besættelsesmagten og der blev indført undtagelsestilstand. Mange rejsende kom i knibe da togene stoppede i Glostrup og folk måtte selv finde ud af at komme videre. Socialtjenesten, Danske Kvinders Beredskab og Spejdernes Hjælpekorps arrangerede overnatning og bespisning på skolen til ca 80 personer. Dagen efter var det 300, da mange havde fået lov til at forlade byen for at skaffe mad, men de fik ikke lov til at komme ind igen. Der var ca 40 spejdere i sving fra DDS, DDP og KFUM-Spejderne<ref>Spejdernes Magasin 7/1944 side 101-102</ref>. | ||
=== Tvivl om etableringsår | * Burmeister og Wain var Københavns første luftbombardement 27. januar 1943, og det var ilddåben for Spejdernes Hjælpekorps. I [[Spejdernes Magasin (blad)]] april 1943 beskrives indsatsen som assistance ved brandslukning, meldetjeneste og tilsyn med lejligheder nær brandstederne for antændelse samt hjælp til afspærring ved bortsprængning af forsagere. | ||
== Ophævelse == | |||
Efter krigens afslutning blev Spejdernes Hjælpekorps stillet i bero, men blev ikke egentlig ophævet<ref>Spejdersport 1/1946</ref> før ? Tidligst i løbet af 1946. | |||
== Tvivl om etableringsår == | |||
Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. ''Spejderminder'' - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad ''Sct. Georg'' med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde. Andre skrifter fra Gilderne siger ligeledes 1939<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>. | Der er modstridende oplysninger i kilderne om, hvornår korpset blev etableret. ''Spejderminder'' - en bog om spejderarbejdets første 40-50 år med indlæg fra alle korps, angiver 1939. Det samme gør Juninummeret 2010 af Sct. Georgs Gildernes blad ''Sct. Georg'' med Sønderjysk Spejdermuseum som kilde. Andre skrifter fra Gilderne siger ligeledes 1939<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>. | ||
| Linje 50: | Linje 59: | ||
Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940. | Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940. | ||
== Hjælpekorps i andre lande == | |||
I England trådte spejderne til, og hjalp under evakueringer og ved uddeling af gasmasker mm. Der var også undsætningshold 'ude i verden' og man mener at 60.000 spejdere deltog. 18 spejdere blev dekoreret med Victoriakorset, og 798 fik påskønnelse fra kongen. <ref>''FDF under besættelsen - Randers 1940-1945'' s 65</ref> | |||
== Kilder og eksterne henvisninger == | == Kilder og eksterne henvisninger == | ||
* ''Grønne stier - KFUK-spejderne gennem 75 år'' | * ''Grønne stier - KFUK-spejderne gennem 75 år'' | ||