A new ssl certificate is installed on the ScoutWiki's. Everyone can now connect to the ScoutWiki again securely..

SpejderWiki:Om

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

SpejderWiki er en wiki for spejdere om spejderlivet.

Her vil sikkert med tiden opstå en blanding af en encyklopædi, en håndbog og et idekatalog. Det er fuldstændigt op til skribenterne selv - ja, det kunne sagtens også omfatte dig.

Det er ikke svært at bidrage; klik rundt på siderne og se om der er noget, du kan tilføje siderne. Eller få en ide til nye sider.

Prøv at tænke 5 år frem: Kunne det ikke være fedt at en spejderforælder kan få en mail fra lederen, der måske lyder således:

Hej Ib!
Jeg er glad for at du har spurgt ind til at kunne hjælpe med ved minimøderne. Jeg har været alene om at køre møderne for 15 minier i nu lidt over et halvt år, og det holder ikke i længden, så jeg er glad for at du vil hjælpe til. På sigt skal vi nok finde dig en uniform (som gruppen betaler), men allervigtigst er det at du får en fornemmelse af spejderarbejdet: Vi kan mødes i hytten en times tid før næste møde, hvis du kan. Så går vi lige det vigtigste igennem, lærer hinande at kende og lægger en slagplan for mødet. Du må meget gerne komme til ledermødet om 3 uger, så du lærer de andre grenes ledere at kende og får en bedre fornemmelse af, hvordan gruppen fungerer. Endelig er der en masse om spejderlivet og praktiske informationer på SpejderWiki - dér kan man sagtens bruge et par timer en gang imellem.

Vi ses på onsdag.

Stor spejderhilsen
Yrsa.


Vidste du at:

SpejderWiki er en del af ScoutWiki Network, der er p.t. 15 wikier for hvert sit sprogområde. De er bundet sammen i et netværk, præcis som Wikipedia. Når vi skriver sprogområder og ikke lande, hænger det sammen med at internettet er globalt, og der er jo en del lande, der deler sprog med andre lande. For eksempel deles den engelske SpejderWiki af alle engelsksprogede lande. Blandt andet får den hollandske og den franske SpejderWiki for eksempel en del bidrag fra de tidligere koloniområder, hvor der stadig tales kolonimagtens sprog.

Spejderwikis sprogområder:

  • Arabisk
  • Dansk
  • Engelsk
  • Esperanto
  • Finsk
  • Fransk
  • Hollandsk
  • Italiensk
  • Portugisisk
  • Spansk
  • Svensk
  • Tjekkisk
  • Tysk
  • Ukrainsk
  • Ungarnsk

Indhold

Det meste indhold på SpejderWiki er frit ifølge licens cc-by-sa. Det betyder at du kan benytte tekst og mange af billederne til stort set hvadsomhelst - også kopiere det til egen hjemmeside m.m. Du kan bare ikke sætte en strengere eller løsere licens på, for eksempel din egen copyright. Det er velset at skrive hvor du har tingene fra - altså angive kilder. Bemærk at en del (billed)filer er omfattet af strengere licens. Her skal du checke hver fils licens på dens side på Scoutmedia. For eksempel er korpslogoer, mange bogomslag m.m. bragt under en slags fair-use, der ikke findes på dansk, men de findes i de lande hvor serverne står, dvs. Finland og Frankrig. Læs mere om licenser på ScoutMedia eller Wikipedia.

Det betyder også at du ikke har ejerskab til det materiale, du bringer på SpejderWiki, men må finde dig i at andre tilføjer og retter efter forgodtbefindende. Du må heller ikke kopiere tekst og filer fra internettet, hvis der er ophavsret på dem (det SKAL stå ved materialet at det er frit eller under cc-by-sa og lignende, hvis du skal kunne bruge det).