Svend Ranvig
Svend Ranvig (30. december 1915 - 23. oktober 1999) var en dansk spejder i DDS og lektor ved Sorø Akademi. Han begyndte som spejder i 1930 i Akademi-troppen i Sorø. Under sine studier i København var han tropsfører i 5. Absalon trop til han som færdiguddannet vendte tilbage til Sorø Akademi som lærer. Her begyndte han som tropsfører i Asser Riig Trop med dens ni patruljer. Sideløbende var han i mange år DCC (assisterende ved førertræningen), og ledede de såkaldte gammelmands-primitive kurser i Bromme fra 1946 og i hvert fald til 1962[1] I februar 1960 omtales han i Spejdersport i anden anledning, og dér står han stadig som TF i Asser Riigs Trop.
Udover at redigere Spejdersport (førerbladet for DDS) fra 1945 til 1972 og senior/lederbladet og Broen 1972-1974, har han oversat flere spejderbøger fra engelsk og skrevet en bog om Gilwellhytten på Storedam, samt en grundig bog om DDS fra begyndelsen til sammenlægningen i 1973. Til sit 'civile' publikum har han skrevet bl.a. »Sorø Akademis Bygningers Historie« og »Sorøkrøniken I-II«.
Svend Ranvig var redaktør af DDS-lederbladet Spejdersport i årene 1945-1973
Bibliografi
Oversatte
- The two lives of a hero (Manden med de to liv), biografien om B-P skrevet af Lady B-P og Bill Hillcourt.
- I livets skole - B-P's selvbiografi.
- Baden-Powells Spejderbog - en bearbejdet oversættelse af Scouting for Boys - World Brotherhood Edition - af Bill Hillcourt.
Egne værker
- Det Danske Spejderkorps' historie 1909-1973 1988
- Gilwellhytten gennen 25 år. 1959
- Kalâtdlit spejderit atuagât. Grønlandsk spejderbog med både dansk og grønlandsk tekst.
Kilder og eksterne henvisninger
- ↑ Spejdernes Magasin nr. 3 marts 1962 side 62 (Under spejderhatten).